Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 2

38
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
betydeligt udvidet. Den gamle Havejord blev
saa atter spredt ud og maatte række til over
det bele. Nu blev Muldlaget dog alligevel for
tyndt og det blev nødvendigt at hente mere
Muld jord. Denne Jord tager vi fra gamle Hus-
tomter i Koloniens Nærhed, eller man faar Lov
at overtage en Husmødding. Der kan altid
skaffes Jord, men Transporten kan være nok
saa besværlig og bekostelig.
Gødning? Rigtignok maa der Gødning til!
Nu holder jeg selv Ko og Høns, og de smider
jo et og andet af sig Dag for Dag, og saa er
jeg »ved Faareavlen«. Ja! Der er Gødning nok.
Men selv uden Husdyr kan man skaffe sig Ha-
vegødning. Tang er en fortrinlig Gødning, blot
den faar Lov at ligge i Bunke og raadne. Hus-
affald, selv af mere intim Art, kan blandes op
heri, men Møddingen maa være samlet og jævn,
ikke ligge udflydende og tørre.
Et mægtigt Gødningsmateriale har vi tillige
ved alle vore Fiskeindhandlingspladser i Fiske-
hovederne og Indmaden. Det er store Værdier,
der, set fra denne Synsvinkel, hver Dag forsvin-
der ud i Stranden, Værdier, der venter paa at
blive udnyttet. En Dag, naar Behovet for Gød-
ning bliver tilstrækkelig stort, saa kommer det
vel ogsaa. Vi er standset ved nogle Majroer,
der faar Skyld for at være særlig store. Jeg har
Majroer meget tidligt. I Mistbænken bliver der
om Foraaret givet Plads for fire til fem Rækker
Maj roer. Naar de er store nok til at udtyndes,
tager jeg forsigtig veludviklede Planter op med
Rod, og disse udplantes paa Friland. De kom-
mer til at se meget »sølle« ud den nærmeste Tid
derefter, men retter sig altid og giver fine og tid-
lige Roer. De første Roer spises fra Mistbæn-
ken, næste fra Udplantningen, og det tredie
Hold, der er frilandssaaet, giver Resten. Jeg be-
nytter gerne den ene Mistbænk som en Minia-
ture-Udgave af Frilandshaven, saar lidt forskel-
ligt i den for at have lidt tidligt Grønt til Bor-
det. Det gælder Majroer, Spinat, Salat, Persille,
Kørvel og Sølvbede. Sidstnævnte er en fortrinlig
Kultur. Fire til fem Rækker er tilstrækkelig fol-
en alm. Husholdning Sommeren igennem. De
saaes i den ene Ende af Bænken. I samme
Bænk bliver der videre saaet Blomkaal, Spids-
kaal, Rosenkaal, Porre og Morgenfrue. Et Par
Rækker af hver, alt til Prikling. Den anden
Bænk saas til med Gulerødder, med Radiser som
Mellemkultur. Radiserne vokser hurtig til og
er fjernet, naar Gulerødderne rigtig tager fat.
Den tredie Bænk beregnes til Prikleplanterne.
Jeg er heldigt stillet med tre »Mistbænke«, som
vi kalder dem. Egentlig hedder det: Koldbænk
og Varmebænk. Førstnævnte er den alminde-
ligst benyttede heroppe. Varmebænken har et
halv til trekvart Meter varmeproducerende Gød-
ningslag i Bunden, Heste eller Faaregødning og
derover Muldlaget til at udnytte Varmen. Saa
er det tillige gode Bænke, jeg har, brede og lan-
ge med store Ruder, ikke som disse »Mørke-
kamre«, der eller ses i de fleste Haver.
Den første kolde Foraarstid igennem dækker
jeg Bænkene til om Natten med Halmmaatter Fn-
at undgaa for stærke Temperatursvingninger. I
Mangel af Maatter kan sammensyede Sække og
lign. sikkert gøre samme Gavn. Der er forresten
en lille »Fidus« her med Dækningen. Det er en
almindelig kendt Sag mellem Landmænd, at
Roerne lader man staa ude længst midigt i Ef-
teraaret. De gror nemlig kraftigst i de sidste
Maaneder, hvor Dagen er kort og Natten lang.
Roerne er, hvad der kaldes »Kortdagsplanter«,
det samme gælder Radiserne. Der fortælles et
Eventyr om Kæmpe-Radiser paa Madagaskar.
De er virkelige nok. De skylder ikke Varmen
alene deres Tilblivelse, men den korte tropiske
Dag. Efteraars-Radiser gror ogsaa hurtigst til
og er skøre og saftige. Jeg bar med udmærket
Resultat dækket mine Radiser en Del af Døgnet
og derved kunstigt frembragt tidligt Efteraar.
Det kunde interesse mig at høre, hvad Have-
brugerne oppe nordpaa kunde faa ud af dette.
Med Maaneds Mellemrum saaes et nyt Hold Ra-
diser paa Friland. Sidste Hold finder jeg en
ledig Mistbænkplads til.
Delte her skulde saa være Drivhuset. Det
er stillet paa Benene for Tomaternes Skyld.
De har da ogsaa Hæderspladsen, Resten funge-
rer som Have-Pulterkammer. Her er upraktisk
at komme til. Min Ønskedrøm er da ogsaa et
rigtigt Drivhus. Der er mange Fordele ved
Drivhuset. Ufattelig det først blev indført her
til Landet for faa Aar siden, ligesom det er be-
klageligt, at det ikke endnu findes ved hver Ko-
loni, hvor der er Sol. Det vil vel sige Kysten
langs. Drivhuset behøver ikke at være saa