Grønlandsposten - 01.03.1943, Blaðsíða 12

60
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 5
tarist) Mening er Forstand i; men det afgørende
er dog dette, at den danske Politik maatte gaa
ud paa at forsøge at fastholde det tyske Løfte
om ikke at blande sig i vore indre Forhold, at
lade os beholde vor indre Selvstændighed, og
naar det skulde bryde med Tyskerne, saa skul-
de det af mange Grunde være den Dag, Tysker-
ne krævede af os Foranstaltninger, som gik ud
over deres Løfter — jvf. hvad jeg i en af mine
første Artikler fremhævede ved at kræve, at vi
skulde sende Tyskerne en Note om, hvor vi vil-
de holde. Tyskerne havde vel allerede nogle
Gange brudt deres Ord, og vi havde fundet os i
det. Men til helt fundamentalt afgørende Punk-
ter var det ikke kommet endnu.
Kan man da sige, at Erklæringen af 8. Juli
gav Tyskerne en større Ret overfor den danske
Regering end den, de havde paa Forhaand. Kan
man hævde, at Tyskland med 8. Juli-Erklærin-
gen i sin Haand kunde og kan gaa til den dan-
ske Regering og kræve, at den danske Politik
skulde afgørende ændres. Dette Spørgsmaal
maa besvares med et klart Nej. 8. Juli-Erklæ-
ringen giver ikke Tyskland nogen Ret.
Erklæringen, som Hr. Erik Scavenius jo
selv har skrevet, lobhudler først Hr. Erik Sca-
venius’s Udenrigspolitik under den forrige Krig.
Og han er jo ogsåa den nærmeste til at rose
den. Dernæst giver den en forvrænget Frem-
stilling af Forholdene under Verdenskrigen. Saa
siger den, at Verden er slaaet med Forbavselse
og Reundring for de tyske Sejre — og det var
jo ikke godt — men forsaavidt var alle jo næ-
sten overvældede af Regivenhedernc. Og at
Danmark maatte samarbejde med dette Tysk-
land — Stortyskland — det var endnu værre.
Men her tænktes selvsagt paa det økonomiske
Samarbejde. Og til Slut, at hvis denne Ordning
holdt sig, da vil Danmark bevare sin Selvstæn-
dighed og Frihed.
Jeg skal ikke besmykke Erklæringen — al-
deles ikke — kun fremhæve, at der ikke staar
eet Ord i den, som giver Tyskland nogensom-
helst Ret til at fravige sine Løfter om at respek-
tere vor Frihed og Uafhængighed. Erklæringen
indeholder mange grusomme Fejl — men ikke
den. Tyskland har ingen Ret til at bygge noget-
somhelst paa den andet end, at hvis Tyskland
holder sit Ord, vil Danmark søge et økonomisk
Samarbejde. Det kan efter mit Synspunkt være
galt nok at sige dette paa det Tidspunkt, hvor
Danmark skulde være i Krig med Tyskland
men det giver ikke Tyskland nogen Ret.
Og det, som sker i den følgende Tid, er jo
netop, at Tyskland paa den tarveligste Maade
Gang paa Gang bryder sit Ord, saaledes at en-
hver Forpligtelse for Danmark ikke eksisterer.
Og Erklæringen blev altsaa udsendt, og Tin-
gene gaar deres Gang. Og jeg har her givet en
Redegørelse, saa usmykket og nøgternt som mu-
ligt. Det hænder vist i enhver Politikers Liv,
han er gaaet med til Reslutninger, han var imod,
at han har maattet finde sig i, at dette eller
hint blev gjort. Det er Politikkens, Livets og
Samarbejdets Lov. Jeg har forklaret det hele.
Og ikke mange Dage skulde gaa, før nu
store Problemer kom i Forgrunden, hvor det
ikke mere drejede sig om en Erklæring, men
om Realiteter.
Tyskerne arbejder i Sønder-
jylland.
Socialdemokraten, 22. september 1942:
Folketingsmedlem Jens Møller, Graasten, har i
en tale til det tyske mindretal i Tinglev udtalt,
at det tyske mindretal i den kommende vinter
vilde fortsætte en energisk rekrutering til den
tyske hær og drage omsorg for frontsoldaternes
slægtninge. 8500 tyske børn fra udsatte omraa-
der har fundet midlertidige hjem i Nordslesvig,
og yderligere anltomst af børn ventedes i no-
vember-december. Ialt vilde 5000 tyske børn
blive hjulpet paa denne maade.
Sommertid i Danmark.
Sommertiden ophørte i Danmark den 2. nov.
1942 kl. 3 og begynder igen den 29. marts 1943
kl. 2.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgronlands Bogtrykkeri.
Statsbiblioteket