Grønlandsposten - 16.05.1943, Page 1

SKOVENE VED KAP FARVEL.
(Under sit sygeleje skrev fru Agnes Hedemand nedenstaaende lille stemningsbillede fra Nanorta-
lik-egnen. Fru Hedemand elskede naturen og fandt altid det smukkeste frem, enten det nu var i nord
eller syd, og en af hendes største glæder var at dele alt det smukke, hun selv oplevede, med sine med-
mennesker. Red.) (Med linoleumsnit af L. Lamberth).
Mens vi endnu boede i
Nordgrønland, hørte vi som-
metider, at der et sted i syden
skulde findes virkelige »ursko-
ve«. Vi troede simpelthen, at
det maatte være en spøg —
noget ganske usandsynligt. Vi
havde ikke i aarevis set et
grønt træ og kunde slet ikke
tænke os til en hel »urskov«.
Men da vi saa blev forflyttet
til syden, og vi kom ind i de
dybe, skønne fjorde med al de-
res frodighed, blev det hele
mere sandsynligt, og da vi fik
det held at komme til at bo i flere aar ved
Nanortalik — kun en dagsrejse fra »urskove-
ne«, blev disse vor største glæde og hver gang
noget af et under at opleve, alle de mange bir-
ketræer, de duftede saa hjemligt og sødt, de
store blaabær, rønnebærgrenene, de meterhøje
kvaner. Alle blomsterne og fuglene. Det var
lige som at komme »hjem til mor«, syntes vi.
Hjem til Danmark.
Da vi først havde set og
oplevet alt dette, var det vor
stadige drøm at faa lov til at
holde sommerferie derinde i
en otte til fjorten dage. — Men
det blev aldrig til mere end
tre dage i det højeste. Vi prø-
vede at ro derind i robaad —
det tog 6—8 timer, og det var
lydløst og herligt, langt at fo-
retrække fremfor en støjende
motorbaad. Vi roede forbi et
mærkeligt fjeld, der ganske lig-
nede et menneskes ansigt, og
grønlænderne paastod, at der
var gravet guld ned i det fjeld i nordbotiden
— store kister af guld, men de var endnu al-
drig blevet fundet, trods mange eftersøgninger.
— Og vi roede mellem høje, spidse fjelde, hvor
smaa elve og vandfald rislede ned. Vi kom for-
bi frodige steder med græssende faar, der nød
det høje græs og pilekvistene. — Og endelig kom
vi til vor kære lakseelv, hvor vi slog telt, satte
laksenet ud — og hyggede os.