Grønlandsposten - 16.06.1942, Page 1
VOR STILLING I DAG.
(Af Landsfoged Eske Brun.)
Under mine Samtaler med Folk rundt i
Landet, har jeg ofte været stillet overfor Spørgs-
maalet, hvorledes Danmarks Stilling i Dag maa
betragtes:
Er Danmark neutral? Hvis ikke, paa hvil-
ken Side er det da krigsførende? Jeg tror, et
Forsøg paa en ulidenskahelig, tilbunds gaaende
Udredning af disse Problemer med fuldstændig
Udeladelse af Propagandasnak vil være paa sin
Plads.
Det første Spørgsmaal, som automatisk mel-
der sig, er selvfølgelig: Hvad er Neutralitet? Her-
til kan svares, at Neutralitet er et Begreb, hvis
Indhold bestaar i en Række Rettigheder og For-
pligtelser for en Stat, naar andre Stater fører
Krig mod hinanden. Der er herunder to For-
hold, som navnlig har Interesse: Den neutrale
Stat maa for det første afholde sig fra at yde
en krigsførende Magt nogen som helst positiv
Understøttelse ved Levering af Tropper, Krigs-
forraad, Transport eller lignende, og for det an-
det maa den ikke tillade, at nogen Del af dens
Omraade blive anvendt som Krigsskueplads eller
Operationsbasis. Dette er de væsentligste Bestem-
melser, som indeholdes i de Traktater, og som
fastslaar Neutralitetens Væsen, og som alle Stater
— ogsaa Tyskland — har tiltraadt; men under
saadanne Omstændigheder er enhver Mulighed
for at betegne Danmark som neutral i folkerets-
lig Forstand bortfaldet. Danmarks hele Erhvervs-
evne og økonomiske Kraft er indstillet paa at
understøtte Tysklands Krigsbestræbelser, og dets
Territorium er fuldt ud til Disposition for de
tyske Stridskræfter — et Forhold, som navnlig
Norge har maattet føle. At dette endda finder
Sted ifølge noget, som den danske Regering er
blevet tvunget til at betegne som Overenskomst,
er dog ikke af væsentlig Betydning, da denne
»Overenskomst« blev »indgaaet« med Luften over
København formørket af Bombeflyvere og med
tyske Tropper paa Vej over Grænser og Kyster,
og derfor har den samme Retsgyldighed som et
Løfte, man afgiver med en Pistol for Brystet.
Det maa saaledes erkendes, at Danmark ikke
kan betegnes som neutral i folkeretslig Forstand,
og betegnende nok er selve det danske Uden-
rigsministerium ophørt med at betegne Danmark
som neutral. Det betegnes nu som »ikke krigs-
førende«, den samme Betegnelse, der for Eks.
anvendes for Spaniens Forhold. Saa bliver det
næste Spørgsmaal: »Ja, men hvis Danmark ikke
er neutral, og Folkeretten kun anerkender to
Tilstande: neutral eller krigsførende — vil dette
da sige, at Danmark er krigsførende?«