Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 3

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
39
stort, men dog saa tilpas, at der er et ordentlig
Red eller to og tillige Opholdsplads for et Par
Mennesker. Typen, som er praktiseret her af
Faareavlshestyrer Christensen, er meget hensigts-
mæssig. Det en sammenbygget med Beboelses-
huset og med direkte Adgang fra dette. Det be-
tyder meget for Drivhuset varmemæssig set tid-
lig Foraar og sen Efteraar. I Drivhuset kan der
begyndes tidligere end i Mistbænkene. Planter
som Selleri og Porre kan ikke komme for tidlig
i Saabedet. Sensaaet Stedmoderblomst overvin-
trer her og kommer tidlig i Blomst. Ekstra tid-
lig Radis og Salat er her Plads til. Sommerbe-
plantningen er Tomat og Agurk. Jordbær kan
der trives og af ikke mindst Værdi, et Væld af
dejlige Blomster. I Efteraaret rykker Bellis,
Stedmoderblomst og Morgenfrue ind i Drivhuset
og blomstrer videre. Salat, Radis og Persille
finder ligeledes et lunt Sted her. Summeren er
faktisk forlænget med et Par Maaneder. Hvilken
Sundhed kan der ikke ogsaa hentes for Voksne og
Børn her i Form af Solbad. Der bliver varmt
nok til det.1) Vi her i Julianehaab nyder alle
godt af Faareavlsbestyrerens Drivhus i Foraarsti-
den gennem Udpriklingsplanter; men der er jo og-
saa en Grænse for Gavmildhed, særlig her, hvor
Forbrug og Efterspørgsel stiger Aar for Aar, hel-
digvis. Vi kan da heller ikke saa godt alle
komme hos Christensen og tage Solbad, saa Lø-
senet maa være: »Eget Drivhus!« Er dette stil-
let for højt, saa blot et Drivhus eller to i hver
Koloni. Rigtigt og velvilligt benyttet vilde de
være til stor Gavn for Stedets Havebrug, om de
leverede Udplantningsmateriale.
Som sagt før bliver den tredie Bænk benyt-
tet til Udprikling. Kaalene, Selleri, Morgenfrue
og Stedmoderblomst ud prikles her. Nogle Ræk-
ker Morgenfrue faar Lov at blive staaende her
Sommeren over til hurtig Blomstring. Resten
drives frem, afhærdes og udplantes paa Friland.
Naar dette er sket og Bænken tom, benyttes den
til Indplantning af Rødbede og Porre. Rødbe-
den kan ogsaa klare sig paa Friland her, men
Roden bliver ikke saa stor. Porre paa Friland
er derimod godt. Porren prikler jeg ikke, men
udplanter den lige fra Saabedet og først, naar
i) Da sollysets ultraviolette slraaler tilbageholdes af
glas, er der ikke meget vundet ved at tage solbad i
drivhus, (Red.^
den har en Tykkelse som en Tændstik eller
mere.. Det er stor Fordel med flere Mistbænke.
Vel kan de fleste almindelige Urter klare sig
paa Friland, men for de flestes Vedkommende
startes under Glas, og naar de saa er kommet
godt i Gang, gradvis tilvænnes og hærdes de, inden
de sættes ud paa Friland. Planterne maa ikke bli-
ve for store i Bænken. Jo større de er blevet,
des omhyggeligere maa Hærdningen være. Det
er slet ikke saa lige til at passe en Bænk. Hel-
ler ikke at tilsaa den. Bænken maa for del
første være velgødet og gravet og have saa god
Jord som muligt. Den maa ikke være fyldt for
kraftigt op og heller ikke ligge dybt nede som i
et Hul. Overfladen skal være vandret eller med
kun ringe Fald fremefter. Er der for stærkt
Fald, vil Vandet ved Vandingen skylle hurtigt
ned til Forkanten, der derved bliver urimelig
vaad og kold. Jordens Fasthed har ogsaa stor
Betydning. Er Jorden for løs, dør Planterne af
Tørst. Vandet løber lige igennem. Er Jorden
for fast, bliver Rodudviklingen kort og grenet,
hvad f. Eks. ikke er heldigt for Gulerod. Saa
altid i Række. Det letter Renholdelsen og Ud-
tyndingen. Radise bredsaaes dog almindeligvis.
Efter Tilsaaningen klappes Bedet fast til med en
Skovl, det skulde saa være passende. Naar
Planterne kommer frem, passes de med Vanding
og Luftning. Begge Dele er lige vigtigt. For
megen Varme giver for kraftig Bladudvikling og
lange, tynde Planter, især hvis disse staar for
tæt. Paa den anden Side maa stærke Tempe-
ratursvingninger undgaas. Her maa der ofres
lidt Omhu for at faa gode Planter frem.
Den Indretning, Du ser der ved Siden a Mist-
bænken, er til at lægge de aftagne Vinduer paa.
Det er en vandret Ramme paa fire Ben, det he-
le et sikkert Underlag for Vinduerne, naar de er
taget af Bænkene. Her vælter de ikke eller blæ-
ser omkuld. Det dyreste og det skrøbeligste ved
Mistbænken er jo Vinduerne. Skal de fornyes
for mange Gange i Løbet af Sommeren, bliver
det nemt for dyre Havesager. Vindstille er jo
sjældent. I hvert Fald ved man sig aldrig sik-
ker. Derfor er et godt Lukketøj over Vinduer-
ne ogsaa en Nødvendighed. Men een Gang la-
vet og altid benyttet, saa har man sine Ruder
længe. Ja! Det er gode Bænke, vi her paa Faa-
reavlen holder os. Det bedste kan vel heller