Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 27

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
31
landet, forvolder, at man affekterer frem-
mede moder, báde i klædedragt, mad og
drikke og andre tilfælde. Ja, var evnen som
viljen, var sandelig Færø ligesá forfængelig
en nation som nogen anden. Herudover er
meget, som man aldrig før har drømt om,
blevet til lutter nødvendigheder...«77 Sá-
danne betragtninger er ikke tegn pá isola-
tion og tidens stillestáen. Isolationsmyten
er da ogsá blevet grundigt dementeret pá vi-
denskabelig basis.78
»Høj-« og »lavkulturer« som
nationalismens forudsætninger
Som tangeret tidligere har man i teoretisk
litteratur henvist til graden af oplysthed
(»literacy«) som forudsætning for forma-
tionen af national identitet. Formálet skulle
være en bevidst politik fra den centrale
magts side gáende ud pá at skabe kulturel
uniformering af centrum og periferi for at
kunne tilfredsstille industrisamfundets be-
hov for ensartethed. Derved skulle der op-
stá en »højkultur«, hvori der skulle opstá
nationalistiske bevægelser som det tilbage-
stáende perifere samfunds reaktion mod det
centrale industrisamfunds dominans.79 Det
er ogsá blevet hævdet, at bogtrykkerkun-
stens opfindelse og udbredelsen af bøger pá
folkesprogene (i modsætning til tidligere
pá latin for et yderst begrænset gejstligt
publikum) skulle have haft betydning for
udbredelsen af ideer, ogsá nationalistiske
ideer.80 I denne sammenhæng má vel sá-
danne færdigheder betragtes som formid-
lende kommunikationsfaktorer.81 Det er
uden tvivl vanskeligere at formidle ideer i
et illitterært samfund end i et oplyst, sá
denne faktor skal nok ikke undervurderes.
Men at læsefærdighed, oplysning, højkul-
tur og industrialisering skulle være nødven-
dige forudsætninger for nationalismens op-
stáen i en etnisk gruppe gár direkte imod
alt, hvad vi ved om dette historiske fæno-
men i sidste og i dette árhundrede. Som det
er blevet pávist i et gensvar til denne teori,
var grækerne analfabeter, da de omkring
1830 rejste oprørsfanen mod tyrkeme, og
industrialisering var et aldeles ukendt be-
greb for dem. Det samme kan siges om
tyrkeme og folk pá Balkan og i Syd- og
Østeuropa.82 Pá Island fandtes der nok en
»højkultur«, men der var ingen ændringer
sket i samfundets økonomisk-sociale
grundlag, da nationalismen vágnede der.83
Og blandt de folk uden for Europa, hvor
nationalismen har virket stærkest siden
slutningen af 1950-árene, var det ikke »høj-
kultur« og industrialisering, men analfabe-
tisme og økonomisk underudvikling, som
var den mest generelle fællesnævner.84
Det má dog tilstás, at Gellners tese, med
alle mulige modifíkationer, passer lidt bed-
re ind i det »non-generelle« færøske møn-
ster end i mange andre sádanne mønstre.
Man stár her i det uregerlige og udefiner-
bare felt mellem det, som man vælger at
præsentere som det universelle og det unike
- pá sável abstrakt som pá konkret niveau.
Det er nok en historisk sandhed, nár det er
blevet sagt: »The growth of nationalism is a
process of integration of the masses of the
people into a common political form«.85
Men denne proces kan páviseligt opvise
meget forskellige udviklings- og mani-
festationsformer, og det er ikke sikkert, at
nationalismens endelige og nødvendige
konsekvens er statsdannelse; der findes