Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 4

40
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
ikke være for godt for Reklamens og det gode
Eksempels Skyld. Saa er det ogsaa, som Du
ganske rigtig bemærker, en stor Fordel for os,
at vi bliver boende saa nogenlunde fast paa
samme Sted. I andre fører en stadig omskiften-
de Tilværelse. I vil vel mange Gange kvie Jer
ved at lægge for mange Penge og Arbejde i en
Have, I maaske maa forlade inden næste Aar.
Det er der heller ikke noget at sige til. Men
hvorfor skulde det ogsaa være nødvendigt. Der
er noget galt her. Alt for ofte, tror jeg, overla-
des en Tjenesteboligs Fuldførelse, for den nær-
meste Omegns og den eventuelle Haves Ved-
kommende, til Brugerens videre Forsorg. Et
Hus er et Hus, og det regnes for nok. Men jeg
mener, at hvor der overhovedet er en Chance
for at drive Havesager frem, der burde der og-
saa findes en Have til Boligen. En Have med
tilstrækkeligt Muldlag og med et Par gode Mist-
bænke. Naturligvis er det ikke gratis at anlæg-
ge en Have heroppe, men det er Penge, der er
givet godt ud. De kan komme godt ind igen.
Den havekyndige eller -interesserede har da altid
et Redskab, Haven, at arbejde med og en Ny-
begynder skal nok faa Lysten og komme i Gang,
hjulpet af velvillige Naboer. En god Have gi-
ver ikke alene et kærkomment Tilskud til den
daglige Husholdning. Den giver ogsaa fornøje-
lig Fritidsbeskæftigelse. En Have af denne Stør-
relse tager maaske endda vel meget af Fritiden,
men jeg vil ikke undvære den for det. Dertil
er det en Kendsgerning, at jo mere man pusler
om sin Have, des mere giver den fra sig. Det
er ikke tilstrækkeligt at tilsaa den og saa regne
med, at Resten kommer af sig selv, for det gør
det bare ikke. Slet ikke heroppe i vort Klima.
Der er forresten en anden Ting, man ikke maa
glemme at tage i Betragtning, og det er Læ.
Her i Julianehaab har vi Sydost og Norden at
slaas med. Disse Vinde kan i Forsommeren
være umaadelig haarde ved Planterne. Er der
lige udplantet Prikleplanter, kan det gaa rent
galt. Vinden maa brydes. Du indvender hertil,
at et Gærde giver Skygge. Ganske vist! Men
da ikke hele Dagen. Læg Gangene langs med
Gærdet, de skal jo alligevel være et Sted. Med
Hensyn til Vinden praktiserede jeg en Sommer
at sætte en »Beplantning« af Granris op som Læ
mellem nyudplantede Kaal og Purrer. Jeg var
tilfældigt kommet i Besiddelse af disse Ris. Re-
sultatet blev udmærket, Planterne stod fint i Læ.
Birkeris kan antagelig gøre samme Virkning.
Det almindelige Havegærde, Du ser, jeg har, er
altsaa ikke tilstrækkeligt. Vi savner Beplantnin-
gen af Buske som hjemme.
»Her er ingen Stokløbere i Aar!« Nej! Hel-
digvis. Sidste Aar vrimlede det med dem. Det
hænger sammen med, at vi ikke har haft nogen
Sen-Frost af Betydning i Aar. Stokløbning
skyldes Paavirkning af lav Temperatur og frem-
kommer ved for tidlig Saaning eller sen Natte-
frost. Alle toaarige Planter som Roer, Gulerod,
Rødbede, Selleri og de fleste af Kaalene sætter
almindeligvis først Blomst andet Aaret. Men
udsættes de for lav Temperatur en Tid, kan de
sætte Blomst, »løbe i Stok« allerede første Aar.
Rodudviklingen standser, og de bliver træede.
Planterne er med andre Ord blevet bedraget og
tror, de har haft Efteraar og overvintret. Dette
Forhold med Temperaturens Indflydelse er no-
get, der udnyttes praktisk, blandt andet af Rus-
serne paa Kola-Halvøen. Korn lagt i Blød, saa-
ledes at Dvaletilstanden er brudt, og derefter
behandlet med lav Temperatur en Tid, kan efter
Udsaaningen sætte Blomst selv i en kort Som-
mer. Metoden kaldes »Vernalisering«. Nu vi
taler om Frost, kommer jeg til at lænke paa
Kartoflen. Den taaler ingen Frost. Toppen fal-
der øjeblikkelig, Væksten forsinkes, og Udbyttet
nedsættes. Har man kun et Par enkelte Ræk-
ker Kartofler, og det en Dag ser ud til at give
stærk Kulde og Frost, saa dæk Kartoflerne helt
til. Hyp dem kraftigt. Naar Faren er overstaaet
skrab da forsigtig Jorden fra igen. Det er ikke
noget større Arbejde, naar man har en god
Hakke. Tyskerne har en Kartoffel, der kan taa-
le et Par Graders Frost. Den var nok værd at
prøve heroppe. »Du ser ingen Kartofler her i
Haven!« Dem har jeg ovre i »Kolonihaven«. Vi
var fem, der for et Par Aar siden slog os sam-
men og anlagde en F'ælleshave et Stykke fra Ko-
lonien, hvor Jorden var fri for Sten og nem at
bryde. Vi var fælles om Anlægsudgifterne og
Indhegningen, men har ellers hver sit Have-
stykke. Udgifterne, særlig til Indhegning, bliver
mindre. Ideen er ikke patenteret, saa vær saa
god! Blot ligger Haven vel langt borte, naar det
gælder Transport af Gødning og det daglige Til-