Grønlandsposten - 01.08.1942, Qupperneq 9
Nr. 10
GRØNLANDSPOSTEN
117
Hvilke dage er Grønlands nationale fest-
dage — og hvorledes kan og bør vi
fejre dem?
Hverdagen er ofte graa i Grønland, baade
rent bogstaveligt og i hvert menneskes pligt- el-
ler vanebundne, daglige arbejde — og søndagen
er givet os til hvile — i sandhed en velsignet
gave.
Men engang imellem trænger ethvert men-
neske ogsaa til glæder, der ligger udover de al-
mindelige — hverdag og fest hør adskille sig
fra hinanden. Det samme gælder et folk, blandt
hvilket saadanne fælles festdage netop skaber
samfølelse og fremelsker en samhørighed, der
især i vort lille, isolerede samfund af i dag be-
tyder saa meget. — Vor midlertidige adskillelse
fra Danmark bør ikke give sig udslag i, at vi
glemmer den festens gave, der er de nordiske
folk særegen — og som ogsaa bunder dybt i det
grønlandske folk, der med glæde griber enhver
lejlighed til at skabe fest. Vi burde tværtimod
gøre endnu mere for at hævde vore nationale
traditioner, styrke vor samhørighed og ikke lade
de dage gaa ubemærket hen, som vore fædre
gjorde store og mindeværdige og gav national
værdi for saavel det danske som det grønlandske
folk.
Hvorfor glemte vi den tredie juli, dagen for
Hans Egedes ankomst til Grønland? — Ikke et
flag gik til tops! Hvad gjorde vi paa kongens
regeringsjubilæumsdag den 15. Maj 1942? — intet!
Blev mon grundlovsdagen festligholdt nogen
steder i Grønland udover den halve fridag?
Hvor mange steder blev der tændt baal og arran-
geret fællesdans St. Hansaften? O. s. v..
Maaske er det vanskeligt helt at overføre de
danske festdage til Grønland, men hvilke er da
Grønlands nationale festdage, og hvorledes kan
og bør vi festligholde dem? Vi lader dette
spørgsmaal gaa videre til Grønlandsposlens læ-
sere!
løvrigt mener vi,
at koloniflaget bør vises hver dag ved alle kolo-
nier i Grønland!
Smaa istapper.
Storpolitisk kaos.
En flyver af ukendt nationalitet var nød-
landet i storisen, og tilfældet vilde, at bjørnejæ-
gerne Alut og Ekro just var i nærheden og kør-
te hen for at se paa uhyret. Men i det samme
sprang et par mænd ud af maskinen, pegede
paa dem med en riffel og raabte: — Hvem er I,
og hvor kommer I fra?
Bjørnejægerne blev først meget bange, men
da riflen blev ved med at pege imod dem,
fremstammede Alut: — Vi er grønlændere, men
kaldes eskimoer; vi kommer fra Grønland, der
er under dansk overhøjhed, men er norsk livs-
rum, som er besat af Amerika; vor konge og
regering er i Danmark, der er besat af Tyskland.
En ældre nordmand kom en dag ind paa
en restaurant i Bergen — han bar en paraply
under armen. Ved et bord sad et par tyske
soldater, der ved synet af manden med para-
plyen straks raabte: — Chamberlain! Nord-
manden lod som ingenting og bestilte et glas øl.
Da han havde nydt det i ro, steg han op p,aa
stolen, slog paraplyen ud og sprang ned, idet
han raabte: — Rudolf Hess!
En transarktisk tlyver havde faaet benzin-
mangel og maatte gaa ned paa nordpolen. Der
var ingen anden mulighed end at søge at naa
frem til nærmeste land. Men da flyveren ikke
var stedkendt, telegraferede han til sin base: —
I hvilken retning skal jeg gaa for at komme til
nærmeste land?
Svaret kom omgaaende og lød: —Gaa syd-
over!
Det forlyder
fra Nordgrønland, at der i hele Grønland skal
findes 4 danske tjenestemænd, som endnu ingen
har haft noget ufordelagtigt at fortælle om! Vi
tror dog, der er nogle flere, og tager vi de dan-
ske damer med i statistikken, maa tallet da sik-
kert fordobles nogle gange, mon ikke?
Men hvormange findes der da, mænd eller
kvinder, som endnu aldrig har sagt noget ufor-
delagtigt om nogen anden?