Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 15

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
19
dant) pá Færøemes historie, og kompare-
ringer til andre samfund kommer let til at
virke uægte eller uvirkelige i en større kon-
tekst. Det betyder dog ikke, at den er sá
unik, at den má studeres isoleret. Det kan
den ikke; Færøeme har altid været en nor-
disk kultur med en selvstændig udvikling,
skabt og nødvendiggjort af geografiske for-
hold og ressourcemæssige muligheder,
som var de ydre, givne forudsætninger for
samfundsliv i denne del af Nordatlanten.
Uden disse særegne forhold ville der ikke
eksistere nogen »færøsk« kultur eller »fæ-
røsk« identitet, og derfor heller ikke noget
»færøsk« samfund. Men, der eksisterer rent
objektivt et færøsk samfund, en færøsk na-
tion - men ikke en færøsk stat. Derfor kan
man studere færøsk historie, máske som
nordisk lokalhistorie. Men nordisk historie
kan ogsá betragtes som europæisk lokalhi-
storie, og i verdenshistorisk sammenhæng
bliver Europas historie vel ogsá lokalhisto-
rie.7 Det er nok ogsá muligt at »par-
tikulere« historien derhen, at der altid i en
lokalhistorie vil kunne findes en anden
lokalhistorie, hvorved den første rent logisk
i sammenhængen vil skifte status fra at
være lokal til at blive central. Máske stár
man her over for en uendelig historisk »fis-
sion«.
Sá problematikken centralmagt-lokal-
samfund eller centrum-periferi kan stu-
deres pá mange niveauer og i mange per-
spektiver og stmkturer. Der vil naturligvis
være mange ligheder, men det vil dog være
videnskabeligt farligt at behandle denne
problematik efter een vedtaget universal
model. Sá nemt er det næppe. Tværtimod
má denne problematik som ethvert andet
historisk fænomen behandles som unikt,
før det kan anvendes i en større komparativ
sammenhæng, hvori ligheder og uligheder i
forudsætninger og udvikling kan anskues
og diskuteres, og ud fra hvilke eventuelle
teorier kan begrundes. I videnskabelig sam-
menhæng má lovmæssigheder ikke a priori
forudsættes, kun empirisk konstateres.
Dette betyder dog ikke, at man ikke skal
kunne anvende hypoteser, teorier og mo-
deller som arbejdsredskaber; men det er
vigtigt, at man ikke bliver offer for »model-
lens tyranni«.8
Centralt og lokalt i færøsk
sammenhæng
I færøsk historisk sammenhæng vil det rent
defmitorisk være nødvendigt at gøre sig
klart, hvad man vælger at forstá som »cen-
tralmagt« og »lokalsamfund«, før man be-
giver sig ud i problemstillinger, som skal
relateres til disse referencer.
I forhold til den danske centralmagt i
København kan man betragte det færøske
samfund som et lokalsamfund og - især
efter oprettelsen af danske politiske institu-
tioner - som et dansk politisk undersy-
stem.9
Den danske centralmagts indflydelse pá
Færøerne var i árhundreder ganske ringe, et
faktum nødvendiggjort af begrebet afstand,
hvis historiske betydning i det nordatlan-
tiske omráde især illustreres ved uligheden
(i forhold til Færøeme) i udviklingen pá
Orkneyøeme og Shetland og disse øers
»scoticering«.10 Den kulturelle pávirkning
var meget svag, begrænset til »autoriteter«,
som lá uden for folkets daglige liv, og som
man egentlig kun kom i forbindelse med