Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 10

Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 10
46 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 Ministeriet af 8. Juli 1940. (Af J. Christmas Møller — lortsnt fra Nr. 3.) I)e to konservative Ministre hørte til Partiets Førstemænd; Fibiger var som en Selvfølge ble- vet Formand i 1939, da Partiet skulde vælge en ny Formand. Han havde været Medlem af Rigsdagen i 20 lange Aar, nød stor Anseelse i kirkelige Kredse for sin varme Interesse og sit sto- re Arbejde for Kirken. Der stod (og staar) tillid om Fibigers Person, og der var allerede den 9. April ingen Tvivl om, at ban maatte blive den ene af de konservative Ministre, og den store Tillid, hans Parti nærede til barn, har han i sin Gerning vist sig værdig. Det var en Selvfølge, at Hendriksen blev min Efterfølger nogle faa Maaneder efter den 8. Juli; han var (og er) Formand for Hovedsta- dens Konservative og havde vel der lagt sit bedste politiske Arbejde; han har haft Sæde først i Folketinget, saa i Landstinget siden 1927 og var naaet frem til Partiets højeste Tillidspost paa Rigsdagen. Han er fuld af Energi og Arbejds- lyst og nød ogsaa i det private Erhvervsliv- megen Anseelse. De her nævnte 8 Ministre var da alt i alt et godt Udsnit af Rigsdagen og det danske Folk. De mortuis nil nisi bene: om de døde kun godt, og jeg skal ikke ved denne Lejlighed prøve paa en Karakteristik af Stauning. At han ud fra sine Forudsætninger gjorde sit bedste, betvivler ingen, men det vil ikke være underligt, om der er mange Retragtninger at fremsætte, men ogsaa disse maa vente; lad mig derfor nøjes med at sige, at jeg har den største Respekt for Staunings Arbejdsindsats i 30—40 Aars Politik, at han nu engang havde den enestaaende Position, at han — trods den 9. April og trods alt — var den eneste tænkelige statsminister, eller maaske snarere, at det alt taget i Betragtning var det eneste forstandige at beholde ham. Om Harald Petersen kun dette: han havde efter nogles Mening gjort sig fordelagtigt bemær- ket som Statsadvokat. Han var kendt som en dansk Mand med rigtige Meninger, og paa den særdeles vanskelige Post, paa hvilken han blev placeret, gjorde han, hvad han under For- holdene kunde. Men det var selvsagt ikke no- gen let Sag at komme ude fra og dumpe ind i et politisk Ministerium, og nogen særlig Rolle spillede han ikke politisk i de faa Maaneder, jeg kendte ham paa nærmere Hold. Og saa er der Scavenius og Gunnar Larsen. Og det er vel rigtigt at sige, at de sammen ud- gjorde (og udgør) et Parti for sig selv. Jeg har tidligere her i Bladet og ved Møder under- streget, at der er ingen Landsforrædere eller Quislinge i den danske Regering. Det er mig magtpaaliggende at understrege dette, saadan som der er blevet talt ogsaa hjemme i Danmark. Ret skal være Ret. Hverken Scavenius eller Gunnar Larsen bød sig til som Ministre. Scavenius blev vel snarest meget indtrængende anmodet om det af Kongen, Statsministeren og den afgaaende Udenrigsmini- ster, Dr. Munch. Jeg kan ikke paastaa, jeg kender alle Grunde til, at Scavenius blev Udenrigsminister. Jeg har tidligere understreget, at jeg fra første Færd i min Kreds og i mit Parti fremhævede, naar nog- le af de ledende konservative Rigsdagsmænd, i og for sig med Rette, angreb Dr. Munch saa stærkt, at jeg forstod deres Bevæggrunde; men det var politisk Galskab; thi man vilde faa Sca- venius. Jeg tror betydningsfulde, maaske navn- lig ikke-politiske Kredse har ment, at Scavenius var god til at forhandle med Tyskerne og fundet Sangbund for denne Betragtning paa høje Steder. Og Munch har naturligvis sit meget store Ansvar for, at Scavenius blev hans Efterfølger. Det vil desværre ej heller her være muligt i alle Enkeltheder at gøre Hr. Erik Scavenius’ Politik op. Han er, som saa mange andre navn- lig var i den udenrigsministerielle Karriere, i sit Syn præget af, hvad de kaldte, at Danmark jo altid vilde have Grænse til Tyskland. Han hav- de ført en tysk-orienteret Politik under den for- rige Krig, og dette havde ingen Indflydelse paa Danmarks Stilling, da Krigen var vundet. Jeg tror om ham, at han aldeles ikke forstaar, at denne Krig er noget helt andet og større end den forrige. Jeg tror, at Scavenius har megen ringe For- staaelse af Begreberne Demokrati, Frihed, natio- nal Værdighed etc. Han er ingen Nazist. Men han er den mest udprægede Junker, som nogen

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.