Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 9

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
De hensynsløse slagsmaal om pladser i spor-
vogne og tog er et typisk tidens tegn.
— Blandt »politiske forbrydere«, der, lige-
som professor La Cour, sidder i Vestre Fængsel,
er ogsaa forfatteren Hans Kirk.
— Alle iforsøg paa at ændre det forhold, at
kongeflaget vajer over Amalienborg dag og nat,
er strandet paa kongens utrykkelige ordre. Fla-
get er oppe døgnet rundt og skal vedblivende
vaje, indtil Danmark atter er frit.
— Der er 1100 paarørende af fraværende sø-
folk, der faar statslaan, og der regnes med, at
der i indeværende finansaar til dette formaal
skal udbetales 3 millioner kroner.
— I tiden fra september 1941 til september
1942 er der sket ialt 900 mørkelægningsulykker
i København.
— Billedhugger Viggo Jarl har skænket Zoo-
logisk Museum 50.000 kroner til udgivelse af re-
sultaterne fra dr. Lauge Kochs Østgrønlands-
ekspeditioner. Der bliver tale om ialt 12 bind,
hvoraf de to første, der er udarbejdet af Lauge
Kochs medarbejder Eigil Nielsen, snart vil blive
udgivet. Disse bind er samtidig Eigil Nielsens
doktordisputats.
— Bestemmelsen om, at dyrkere af oliehør
har ret til at faa tilbageleveret hørfrøkager, har
svært øget interessen for dyrkning af oliehør.
— I tidsrummet 1. juni — 23. september er
i hele landet konstateret 735 tilfælde af børne-
lammelse.
— Det svenske blad »Nu« skriver, at dan-
skernes passive modstand, der gradvis er gaaet
over til aktiv modstand, har givet sig udslag i
en serie dristige sabotagehandlinger mod de ty-
ske tropper eller de industrier, der er tvunget
til at arbejde for tyskerne. Tyskerne blev mere
og mere irriteret, og von Benthe-Pink vendte
ved udgangen af august hjem fra Berlin med
visse meget bestemte krav om, at det danske
politi straks skulde stilles under tysk overhøj-
hed, og at der skulde udnævnes højtstaaende
nazistiske embedsmænd under det danske ju-
stitsministerium. Disse krav, der stred mod løf-
terne af 9. april, blev fremsat sammen med en
erklæring om, at hurtig ophør af sabotagen var
nødvendig. Det siges, at alle ministre, med und-
tagelse af de konservative, paa et regeringsmøde
var tilbøjelige til kompromis. Før der kunde ta-
57
ges nogen endelig beslutning, vilde Buhi paa det
alvorligste og tydeligste advare befolkningen.
Det er meget usikkert, hvorvidt denne advarsel
var effektiv. Den forlængede besættelse gaar
danskerne paa nerverne, og den hidtil resultat-
løse sabotagevirksomhed vil sandsynligvis opflam-
me til nye sabotagehandlinger. Alt tyder paa, at
situationen i Danmark vil blive stigende alvorlig.
— I en ledende artikel skriver »Sydsvenska
Dagbladet« for 10. oktober 1912: Tyskland har
i den senere tid klaget over, at Sverig ikke vi-
ser sympati og forstaaelse overfor Tyskland.
Klagen er baseret paa fuldstændig rigtig iagtta-
gelse. Hver kugle fra henrettelses-peletonerne
imod et uskyldigt folk skyder lidt efter lidt alle
de baand af hævdvunden sympati, der har for-
enet os og Tyskland, sønder og sammen.
— Salget af svenske bøger i Danmark har i
1942 været fem gange saa stort som tidligere.
— Nationaltidende, 24. september: Prisen
paa friske æg er sat op med 15 øre til 3 kro-
ner pr. kg. Priserne paa preserverede æg er sat
op med 10 øre pr. kg.
— Politiken, 6. september: Undersøgelser
har vist, at 1/s af børnene i børnehaver er un-
dervægtige.
— Nordens Urihel, 24. september: Antallet
paa tyske lejetropper fra Danmark beløber sig
til ca. 1200. Korpset har haft 121 dræbte, (i
savnede og mellem 2—300 saarede.
Nationaltidende for 24. september kom-
menterer i en leder under overskriften »Fejghed
eller Sorg« et angreb, som Aarhus Socialde-
mokrat retter mod pastor Bartholdy, fordi denne
havde fremhævet, at »den 9. april stemplede hele
nationen med fejghed. Det var den eneste eu-
ropæiske nation og den første generation i Dan-
marks historie, der havde været uvillig til at of-
re blod for fædrelandet.« Nationaltidende siger,
at det havde været haarde ord at høre, men
maatle indrømme, at nuværende generation hav-
de været den første til at lade Danmarks dør
staa aaben. Aarhus Socialdemokrat fremhæver
derimod, at det er en national pligt at forsvare
afgørelsen af den 9. april og dem, der er ansvarli-
ge derfor. Den 9. aprils politik var i sandhed
ikke fejg, men kritiken bør rettelig rettes mod
den politik, der gik forud for den 9. april, og
som forsømte Danmarks forsvar og endog af-
slog nordisk samarbejde.