Grønlandsposten - 16.07.1942, Page 11

Nr. 9
GRØNLANDSPOSTEN
107
le hænder, og dermed begyndte den udvikling,
som kun den 9. april 1940 har standset.
Bogens beretning om de store ekspeditioner
vidner om den straalende indsats, dansk viden-
skab har gjort i polarforskningen. Lidelser og
savn, resultater og sejre viser, hvilke glimrende
traditioner dansk Grønlands-forskning hviler paa.
Dansk styre har stedse taget henblik paa at
handle i grønlændernes interesse, vist det eneste
tilfælde i kolonihistorien. Under dansk ledelse
ør grønlænderne lempeligt ført frem, saa de i
dag selv er med til at styre deres land, ligesom
flere og flere arbejder som tjenestemænd i kirke
eg handel.
Til sidst kommer Therkel Mathiassen ind
paa de angreb, der fra visse kredse er rettet
mod styrelsen af Grønland og forvaltningen af de
muligheder, landet rummer. Punkt for punkt
vises disse angreb tilbage.
Handelen i Grønland drives ikke og skal
heller ikke drives for fortjenestens skyld. Han-
delensd rift foregaar først og fremmest med den
grønlandske befolknings tarv for øje. Det sam-
me gælder afspærringen, som er skyld i, at lan-
det praktisk talt er fri for kønsygdomme eet.
Det er heller ikke Danmarks mening at holde
(Grønland og grønlænderne afspærret for tid og
evighed. Alle ansvarlige danske statsmænd har
udtalt, at det blot er hensigten at gøre det, ind-
til grønlænderne er blevet saa modne og selv-
stændige, at systemet kan slappes, for til sidst
at ophæves.
Torskefiskeriet, en af Grønlands økonomiske
rpiller, er lunefuld; hvis danske fiskere nu havde
bosat sig i Grønland, og fangsten slog fejl, kun-
de de da fange sæler fra kajak? Vel kunde
flanske landmænd leve af faareavl, hvis de vil-
de tage samme kaar som faareavlerne paa Fær-
øerne og Island, men de egnede strækninger er
begrænsede, de bedste allerede optaget af grøn-
lændere, og skulde noget tages fra landets egne
børn? Heller ikke for pelsjægere er der store
muligheder, Grønland er ikke saa vildtrigt som
Alaska og Canada. Endelig er der de paastaae-
de mineralrigdomme, som foreløbig indskrænker
sig til kryolithen, en god og sikker indtægtskil-
de, kullene, der kun har lokal betydning, og
marmoret, som netop var ved at blive til noget.
Selvfølgelig er der mulighed for tilstedeværelsen
af andre mineraler, netop derfor skulde en stor,
geologisk ekspedition ogsaa være sejlet derop
med »Disko« den 11. april 1940.
Een gang før har Grønland været ude i
storm, men den 5. april 1933 udløstes spændin-
gen af glæde, og dannebrog gled til tops over
alle grønlandske bopladser, Haag-dommen var
faldet, den norske okkupation kendt ugyldig.
Igen i dag imødeses udviklingen med spæn-
ding, og Therkel Mathiassen slutter da ogsaa
sin korte og klare grønlandshistorie med at ud-
trykke haabet om, at den aarhundredlange for-
bindelse mellem Grønland og Danmark, som
baade grønlændere og danskere har vurderet
saa højt, vil blive fortsat til gavn og glæde for
begge parter. Det haab deler han med alle
danske.
Poul Lassen.
Hvad vi ved fra Danmark.
Uddrag af Brev fra 18/2-1942 af Dr. F. Wirring
til Red. Kr. Lynge.
— Om Jagten: De tre yderst strenge Vintre
paa Rad, som vi mærkværdigvis nu har haft,
har været saa haarde ved Vildtet, at der næsten
intet har været at skyde de to sidste Aar, og vi
regner heller ikke med, at der bliver noget vi-
dere i Aar. Jeg har saaledes ikke skudt en ene-
ste Agerhøne eller Fasan i Aar og heller ikke
haft Chance dertil. — Jeg har opgivet mine Jagt-
terræner ovre i Egtved, fordi del var saa besvær-
ligt at komme derover, og fordi der intet Vildt
var. — Vi maa jo ikke køre Bil mere i privat
Ærinde; til Praksis faar vi heldigvis endnu Ben-
zin, jeg faar 70 Liter hertil om Maaneden, nu
hver 1 1/2 Maaned, men Gud ske Lov for det vi
faar.
Til Jagtture bliver der altsaa intet, og med
Toget, som nu kun gaar i Form af Persontog,
der holder ved alle Stationer, tager det jo meget
mere Tid, derfor har jeg opgivet det. Men end-
nu er jeg med i Selskabsjagten i Statens Plan-
tager oppe ved Borgbjerg, mellem Holstebro og
Viborg, hvortil vi rejser 2—3 Dage ad Gangen.
Der har vi skudt meget Raavildt, Ræve og Harer.
Men det er ikke, som naar vi havde vor egen