Grønlandsposten - 01.10.1942, Síða 2
158
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 14
Vor Konge.
I tredive aar har samme konge delt sit folks
skæbne i medgang og modgang, mest i medgang.
— Det har været en lang og lykkelig tid for
Danmark, oftest uden de store brydninger, der
har rystet den øvrige verden. Det danske folk og
dets konge har stille og maalbevidst videreført
arbejdet for Danmark, for den slægt, der er
vokset op i dag — paa en maade, som vi kan
være stolte af og være bekendt overfor verden.
— Den unge slægt af i dag, hvor verden
staar i kaos, vil ikke glemme, at i disse 80 aar,
hvor folk og konge havde fælles maal, blev spo-
ret lagt og vejen banet for os, hvis lod det bli-
ver at føre det samme spor videre ud i fremti-
den for slægten, der kommer.
Indtil for tre aar siden vidste vi ikke, hvad
frihed og lykke var — de sidste tre aar har la-
det os ane det, men maaske vil først de kom-
mende aar lære os helt, at det var netop det,
vi havde, før Tyskland begyndte denne ulyksa-
lige krig, — og dog har det danske folk i dag
den lykke at have en konge, som vi har lært
at elske i medgangens tid, og som ikke alene
blev paa sin post og delte sit folks kaar, da
stormene brød løs over Danmark, men netop
da mere end nogensinde samlede folket om-
kring sig og ikke kendte til tvivl i fornedrel-
sens tunge øjeblikke. Det er maaske de svæ-
reste aar, der er i vente, men med kong Chri-
stian ved styret vil Danmark ogsaa komme igen-
nem dem.
Vi ved, der er fest i Danmark i dag, og
dannebrog er gaaet til tops over hele landet
derhjemme, som ogsaa her i Grønland. — Sep-
tembers blide sol har i dag kastet glans over by
og land — vore tanker er hjemme! — Paa dage
som i dag føler vi stærkest, hvor det er, vi hø-
rer til. Helst vilde vi dele vort folks kaar; thi
mest af all savner vi skæbnefællesskabet med
dem, der staar os nær, ikke blot i denne dags
fest, men ogsaa, og endnu mere i de dage, del-
er tunge at bære.
Men trods længsel og savn staar ogsaa vore
tanker samlede om det samme midtpunkt: vor
store, stærke konge. For os er kong Christian
symbolet paa troskab, tillid og styrke; han er
selve det danske folk, selve Danmark.
Grønlændernes Hilsen til Kongen.
(Ved hedaktor Kr. Lynge.)
I disse for Danmark saa tunge Tider, hvor
Landet er undertrykt, staar Kongen forrest blandt
dem, det viser inderlig Fædrelandskærlighed og
Vilje til at bevare Fædrelandet. Han er derved
Eksemplet for alle sine Undersaatter. Kongen
staar for Folket som den, alle samles om i dyb
Kærlighed og Tillid, og det er alene ham, der
hinder Folket sammen til en ubrydelig Enhed.
Kongen viser i højere Grad end nogen af
sine Forgængere Kærlighed og Omsorg for sine
grønlandske Undersaatter. De Dage, som i na-
tional Henseende er mørke for det danske Folk,
er ogsaa mørke Dage for os Grønlændere som
Danmarks Børn. Vi venter og haaber med Læng-
sel paa den Dag, hvor Danmark igen bliver fri
for al Undertrykkelse og alle Ufredslænker, hvor
vi skal vende tilbage til vor Konge, hvem vi
Grønlændere kender og elsker.
Vi vil i Dag sende vor Konge vore bedste
Ønsker. Gud styrke og bevare Kongen, hvem
vi stoler paa som den, der igen vil kunne fore-
ne Danmark og Grønland med endnu inderlige-
re Baand.
Hilsen fra danske i udlandet.
(Ved minister Kauffmann.)
I dag vil alle danske overalt i verden mere
end nogensinde sende deres tanker hjem til
Danmark, til deres konge. Under hele sin tre-
diveaarige regeringstid har kong Christian væ-
ret eksemplet for enhver fædrelandskærlig dan-
sker. Saavel i fredstid, som i krigstid hat-
kongen indskrevet sit navn for stedse i alle
danskes hjerter, men aldrig før i vort lands
historie har begivenhederne stillet større krav
til Danmarks konge. Ogsaa paa denne side af
Atlanten erkender danske, hvad Danmark
skylder kong Christian, og hans eksempel frem-
skyndet- os til at bruge al vor arbejdskraft i
arbejdet for Danmark. Ogsaa i denne del af
verden er arbejdet stort og ansvaret tungt, og
vi er kun faa til at tage arbejdet op; men tla-
get over Amalienborg, der aldrig har været strø-
get dag eller nat, er ogsaa vort symbol. Idet
vi ved, at vor konge er paa sin post som et
trofast og sikkert bolværk for Danmark, lover
vi os selv fortsat at gøre vor pligt og yde vore
bedste kræfter for at varetage Danmarks inter-
esse og ære i udlandet, hver paa sin plads. —
Gud give vor konge kræfter og helse; gid da-
gen snart maa være nær, hvor maalet er naaet,
det maal, som igen skal forene alle danske
hjemme og ude.