Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 7

Nr. 4
G RØNLANDS POSTEN
43
jo hovedbestanddelen af klasserne — gudskelov.
Der kan efter min mening milieuet ogsaa i
Grønland faa »hævende« indvirkning, ifald det
selv undergaar en forbedring.
Og her pegede jeg paa, at det var kvinden i
hjemmet, der havde den største betydning for
milieuets forbedring som helhed. Derfor maatte
en bedre undervisning aabne hendes øjne for
dette. Jeg kan ikke undgaa her at se en mod-
sigelse i hr. Bisgaard-Frantzens artikel, idet han
paa den ene side synes med et »maaske« at se
noget godt i en højere kultur hos og en bedre
skoleuddannelse af den grønlandske kvinde, men
derefter til slut i en bedre skoleuddannelse fin-
der et middel Itil at bryde den konservatisme,
han — utvivlsomt med rette — ser herske hos
hende. Samtidig fremhæves — modsat det før-
ste »maaske« — som noget vigtigere, at man ser
en »kapitalanbringelse« til »forrentning« i hele
skoleuddannelsen. Jamen — det hænger jo da
sammen alt til hobe, og det var jo, undskyld,
det hele min problemstilling gik ud paa. Det
vilde jo være at skære benene over paa sig selv
at ville opfatte skoleuddannelsen og »kultur«
som en luksusgenstand, en i luften frit svæven-
de himstregims til en vejrmølle, og ikke betragte
skoleuddannelsen som en faktor af stor — ja,
ofte afgørende betydning for den materielle ud-
vikling. Jeg kan ikke se andet end, at dette er
en selvfølgelighed, og at man ikke kan skære
det ene fra med et »maaske« og fremhæve det
andet som en modsætning, der ved nærmere
undersøgelse viser sig at være en nøje sammen-
hæng.
løvrigt efterlyser hr. Bisgaard-Frantzen en
nærmere præcisering af, hvad man skal forstaa
ved milieu. Det er summen af hjemmets øko-
nomiske, sociale, kulturelle forhold, det leje sam-
fundet byder det enkelte liv at strømme ud i,
den omgangskreds og de forestillinger især bar-
net er udsat for til daglig, dertil skolen, specielt
klassens disciplinære, »moralske«, kundskabs-
mæssige standard. Barnets milieu virker derfor
saa sandelig ikke alene øjeblikkeligt, men for
hele livet, og det kan vel ikke af et par aars
kostskoleliv efter det 14. aar nivelleres til 0. Det
hele bliver derfor en midgaardsorm, der bider
sig selv i halen; men Thor kunde dog lette lidt
paa den i sin tid, saa kan vi vel ogsaa.
Ellers er vi som sagt sams om det væsent-
ligste og specielt om danskkundskaberne, hvor
hr. Bisgaard-Frantzens argumenter faktisk er til-
dels dem, der ligger til grund for, at der over-
hovedet undervises i dansk her i landet. Paa
det punkt er vi ogsaa naaet videre, »end sam-
fundet i almindelighed er tilbøjelig til at lægge
mærke til og vurdere«.
Finn Gad.
Efter at denne diskussion var indledt, har
vi erfaret, at der fra Styrelsens side laa fuldt ud-
arbejdede planer til bedre uddannelse for den
grønlandske kvinde. Provst Bugge har velvilligt
lovet at ville fortælle lidt herom i en sidste ar-
tikel, hvormed vi da vil slutte denne diskussion.
(Red.)
Grønlandsnyt.
Slædefarten.
Det er blevet sen vinter i Nordgrønland iaar.
Noget rigtigt islæg kan der vel næppe mere bli-
ve tale om i den sydlige del af Nordgrønland.
Kun i Upernavik og Umanak synes der at være
gang i slædefarten, og i den sidste tid hører vi
ogsaa om slæderejser mellem bugtkolonierne.
Efteraarsposten er i vinterens løb naaet op
til Upernavik, hvorfra den afgik videre nordpaa
med Tasiussak-slæderne den 13. februar for ef-
terhaanden at naa op til K’årusulik ved Djæve-
lens Tommelfinger, hvor den igen vil blive af-
hentet af postslæderne fra Thule. Thule-slæder-
ne forlod iaar Thule den 18. februar, 7 dage ef-
ter at solen var vendt tilbage til Thule, for at
bringe vinterposten den lange vej nedover Mel-
villebugten til K’årusulik og derfra føre posten
sydfra med tilbage igen. Det er en lang og even-
tyrlig rejse, disse Thule-slæder foretager hvert
foraar, men bjørnejagterne i Melvillebugten gi-
ver den spænding og betyder for Thule-eskimoer-
ne adskilligt mere end fortjenesten.
Kystsejladsen.
Trods vinteren, trods haarde dage med sne-
storm, kulde og trodsigt vejr er der endnu liv i
kystsejladsen i Sydgrønland, og endnu ved be-
gyndelsen af februar hørte vi om motorbaads-
rejser ved Egedesminde. Fra Godthaab og syd-