Atuagagdliutit - 18.06.1964, Side 12

ImSSit
orlsbetfi
....

CARLSBEHG
GRAPE
FRU IT
TONIC
Sukkertoppen Kirkes 100 års jubilæum
virkende formiddagen igennem var
det lokale sangkor under ledelse af
kateket Karl Heilmann. De dygtige
kirkesangere var gennem deres ind-
sats med til at give gudstjenesterne
et festligt forløb.
OGSÅ FOR BUGEN!
Som engang drejede det kendte
bibelord om, at mennesket ikke lever
af brød alene— men altså dog også
af brød"! Efter at der igennem for-
middagens række af gudstjenester
havde været god mulighed for sjælen
til at mætte sig, var der frokost i
forsamlingshuset for „særligt ind-
budte". Det viste sig, at de særligt
indbudte var ikke færre end 132, der
kunne glæde sig over et såre veldæk-
ket og velsmagende frokostbord, alt
arrangeret af husmoderforeningen.
Tilsmilet af godt vejr forløb efter-
middagens store, alt-folket-omfattende
udendørs kaffebord så festligt, folke-
ligt og fornøjeligt, som sådan noget
skal forløbe. En charmerende blanding
af taler, sange, aflevering af gaver og
oplæsning af telegrammer, dygtigt le-
det af pastor Sandgreen, som bød vel-
kommen i en fantasifuld tale, hvor
den gamle fødselar selv tog ordet og
sagde sine børn tak for trofasthed
gennem så mange år. Overkateket
Lars Møller gav en solid redegørelse
for kirkens historie (offentliggøres
andet sted), ligesom også kommunal-
bestyrelsesformand Ole Skifte i sin
tale placerede kirken som det natur-
lige midtpunkt i borgernes liv. Lands-
høvdingen bragte en hjertelig lyk-
ønskning på ministerens, landsrådets
og egne vegne og sagde bl. a.: „Vi
skal ved denne lejlighed tænke på, at
ingen social, økonomisk eller kulturel
udvikling, selv ikke de seneste års
vældige fremskridt på alle områder,
kan sidestilles med den betydning, som
kristendommens indførelse fik for det
grønlandske folk. Da blev frygten for
mørket og åndernes magt, blodhævn,
drab og tabu-forestillinger afløst af
evangeliets budskab." Landshøvdin-
gen henstillede slutteligt til de lokale
myndigheder nøje at drage omsorg for,
at den gamle kirke — uanset at der
om få år skyder en ny og større kirke
op — bevares bedst muligt og at man
ikke mindst hæger om dens omgivel-
ser.
GAVER OG KONCERT
Mange gaver afleveredes, både til
kirken og til dens medarbejdere. Me-
nighedens gave — et par lokalt for-
arbejdede kandelabre — blev over-
givet til kirken allerede om morgenen
ved formanden for menighedsrepræ-
sentationen Hans Heilmann. Dagen
igennem var specielt den gamle orga-
nist genstand for megen hyldest.
Den smukke festdag afsluttedes med
en kirkekoncert, hvor Karl Heilmann
havde indstuderet et program med
deltagelse af såvel et voksenkor som
et børnekor. Den dygtigt gennemførte
korsang vekslede med soloindslag ved
udenbys gæster.
Den følgende morgen, søndag, var
der altergangsgudstjeneste og med en
middag med kommunalbestyrelsen
som vært afsluttedes festlighederne i
anledning af Sukkertoppen Kirkes
100-års jubilæum. Det var en op-
levelse for os alle at være med.
ser.
rttM
Kun en befolkning som den i Sukkertoppen, der går for i særlig grad at
være flittig og solidt og grundigt arbejdende, kunne have stablet sådanne kirke-
jubilæums-festligheder på benene som dem, der fandt sted den 30. maj. Sikken
et arbejde, der må være gået forud! Sikken et sammenhold i et lille samfund,
når man som i dette tilfælde mødes om en opgave, der kalder på ung og gammel,
foreninger af mange slags og enkeltpersoner af mange slags. Festlighederne
efterlod indtrykket af et vældigt arrangement, der klappede alene i kraft af
den lange og gennemtænkte forberedelse, der lå forud. Som udefra kommende
gæst gav man sig trygt i arrangørernes vold. Det hele var lagt i faste rammer.
Man vidste, hvad man havde at rette sig efter, hvor man skulle være og på
hvilket klokkeslet. Festlighederne omkring Sukkertoppen kirkes 100-års fest
tjente arrangørerne, d.v.s. menighedsrepræsentanterne og præstegældet, til
megen ære.
