Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 1

Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 1
GRØNLANDS POSTEN lste AÅRGANG GODTHAAB 1. AUGIST 1942 Nr. 10 KYST- OG TOGTEFARTØJER I GRØNLAND. (Af kaptajn Chr. Westmar) Motorbaadene er et slort problem i Grøn- land, hvor al trafik mellem befolkningen næsten udelukkende foregaar ved hjælp af dem. Hver dag ser man, hvor uvurderlige og uundværlige motorbaadene er; mange steder faar befolknin- gen deres fornødenheder med baadene; mange syge mennesker er afhængige af dem; posten befordres for en stor del med dem, og erhvervs- mæssig set giver mange af dem ogsaa gode pen- ge i den grønlandske kasse — ja, vi er alle di- rekte eller indirekte afhængige af dem de fleste dage af aaret. Paa grund af den store indsats motorbaade- ne yder i hele det grønlandske samfund skulde man antage, at motorbaadene var alle menne- skers kælebørn — det burde de i alle tilfælde være. Enten man har ansvaret overfor Styrel- sen eller ej, burde alle føle det som en samfunds- opgave at drage omhu for, at motorbaadene ikke bliver mishandlet eller vanrøgtet, men holdt i orden og kælet lidt for med hensyn til renlig- hed, smaareparationer og maling, saasnart lejlig- hed gives. Set med en sømands øjne er baade- ne som levende væsener; bliver de passede og plejede, yder de mere gavn og holder levetiden ud og giver mere glæde til dem, der har brug for dem. Men i øjeblikket er der snart ikke en baad mere i landet, uden at den er ramponeret. Det er en gammel historie, at baadene bliver mishandlet i Grønland, men nu under Danmarks besættelse, burde vi passe dobbelt paa alt det, der nu er uerstatteligt. Jeg har været med til at sejle en del mo- torbaade herop fra Danmark, og baadene blev altid om bord beundret for deres gennemførte soliditet og mere og mere elegante udstyr, og de blev af os sømænd nærmest betragtet som Ens nærmeste venner, naar vi fik dem sat i vandet ved kolonien, hvor de skulde afleveres. Det kunde saa ske, at vi aaret efter ved en koloni saa den samme baad igen næsten ukendelig af misrøgt — og en drøj ed kunde høres fra en el- ler anden af besætningen efterfulgt af en kraftig salut om de mennesker, der havde ansvaret for baaden — og det var heller ikke uden grund og som sagt, bedre er det ikke blevet siden. Nu er der heldigvis ogsaa undtagelser ved kolonierne, ellers saa det rent galt ud — der findes virkelig de kolonibestyrere, der betragter baadene som levende væsener og behandler dem som saadanne. Resultatet er heller ikke udeble- vet. Med lidt iagttagelsesevne er det forbavsende nemt at se, hvor baadene er saa lykkelige at ha- ve en mand, der forstaar dem og føler lidt for dem. Men det burde ikke bero paa kolonibe- styreren alene, alle burde se med interesse og

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.