Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 5

Nr. 5
G RØN LANDSPOSTEN
53
med Krav om Værn og Styrkelse, blandt andet
ved Oprettelse af en national Festdag. Men paa
den anden Side kan man ogsaa mærke, hvor
svag den endnu er i sin Vorden, siden man ik-
ke kan enes om Fastlæggelsen af den nationale
Festdag. Vi maa dog engang have en national
Festdag til Styrkelse af vor Nationalfølelse.
Selv om jeg er enig med den i Grønlands-
posten fremsatte Tanke om Fastlæggelse af en
national Festdag for Grønland, saa kan jeg dog
ikke gaa med til Peter Nielsens Forslag om
Fastsættelse af den nationale Festdag til en Dag,
der kun er baseret paa Solens Genkomst, der er
saa vidt forskellig over vor lange Kyst fra Syd
til Nord. Der har jo aldrig været Mørketid i
Sydgrønland, saadan som den opfattes og mær-
kes i Nordgrønland. Der er Sol selv om Vinte-
ren, om end den ikke kommer højt over Hori-
sonten. Derfor vilde en national Festdag, der
var fastlagt efter Solens Genkomst, kun blive
nordgrønlandsk, medens Datoen ingen Betydning
vilde have for den sydgrønlandske Befolkning.
Nej, en national Festdag bør være saadan, at
hele Grønlands Befolkning kan være med og
styrke Nationalfølelsen i Tilknytning til selve
Dagen. En Nationalfølelse har ogsaa altid Til-
knytning til et Folks Historie, derfor maa en na-
tional Festdag være en historisk Dag, der har
Betydning for hele den grønlandske Befolkning.
Den Smule af vore grønlandske Forfædres Hi-
storie, vi kender, har ikke nogen faste Datoer,
der kan være af national Betydning. Derimod
mener jeg, at vi i Fællesskab godt kan bruge 3.
Juli som den nationale Festdag. Det er en be-
tydningsfuld og historisk Dag for Grønland, det
er som Hans Egedes Ankomstdag til Grønland
Grundlæggelsesdagen for Grønlands nuværende
Styre, Oplysning, Kultur og Historie. Det er
derfor en Dag, der kan samle hele Grønland.
Ogsaa for Ostkysten har den Dag Betydning, da
hele Befolkningen paa Ostkysten d. 3. Juli 1921
var blevet kristnet. Alene stod Thule tilbage,
men vi maa sige, at Thulebefolkningen nu ogsaa
har mærket Betydningen af 3. Juli 1721 ligesom
det øvrige Grønland. Derfor tror jeg ikke, at
der er en anden Dag i Grønland, der kan sam-
le saa kraftigt til Nationalfølelse og Enhedsfø-
lelse som den 3. Juli, og netop derfor kan den
anbefales som den nationale Festdag.
Bent Lynge.
Før denne diskussion føres videre, vil vi li-
ge gøre opmærksom paa, at naar vi i sin tid
bragte spørgsmaalet om vore nationale festdage
paa bane, saa var der væsentligt tænkt paa de
for danske og grønlændere fælles dage, der kun-
de bidrage til at styrke vor samhørighed og
havde national værdi for saa vel det danske som
det grønlandske folk.
Vi forstaar den af nogle fremsatte tanke om
en særlig grønlandsk festdag, som de gerne vil
fejre for sig selv, men mon saa ikke spørgsmaalet
bør føres videre i grønlændernes egne blade?
Af fælles dansk-grønlandske mindedage
turde vel den 3. juli være saa nærliggende,
at man bør undre sig over, at den ikke for
længe siden er blevet ophøjet til nationaldag for
hele Grønland; men er der ikke andre fælles
dage, der ogsaa er værd at mindes? Om ikke
der er det, saa bliver der i hvert fald en, skønt
den endnu ligger ude i en uvis fremtid. Det
bliver den dag, hvor Danmark og Grønland igen
som frie lande kan genoptage forbindelsen med
hinanden. Vi tror ikke, dagen er saa forfærde-
lig tjern mere. hed.
Placering af Sygeplejerskerne
1943—44.
Nanortalik. . . . Bodil Møller.
Julianehaab . . . A. K. H. Olesen, E. Henriksen
Frederikshaab D. Bengtzen.
Godthaab . . .
Sukkertoppen. E. Pedersen.
Holsteinsborg . A. Winther.
Egedesminde . Ella Sørensen.
Godhavn. . . . Jutta Rasmussen.
Jakobshavn . . Elsa Jensen.
Kutdligssat. . . Rosa Ludvigsen.
Umanak .... A. Klausen, A. Nielsen.
Upernavik. . . Jensigne Nielsen.
Thule K. Pedersen.
Angmagssalik . Signe Vest.
Sukkertoppen Sanatorium . . E. Løve-Østerby.
Umanak Sanatorium...........M. Kappel.
Permitteret for Sommeren: Jutta Rasmussen.