Før de egentlige festligheder be-
gyndte, fandt der tidligt om morgenen
en lille højtidelighed sted i præste-
Manitsup oKalugfiata 100-nik
ukioKalerdlune uvdlorsiorneKarnera
nunaKarfiup inuisa Manitsormiutut
itut eKiasuitdlutik Kasujanatik erKar-
sautigivdluagkamigdlo sulissartut ki-
simik oKalugfiup uvdlorsiorneranut
nagdliutorsiornigssat taimåitut piler-
sisinauvait sordlo majip 30-åne nag-
dliutorsiornerme pissoK. tamåna su-
jorKutdlugo suliaK angnertusimåsa-
KaoK inuiaKatiginguane taima itunik
suliagssaKalersimatitdlune peKatigig-
dluarneK angissarsimåsaKaoK inusug-
tune utorKarnilo, peicatigigfingne å-
ssigingitsune, inungnilo atausiåkår-
pagssuarne suleKatigilersitsissoK. nag-
dliutorsiornerit misigivfiuput sulia-
mut årKigssuinerujugssuarnut pivfig-
ssat erKordluardlugit ingerdlassunut
erKarsautigivdluarneKarérdlutik suju-
mut piarérsagausimassunut. avatånit
tikiutuvdlune ånugssussissut tatigiv-
dluåinariaKarput, tamarmik KanoK
iliornigssat årKigssortiterérsimang-
mata. ilisimåinarparput KanoK ilior-
Kussaussugut sumisassugut KaKugulo.
Manitsup OKalugfiata 100-ngortorsiui-
nerane nagdliutorsiornernut åncig-
ssuissusimassut tåssa ilagit sivnersait
palaseKarfigdlo atanussariaKangårput.
nagdliutorsiornigssat autdlartivigti-
nagit uvdlaunerussukut palasip ig-
dlorssuane atandnartitsinermik pi-
ssoKarpoK tåssa landshøvding N. O.
Christensenip Kaernussat palasit, ajo-
Kit ilagitdlo sivnersait, kommunalbe-
styrelsip sujuligtaissua landsrådimut-
dlo ilaussortaK najutitdlugit Manitsu-
me påtagtutoKaK Frederik Heilmann
kungip atarKinausiutagånik sølvimik
(belønningsmedaljemik) sarKarmiuler-
mago. nalunångilaK sarKarmiuligau-
neK taimåitoK nuånarineKartorujug-
ssussok. kungip sarKarmiuliusså inug-
ssaminut tugdluardluartumik tuniu-
neKarsimavoK, Frederik Heilmann
1933-mitdle OKalugfiup aulajangersu-
mik organisterilersimangmago, tama-
tumalo saniagut Manitsume erinar-
ssornermut agsut suniuteKarsimav-
dlune. mingnerungitsumik „Falita-
liup" tugsiutitorKanik „inugtunik" su-
ngiusimassaKåssusia pissutaugunar-
poK taima ingmikut itumik kivdling-
nartumik tugsiartarnerup Manitsup
palaseKarfinåne pårineKarsimanera-
nut.
nålagiarnerpagssuit
ilagit sapingisamik tamarmiuneruv-
dlutik 100-ngortorsiuinerme nålagia-
KataorKuvdlugit uvdlup KerKata su-
jornagut nålagiarnerit pingasunit
ikingnerungitsut pissariaKarsimåput.
niuvertarfit agdlagfitdlo matorKåput
uvdlorsiorneK pivdlugo, agdlåme fa-
brike uningavoK, taimaitdlunilo auli-
sarnerup nålagå (fabrikip sujulerssui-
ssua) arKa radioavisip OKauserissainut
akississuneranit nalungisarse, pivfig-
ssaKalersimavoK ingitdlune nautsor-
ssuigatdlåsavdlune aningaussat KanoK
amerdlatigissut ånaineKarsimanerinik,
igdloKarfingmioKatime Kularnångitsu-
mik „påsingisaminik" nålagiarumav-
dlutik pilerssåruteKalersimaneratigut
Gutip igdluata (oKalugfingmik) 100-
ngortorsiuinerane.
nagdliutorsiorfiup sujuliane unukut
mérKat ingmikut itumik nålagiartine-
Karérput ajoKiuneK Møller OKalussi-
ssoralugo. nagdliutorsiornivigdle aut-
dlarnerneKarpoK arfiningornerup uv-
dlåkuane nålagiarnernik taineKarér-
sunik. nagdliutorsiomerup nålagiar-
nerane sujugdlerme ingerdlaortoKar-
Pok landshøvdinge atis'sarssuarminik
atortOK sujulerssortigalugo OKalugfiup
uvdlorsiortup tungånut, OKalugfigdlo
silatimigut ilumigutdlo pinersarsima-
vok. nålagiarnerme uvdlåkut pissume
nunaKarfiup palasia Otto Sandgreen
OKalussivoK. radiumilo autdlakåtitsi-
vik telefonikædenik oKatårutaugat-
dlartunik Nup tungånut atuigatdlar-
titdlugo iluagtitumik nålagiarneK tåu-
na aKaguanile Kalåtdlit-nunåta ra-
diuagut autdlartineKarsinauvoK.
