Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 45

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
49
1970, s. 42-64. - Jørgen Landt: Forsøg til en Be-
skrivelse over Færøeme. København 1800, s. 244-
248, 267-268. - J. Begtrup: Nogle Oplysninger til
nærmere Kundskab om Færøerne. København 1809,
s. 108-109. - G.S. Mackenzie (dansk udg. v. Lyng-
bye og Forchhammer). København 1822, s. 114,
158. - Carl Julian Graba: Taagebuch, gefiihrt auf
einer Reise nach Faro im Jahre 1828 von Julian
Graba, Advocaten in Kiel, mehrerer naturhistori-
schen Gesellschaften correspondierenden Mitglie-
der. Hamburg 1830. (Færøsk oversættelse v. Eyðun
Winther: Dagbók í árinum 1828 skrivað á eini ferð
til Føroya av Carl Julian Graba. Tórshavn 1987, s.
62-68. - Jfr. August Baggesen: Den danske Stat eller
Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande samt
Hertugdømmeme Slesvig, Holsteen, Lauenburg, be-
tragtet geographisk og statistisk, især ud fra et
militairt Standpunkt. Udarbeidet, nærmest til Brug
ved Underviisningen paa den kongelige militaire
Højskole. København 1840, s. 451-454.
88. V.U. Hammershaimb: Færøisk Sproglære. Annaler
for nordisk Oldkyndighed og Historie. København
1854, s. 225-308. - Om Hammershaimb se Chr.
Matras: Føroysk bókmentasøga. Tórshavn 1935, s.
50-58. - Samme forf.: Nøkur mentafólk, s. 67- 82. -
M.A. Jacobsen: Úr bókmentasøgu okkara, s. 48-57.
- Ámi Dahl: Bókmentasøga I, s. 79-84. - P.J. Sig-
vardsen: V.U. Hammershaimb. Gluggin nr. 3. 1936.
- Det færøske skriftsprog af 1846. Scripta Islandica
1951, s. 5-23. - Reidar Djupedal: Eitt sindur um
V.U. Hammershaimb og norsku vinmenn hansara.
Útiseti VII 1952, s. 88-112. - Hans J. Debes: Nú er
tann stundin, s. 84-91, 367-369. - Petur M. Rasmus-
sen: Den færøske sprogrejsning, med særligt henblik
pá kampen om færøsk som kirkesprog i national og
partipolitisk belysning. Hoydalar 1987, s. 68-108.
89. Stændertidende for Østifterne 1844. 1, sp. 1729;
1846. 1, sp. 467-469; 1846. 2, sp. 2730-2731.
90. Stændertidende for Østifteme 1844. 2, sp. 3980-
3989. - Jfr. note 14 og 62.
91. Jóannes Dalsgaard, op. cit. Se note 19.
92. Niels Winther var mere radikal demokrat i 1848-
revolutionens ánd end nationalist. I hans politiske
artikler fremkommer der aldrig nationale krav, f.eks
om modersmálets ret i samfundet. Dog kan man i
»Et embedsaristokratisk Udkast...« finde nostalgisk-
romantiske exclamationer som denne (i forbindelse
med embedsmandsudvalgets forslag til et færøsk
amtsrád): »0,1 hæderværdige lagtingsmænd fra for-
dums dage! Vide I, at det gamle færøske Lagting, til
hvilke sá mange herlige minder knytter sig, - der
dannede en mægtig skranke mod al underkuelse -
der udbredte held og lykke over land og folk, - der
efter ved embedsmagtens indtrængen at være hen-
sygnet, i áret 1816 blev ophævet, nu atter er opstáet
af sin aske?! Ville I give Eders minde til, at den gam-
le institution vanhelliges ved - blot for at blænde
folks øjne - at láne navn til den nye institution, der
ikke har noget af de kriterier, der udmærkede det
gamle Lagting?! Nej, det Lagting, der nu er født til
verden, er kun et tomt skelet, der má bringe enhver
til at gyse tilbage. Stá derfor op af Eders grave, og
fralæg Eder alt slægtskab med dem, der har be-
skæmmet Eders minde ved at deltage i fadderskabet
til et sá vanført foster«. (Et embedsaristokratisk Ud-
kast..., s. 11.). - Nationalistiske følelser kommer
ogsá tilsyne i forordet til hans »Færøemes Oldtids-
historie«, København 1875 (ny udg. med forord af
Hans J. Debes, Tórshavn 1985), da han (s. V-VI)
giver følgende begrundelse for sin udgivelse af vær-
ket: »... det... forekom mig, at man ikke ret kunne
opfatte nutiden, medmindre man havde et nogen-
lunde klart begreb om fortiden, pá hvis skuldre vi
stár... Jeg antog tillige, at nár færingeme indviedes i
fortidens mindeværdige begivenheder, ville der hos
dem vækkes en national bevidsthed, uden hvilken
ethvert folk let bliver en bold for en stundom fordær-
velig fremmed indflydelse; og imedens færingeme
ofte har ladet sig blænde af det fremmede,... ville et
grundigt kendskab til deres forfædres idrætter mulig
blive ej alene en kraftig spore for dem til at væme
om de dyrebare minder, men tillige et mægtigt mid-
del til at bryde det ág, hvomnder de kun altfor længe
havde sukket.«
Om Niels Winthers politiske virksomhed se Hans
J. Debes: Nú er tann stundin..., s. 46-92. - M.A.
Jacobsen: Niels Winther. Varðin 2, 1922, s. 81-92.
93. Niels Winther: Et embedsaristokratisk Udkast til en
Communallov for Færøeme, angrebet med stadigt
Hensyn til Grundloven og Localiteteme. Køben-
havn 1850, s. 11. - Om N.C. Winther se Hans J.
Debes: Nú er tann stundin..., s. 46-59, 66.
94. Vedrørende hele problematikken omkring Færøer-
nes formelle/statsretlige indlemmelse i det danske
rige og den dramatiske debat i Rigsdagen herom,
samt de færøske synspunkter i forbindelse med
»genoprettelsen« af Lagtinget og denne institutions
virksomhed de første ár, se Hans J. Debes: Nú er
tann stundin..., s. 21-59.
95. Interessant i sammenhængen er Harald Gustavsson: