Milli mála - 01.01.2010, Blaðsíða 218
tilpasningsundersøgelsen. Jeg vil også præcisere at 1) hvordan-
delen drejer sig om sproglig tilpasning (og det er bare én af infor -
manternes tilpasningsstrategier), 2) hvor-meget-delen drejer sig
om omfanget af informanternes leksikalske og udtalemæssige til-
pasning (i procenter), og 3) hvorfor-delen om relationer og sam-
menhænge (mellem sproglige og sociale variabler), ikke årsagsfor-
klaringer. I hvorfor-delen indgår svar på spørgsmål som er relate-
ret til de sociale variabler, som fx: Er der geografiske forskelle
mellem informanternes tilpasning i Bergen, Kristiansand og Oslo?
Hvad betyder antal år i norge og det at være norsk eller dansk gift?
Og er der forskel på kvinders og mænds tilpasning?
2. En undersøgelse af danskeres sproglige tilpasning,
sprogbrug og sprogholdninger i norge
Jeg har undersøgt i alt 74 danskeres sproglige tilpasning, sprogbrug
og sprogholdninger i norge, og mit datamateriale er indsamlet,
bearbejdet og analyseret ved brug af kvantitativt og kvalitativt ori-
enterede metoder og teknikker: halvstruktureret ansigt-til-ansigt-
og telefoninterview, sprogbiografisk beretning, transskribering (af
båndede interview), manuel ekscerpering, variationsanalyse, leksi-
kalsk analyse og leksikalsk frekvensanalyse, korrespondanceanaly-
se og indholds- og holdningsanalyse.
I tilpasningsundersøgelsen har jeg undersøgt 49 danske infor -
manters leksikalske og udtalemæssige tilpasning til norsk, dvs.
deres brug af norske ord og deres brug af mørke norske a-lyde i
stedet for lyse danske.
Jeg var på et tidligt tidspunkt optaget af at jeg ville undersøge
tilpasning på flere sproglige områder, dels udtale, fordi under-
søgelse af udtaletræk er en ret fast ingrediens i den sociolingvisti-
ske opskrift, dels ordforrådet, fordi det er et sprogligt tilpasnings-
område som kan undersøges i sin helhed. Desuden er leksikalsk til-
pasning til norsk i en del tilfælde obligatorisk, og leksikon er et
emne som danskere i norge har et meget bevidst forhold til. Valget
af udtaletræk lod jeg afhænge af hvad jeg havde observeret blandt
danskere i norge der tilpassede sig sprogligt i samtaler med nord-
mænd, og den lyse a-lyd skiller sig ud som det træk som jeg havde
HVOrDan, HVOr MEgET Og HVOrFOr TILPaSSEr DanSKErE I nOrgE SIg SPrOgLIgT TIL nOrSK?
218
Milli mála 2011_Milli mála 1-218 6/28/11 1:39 PM Page 218