Grønlandsposten - 16.05.1943, Síða 5

Nr. 10
GRØN LANDSPOSTEN
113
Nu har vi hørt alle disse Navne fra Hoved-
komité og Underkomiteer i Radioavisens dan-
ske og grønlandske Udsendelse, vi har set dem
paa Tryk i den danske Radioavis. Kunde det
ikke have været tilstrækkeligt? Tror De virkelig,
der knytter sig nogen som helst Interesse til
dem? Jeg tror det ikke! De kan højst fremkal-
de en let Irriterethed, muligvis et Smil, og det
værste er at kaste et vist komisk Skær over en
god Sag.
Det er vel ikke Meningen, at De vil gøre
Grønlandsposten til et Gemmested for »gode
Gerninger«, for at det engang kan ses, hvem der
var de fortræffelige Mennesker her i Landet?!
Vi har for Øjeblikket to Ting at arbejde
for: Grønland og Danmark, to Ting, som hver
især er større end en enkelt af os, to Ting, som
vi kun kan gøre noget for ved at arbejde i For-
ening, to Ting, hvor den enkelte betyder saare
lidet, intet kan udrette — uden at have de an-
dre med sig, de andre at støtte sig til. Vi er
Danske, vi er det allesammen, og der er slet in-
gen Forskel.
Lad os derfor ikke sætte Navne i Forgrun-
den, men Sagen! Og lad os i Grønlandsposten
høre nyt! Nyt om Sagen og Nyheder!
Med venlig Hilsen og Tak for Optagelsen.
Deres altid hengivne
Ad. Fuglsang-Damgaard.
Nyt om nordboruinerne.
AAGE ROUSSELL:
Farms and Churches in
the Mediaeval Norse Settlements of Greenland.
Medd. om Gronl. LXXXIX Nr. 1.
356 s. ill. Kbhvn. 1941.
Indtil 1941, december, kunde der komme
bøger her til Grønland hjemmefra. Nu maa vi
jo desværre renoncere paa denne kontakt med
Danmarks bogkulturelle liv. Men lykkeligt var
det at modtage en saadan sending. Det synes
at have været i forholdsvis rigelig mængde, at
bøger naaede hertil, og de har vandret rundt
mellem de interesserede. Enkelte er naaet som
gave til Seminariets bibliotek til glæde for en
større kreds. En væsentlig del af den litteratur,
der kom adressaterne i hænde, var af skønlit-
terær art. Disse bøger bor nydes i deres fulde
form. En gennemgang af dem i en slags »an-
meldelse« vilde hverken gavne bøgerne eller glæ-
de dem, der ikke har kunnet faa fat i dem. Det
samme gælder vel ogsaa de faglitterære, hvoraf
de fleste, bortset fra nogle populære afhandlin-
ger, er af mere speciel art.
Blandt disse er der imidlertid een bog, som
undertegnede har været saa heldig at faa til-
sendt, og hvis indhold især angaar Grønland, og
hvoraf en formidling gennem en kortere gennem-
gang maaske kunde have interesse for „Grønlands-
poslen“s læsere. Den behandler et felt, som med
rette er vores stolthed som danske: Udgravnin-
gerne af nordbobygderne. Den er resultatet af
mange mænds aarelange slid og summen af en
mands virke gennem smaa tyve aar, kronet med
den sjældne ære, at doktortitlen fæstnedes til
hans navn uden, at han var udgaaet fra univer-
sitetet. Det er tilmed den første større, sam-
menlignende studie over et nordboemne paa
grundlag af arkæologiske vidnesbyrd, der er ud-
kommet, — en studie, der med eet hæver livet
heroppe i Grønlands middelalder til et plan,
som vi nok anede, det laa paa, men ikke klart
kunde se.
Før vi gaar over til en nærmere gennem-
gang, er der et par enkelte linjer i den geogra-
fisk-meteorologiske indledning, der særlig fanger
interessen. Der antydes en uddybning af spørgs-
maalet om nordboernes forsvinden, — offentlig-
gørelser, som vi ser frem til med spænding. Dr.
Nørlunds teori om klimaforværringen er blevet
underbygget af dr. Iversen, der i 1934 begyndte
sine pollenanalyser (undersøgelse af den procent-
vise forekomst af forskellige planters blomster-
støv (pollen), der aar for aar uforgængeligt af-
lejres paa jorden og kan paavises i de forskelli-
ge lag). Hvornaar klimaforværringen er indtruf-
fet, er endnu ukendt; men den har tydeligvis
været af ødelæggende virkning paa græsmarker-
ne, der var forudsætningen for kvægdriften. Jeg
har opholdt mig saa længe ved denne antydning,
fordi nordboernes forsvinden saa ofte diskute-
res, og fordi man fra forskelligt hold (nyligst fra
amerikaneren Vilhjalmur Slefansson) kommer
med de mest utrolige, uvidenskabelige gisninger