nunaKarfiup ukiorpagssuame pala-
serisimasså palase soraerneK Niels
Lynge 83-inik ukiulik tunuarniarsi-
mångilaK Nungmit Manitsumut pujor-
tuarKamik angalanigssamut nagdliu-
torsiornermut ilaujartordlune, nåla-
giarneruvdlo åipåne OKalussissusav-
dlune. (najorKutaralugo tugs. 42, 5-6:
ilå imåitOK: „tåtutut ingerdlaKatigi-
ssaravkit Gutip igdluanut ornigukiar-
toKatigalugit nagdliussissorpagssuit
Kimagtartut Kujassut ilagalugit". —).
kisalo nal. 11 Kavdlunånut provste
nålagiartitsivoK. tåunåtaordlo uvdlup
KerKata sujornagut kalåtdlit nålagiar-
nerine mardlungne naitsumik kalåt-
dlisut OKauseKartarpoK. uvdlup Ker-
Kata sujornagut nålagiarnerne tama-
ne nunaKarfiup erinarssoKatigive ajo-
Kimit Karl Heilmannimit sujulerssor-
neKartut peKatåuput. erinarssortut
pikorigsut peKataunermikut nåla-
giarnerit nagdliutorsiorpalåmerulersi-
pait.
nåssåtaoK tungågut!
naluneKångilaK palasit ilåta bibili-
me OKausitorKat naluneKångeKissut
tåuko kaujatdlagtisimagai: „timiu-
ssåinaK inup inutigingilå"------åma-
le timiussiaK inutigissarå. tåssame ti-
miussiåinarmik inuteKånginerata ti-
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
pitsagtåt
miussiartortarsimaneK erssersingma-
go. — uvdlup KerKata sujornagut nå-
lagiarnerit ardlagdlit perérsimavdlu-
git tarnimut Kårsitdlarnarsinaussut,
katerssortarfingme „ingmikut KaerKu-
ssanut" nereKatigingneicarpoK (fro-
kost). ingmikutdlo KaerKussat nerri-
vingmik kussanaKissumik nerissag-
ssareKissumigdlo ningiunit peKati-
gingnit årKigssugausimassumik nuå-
nårutigingnigsinaussut 132-nit iking-
nerungitdlat. uvalikutdlo silagigssup
atåne inungnut tamanut angmassu-
mik silame kavfisoKatigingneK nag-
dliutorsiorpalugtumik inungnut tama-
nut angmassorpalugtumik nuénersu-
migdlo ingerdlavoK, OKalungnernit,
erinarssornernit, tunissuteKarnernit
telegraminigdlo atuarnernit akulerig-
sineKardlune, pikorigsumik sujuler-
ssugauvdlune palasimit Otto Sand-
greenimit tikitdluarKussinermine ta-
kordlugaKarpalugtumik oKalugtumit,
uvdlorsiortutoKaK nangmineK OKalug-
titdlugo inugtane Kutsavigalugit uki-
orpagssuarne ilumorfigingningnerat
pivdlugo. — ajoKiuneK Lars Møller
OKalugfiup oKalugtuagssartai pivdlu-
git erKartuivoK (avdlåkut sarKumiu-
neKartugssamik). — taimatutaoK kom-
munalbestyrelsip formandiata Ole
Skiftep oKalungnermine oKalugfik
nunaKarfingmiut inuneråne Kitiussu-
tut OKautigå. — landshøvdingip inuv-
dluarKussut OKautigå ministerimit,
landsrådinit, nangminerminitdlo pi-
ssok, oKalungnermilo ilåne OKardlune:
„pisimassukut taimåitukut erKåisa-
varput ikiuissarnerup tungågut, ani-
ngaussarsiornikutdlunit, kulturikut-
dlunit, angussaKariartornerit, agdlå-
me ukiut kingugdlit tamatigut sujua-
riartornerssuat, kristumiussutsip
inuiangnut kalåtdlinut erKiineKarne-
rata pingåssusianut sanigdliuneKarsi-
nåungitsut. taimanikut kristumiussut-
sip erKussauneragut tårtumut aner-
såtdlo pissaunerånut, toicutsinerit aki-
niagagssaunerånut, inuarnernutdlo,
agdlernernutdlo, isumaliortautsit i-
vangkiliup nalunaerutånik taorserne-
Karmata". naggatågut landshøvdingip
nunaKarfiup pissortainut erKaisitsi-
ssutigå — ukiut ikigtunguit Kimugpa-
ta angnerussumik OKalugfigtåsagalua-
runigdlunit — OKalugfitorKap sapingi-
samik pårivdluarneKarnigsså, ming-
neningitsumigdlo erKåta sukuluitshti-r
niarnigsså isumagivdluarKuvdlugo.
