Fróðskaparrit - 01.01.1993, Blaðsíða 40

44
OMKRING FORMATIONEN AF EN NATION
betød denne klasse og bondestanden kun
lidt i politisk sammenhæng, hvilket dog
ikke forhindrede, at ogsá andre befolkings-
grupper antog »borgerlige« dannelses-
idealer, hvis kontinentale fremtrædelses-
former langtfra altid kan genkendes i samti-
dens færøske kontekst.165
Den politiske kamp mellem to fraktioner,
der var kommet ud af splittelsen i den
nationale bevægelse, stod om den numerisk
største befolkningsgruppes stemmer -
fiskerfamiliernes, d.v.s. stemmeme fra den
samfundsgruppe, som ikke skulle blive
særlig national, hvis borgerskab og natio-
nalisme a priori er uløseligt knyttet til hin-
anden. Uden denne støtte kunne intet poli-
tisk parti blive et stort parti. Det var i fæ-
røsk politik ikke klasseskel, men specielle
socio-økonomiske stmkturer, som blev af-
gørende for henholdsvis selvstyrebevægel-
sens og samhørighedsbevægelsens sociale
og geografiske orientering. Den stærkeste
faktor m.h.t. henholdsvis selvstyrepolitik-
kens og samhørighedspolitikkens geogra-
fiske lokalisering var snarere den tradition,
som af politiske personligheder tidligt eta-
bleredes i de forskellige valgkredse.
Periodiseringsproblemer
Ogsá m.h.t. periodiseringen kan der, som
antydet tidligere, være problemer med at
indpasse den færøske udvikling i krono-
logisk nøje afgrænsede faser.
Den finske historiker og førende nationa-
lismeforsker Aira Kemiláinens opstilling af
3 logisk sammenhængende hovedfaser
(alle med nøjere specificerede underindde-
linger) : 1. »the national idea«, 2. »the
national principle«, og 3. »the fulfilment of
the national principle«,166 kunne med en
vis liberalitet kunne anvendes pá det fæ-
røske eksempel, hvis man kan se bort fra
den sidste fase med nødvendig statsdan-
nende udgang; det skulle máske heller ikke
være nødvendigt, som hun selv har gjort
opmærksom pá.167 Hendes tjekkoslova-
kiske kollega Miroslav Hroch’s 3 faser kun-
ne i hvert fald ved første øjekast synes at
være en plausibel inddeling (her af forfat-
teren forsøgt passet ind i en færøsk histo-
risk sammenhæng): en intellektuel (A:
1780-1901/06), en kendetegnet ved politisk
agitation (B: 1901/06-1940), og den ende-
lige kamp for selvstændighed (C: 1940-
1946/48). Men der blev, som nævnt, ikke
oprettet en færøsk stat, sá der synes i diver-
se nationalismeteorier at mangle en beteg-
nelse for den »relaptiske« fase i den fæ-
røske udvikling. Selv om denne skulle være
et unikt færøsk fænomen, ville den likvi-
dere universielle faseopdelinger.
Nation uden stat - det unike
og det komparable
Den islandske kamp for større national
selvstændighed, med international bag-
grund i romantikken og juli- og februar-
revolutionerne, og som ogsá gav inspiration
til færingers tanker om deres historisk be-
grundede rettigheder som folk, sluttede lo-
gisk med den islandske stats oprettelse
1918/1944.168 Den færøske bevægelse op-
stod nok i en radikal periode, men var af
langt mindre revolutionær karakter og slut-
tede - i hvert fald temporært - før den al-
mindelige afkoloniseringsepoke, som kun-
ne tænkes at ville have givet folkeafstem-
ningen i 1946 en helt anden styrke og et helt