Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 21

OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
25
ind under en enkel og i litteraturen temme-
lig traditionel forklaring (fælles territori-
um, oprindelse, historie, kultur, sprog, reli-
gion, etc.).43 Selve den geografiske faktor, i
»saltvandsteoretisk« sammenhæng44 og
landets ringe udstrækning mátte tidlig ska-
be en meget høj grad af homogenitet. Alle
traditionelle forudsætninger var tilstede.
Ti-tolv danskeres tilstedeværelse kunne
ikke forstyrre den naturlige gang i retning
af skabelsen og erkendelsen af en færøsk
folkelig egenart. Det var ikke muligt, og
man har fra dansk side ikke følt det nødven-
digt at etablere et totalitært dansk rege-
ringsapparat pá Færøerne ligesá lidt som pá
Island. I begge disse lande eksisterede de
praktiske og intellektuelle ressourcer, som
var nødvendige for, at disse lande blev
regeret og administreret, sá der fandtes in-
gen tvingende nødvendighed for at bringe
dem under dansk »direct rule« (for nu at an-
vende en mere moderne imperialismeter-
minologi i denne atypiske sammenhæng),
den store afstand og deraf følgende kom-
munikationsproblemer taget i betragtning.
Pá baggrund af disse givne, ydre forudsæt-
ninger kunne der etableres, med egen iner-
ti, et centralt styringsapparat, som ogsá var
i stand til at organisere og kontrollere en
færøsk politisk administrativ tradition: en
lokal administration i periferien, som næp-
pe føltes fremmed i og med at dette under-
systems forvaltere var af folkets egne og
levede blandt folket, sprogligt og kulturelt
en del af det samme folk. Det levende
sprog, talesproget, ogsá i administrationen,
var færøsk, som dertil havde den vigtige
funktion at være opbevarer og formidler af
hele den færøske kultur; det »døde« skrift-
sprog, dansk, kunne ikke producere nogen
identifikation uden som kontrast. Klasse-
interesser og klasseforskelle kunne nok
skabe afstand, men det var ikke sádan, at
forskellige klasser havde hver sin kultur.
Nok faldt hovedstaden lidt uden for denne
generalisering; det var hovedstadens folk
(især de fattige), som søgte ud til periferien
- ikke omvendt.
Man kan ud fra dette tale om en embeds-
mæssig stratifikation eller strukturel diffe-
rentiering pá tre niveauer: en statslig/dansk,
som var fjem og abstrakt, en »lands-
lig«/færøsk, som var mere konkret central,
og som udøvede sin myndighed fra hoved-
staden, og en mere konkret lokal med sys-
selmænd og præster som exponenter før
oprettelsen af de færøske landkommuner i
sidste fjerdedel af 1800-tallet og vel ogsá
efter den tid.
Klasser:
Bønder fiskere og »menig almue«
Det kan herefter være passende at gøre et
forsøg pá at komme relationen og inter-
aktionen mellem den centrale færøske magt
og det lokale samfund nærmere.
Centralmagten er gennem hele Færøer-
nes historie udgáet fra hovedstaden Tórs-
havn, enten direkte fra etablerede myndig-
heder eller indirekte som en formidling af
norske/danske magtbud. I denne sammen-
hæng kan man betragte hele resten af landet
som periferi. Men de, som søgte Lagtinget
som lagrettesmænd (ialt 36, senere 48) for
at fungere som dommere og for at deltage i
forhandlinger om landets almene stilling,
kom fra periferien, fra lokalsamfundet. Vi
ved ogsá positivt helt fra middelalderen, at