Grønlandsposten - 16.02.1943, Blaðsíða 6

42
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
for Eksempel paa Ivigtut eller tag Storbyen Godt-
haab. Hvad vilde det ikke betyde for Godthaab
at have et »Amagerland« inde i sine skærmede
Fjorde? Lige en Opgave for Godthaab-Faarehol-
derne, Forsøgsstationen iberegnet. Saa vidt jeg
kan forstaa, er der godt Klima derinde.
Er Markedet ikke til Stede i Dag for alle
disse Havesagers Vedkommende, maa det være
en ligefrem fornem Opgave at skabe det. Hvor
Havesagerne gaar ind i en Husholdning, maa der
gaa noget andet ud, og det bliver vel Melsorter,
Gryn og lignende. Altsammen Varer, der kost-
bart transporteres herop fra fjerne Lande. Ha-
vebruget kan absolut blive et landsgavnligt Fo-
retagende. Producent som Forbruger vil drage
Fordel af det.
At det er gennemførligt, er der heller ingen
Tvivl om. Det er en Kendsgerning, at Kartof-
ler, Gulerødder og Roer kan gro ved Juliane-
haab, ligesom det ogsaa er en Kendsgerning, at
de gror endnu bedre inde i Distriktets Fjord-
land. Det Havebrug, der drives i Dag, er ikke
tilstrækkeligt til Formaalet, men det er Begyn-
delsen og lover godt for et fortsat Arbejde. Næ-
sten hver Plads hernede har en Mand eller to,
der er et Stykke forud for sine Naboer. Folk, der
er lydhøre for et godt Raad, og som er villige
til at sætte noget ind paa at følge dette. Lad os
koncentrere os om disse Folk, sætte dem i Gang,
give dem al den Vejledning, de kan fordøje og
al den Støtte, de kan taale. Lad os saa se, om
de ikke med Tiden skal faa de øvrige med sig.
Tid vil det tage. Derfor er det heller ikke for
tidligt at sætte ind for Alvor nu. »Hvem skal
gøre det?« Faareavlsstationerne for det første. Det
betyder mere Arbejde for os, der til Tider kan
synes her er nok endda. Arbejdet vil kræve en
Mand det meste af Aaret. Men der kan vel findes
Udvej for det ogsaa. Dernæst kan enhver ha-
veinteresseret og -kyndig efter bedste Evne hjæl-
pe til ved Tid og Lejlighed. Det gode Eksempel
smitter altid, før eller senere, og naar Havebru-
get er kommet i Gang, kan vor Handelsstand og
vort Transportvæsen hjælpe til at fordele det
bedst muligt.
Der vil muligvis opstaa Problemer, der er
overset i første Omgang, men med lidt god Vilje
og Hjælpsomhed saa overvindes ogsaa nok disse,
til fælles Gavn.
Faktisk rørende enige.
Som det altid — eller ofte — gaar i en di-
skussion, ender man med at være fuldstændig
sams paa de væsentlige punkter.
Med hensyn til grundlaget for statistikken i
hr. Garns artikel maa jeg give hr. Bisgaard-
Frantzen ret. Det er naturligvis ikke i efter-
skolen, der skal tælles op, men derimod i bør-
neskolen. Hvad statistik anbelanger maa jeg
indrømme, at jeg er lige saa meget lægmand,
som de andre indsendere. Lidt har jeg dog be-
skæftiget mig med det omraade i forbindelse
med andre spørgsmaal og er kommet til det re-
sultat, at tal i Grønland gennemgaaende er saa
smaa, at en rent talmæssig behandling af de
forskellige problemer ofte giver et misvisende
billede. Der skal saa uendeligt lidt til at give
store udslag baade i positiv og i negativ retning.
Med det samme skal det dog indrømmes, at
uden tal var vi helt ude at svømme, men saa
varsomt man skal omgaas statistiske beregninger
for forhold i andre og større samfund, skal man
i endnu højere grad være forsigtig med at atie-
de resultater udelukkende af statistik i Grøn-
land.
Der er forsaavidt ingen grund til, at jeg
svarer paa hr. Bisgaard-Frantzens indlæg, efter-
som den sidste passus i dette henvejrer alle
smaadivergenser os imellem i den sag. Men eet
kan jeg nu ikke lade hengaa uomtalt, idet jeg
der øjner en misforstaaelse, som tildels maa
skyldes uklarhed i min egen indledning. Jeg vil
aldeles ikke benægte, at milieuets betydning
svinder ind til et relativt ringe omfang, naar det
drejer sig om begavede forældres begavede børn.
Det samme gælder vel ogsaa helt ubegavede
eller normalt begavede forældres begavede eller
ubegavede børn. At særligt intellektuelt udsty-
rede børn findes i alle milieuer turde være en
saa selvfølgelig sandhed, at jeg oprigtig talt ikke
mente, det var nødvendigt at præcisere dette. I
overensstemmelse med resultater i oversigter fra
Danmark og andre lande over milieuets betyd-
ning for et heldigere eller mindre velsignelses-
rigt udbytte af skolegangen, er det heller ikke
for yderpunkterne i klasserne, jeg mener, mili-
euets betydning er saa afgørende. Det er deri-
mod for mellemstandpunkterne. Og de udgør