tunissutit tusamårtitsinerdlo
tunissutit Kavsit tunissutigineKar-
put OKalugfingmutdlo sulissuinutdlo.
ilagit OKalugfingmut tunissutait — na-
passut mardluit Manitsume nangmi-
nerme sanåt — uvdlåkut nålagiarner-
me ilagit sivnersaisa formandiånit
Hans Heilmannimit tuniuneKarput.
uvdluvdlo ingerdlanerane pingårtu-
mik OKalugfigdlo organistitoKålo nuå-
naringningnermik sarKumiussivigine-
Karput.
nagdliutorsiorneK kussanartoK nag-
gaserneKarpoK OKalugfingme tusar-
nårtitsinermik tusarnårtitsissutigssat
Karl Heilmannip sungiusartisimassai
atordlugit. tåukua ilait inersimassu-
nit erinarssorneKarput, ilaitdlo mér-
Kanit erinarssorneKardlutik. erinar-
ssorneritdlo kussanartumik ingerdlå-
ssat akunilerneKartarput tikeråt ilåta
kisimitdlune (ingiorteKardlune) eri-
narssugainik.
aKaguane uvdlåkut sapåme nåla-
giamermut atassumik nerdliviliarne-
KarpoK. kommunalbestyrelsitdlo Kaer-
Kiissutanik uvdloKerKasiortitsinermik
Manitsup OKalugfiata 100-ngortorsiui-
neranik nagdliutorsiorneK naggaser-
neKarpoK. nagdliutorsiornermut ilau-
neK tamavtinut nuånersumik misigi-
ssauvoK.
boligen, hvor landshøvding N. O. Chri-
stensen i overværelse af de indbudte
præster, kateketer og menighedsre-
præsentanter, formanden for kommu-
nalbestyrelsen og landsrådsmedlem-
met, dekorerede den gamle organist i
Sukkertoppen, Frederik Heilmann,
med den kongelige belønningsmedalje.
Det var åbenbart, at det var en såre
populær dekorering. Hans Majestæts
belønningsmedalje kunne næppe have
været givet til nogen mere kvalifice-
ret borger. Frederik Heilmann har si-
den 1933 været kirkens faste organist
og har derudover ydet en betydelig
indsats for sangen i Sukkertoppen.
Ikke mindst „Farederiks" indlevelse
med de gamle særprægede „inugtut1
har bidraget til, at denne ejendomme-
ligt gribende salmesang er bevarel
netop i Sukkertoppen præstegæld.
MANGE GUDSTJENESTER
For at så mange som muligt af me-
nigheden kunne få lejlighed til at
deltage i en gudstjeneste på 100-års-
dagen, blev der afholdt ikke mindre
end 3 festgudstjenester i løbet af for-
middagen. Butikker og kontorer havde
i dagens anledning drejet nøglen om,
ja, selv fabrikken lå stille, således
at den for en stund lediggjorte fiske-
mester, hvis navn vil være kendt som
forfatter af korrigerende udtalelser til
radioavisen, fik god tid til at sætte
sig hen og regne ud, hvor megen god
mammon, der gik tabt, fordi hans by-
fæller havde det fjaltede forsæt at
ville til gudstjenste, når deres guds-
hus fyldte 100.
Allerede aftenen før havde man ar-
rangeret en særlig gudstjeneste for
børnene med overkateket Lars Møller
som prædikant. Men de egentlige fest-
gudstjenester indledtes lørdag morgen
tidligt med en procession — en galla-
klædt landshøvding i spidsen — til
fødselaren, der både ud- og indven-
dig havde fået en ansigtsløftning. Den
tidlige morgengudstjeneste havde den
lokale præst Otto Sandgreen som præ-
dikant og takket være radiofoniens
brug af en midlertidig radiokædefor-
bindelse til Godthåb lykkedes det at
udsende denne gudstjeneste allerede
dagen efter over Grønlands Radio.
Stedets mangeårige præst, den 83-
årige pastor emeritus Niels Lynge, var
ikke veget tilbage for en motorbåds-
rejse Godthåb—Sukkertoppen for at
kunne prædike ved den følgende grøn-
landske gudstjeneste (over teksten fra
salme 42, vers 5 og 6, hvor det bl. a.
hedder: “-------bi efter Gud, thi
end skal jeg takke Ham, mit åsyns
frelse og min Gud."), og endelig kl.
11 var der dansk gudstjeneste ved
provsten, der ligeledes talte kort ved
de to grønlandske gudstjenester. Med-
ser.
Fødselaren — nagdliutorsiorioK
12