Grønlandsposten - 16.05.1943, Side 8
116
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10
det synes, mere i forbindelse via Norge end
over Island, hvilket ogsaa finder støtte i de
skrevne beretninger. Intet tyder paa stagnation
eller tilbagegang. Langt mere maa man derfor
hilse den antydede underbyggelse af teorien om
klimatforværringen velkommen, selvom man dog
stadig maa anse den for vel at være hovedaar-
sagen, men ikke den eneste.
Som haandbog vil Roussells disputats, der
er gennemillustreret med klare fotografier og
tegninger, være uomgængelig, dels fordi der
er saa meget koncentreret stof fra de enkelte
ruiner — noget velkendt, andet (og for største-
delen) ganske nyt—, dels fordi der spredt i tek-
sten forekommer flere lister over ruinerne og
navnlig til slut en lang liste over samtlige rui-
ner, hvor navn, beliggenhed, gaardart, bygnings-
art, litteratur- og illustrationshenvisninger er
angivet i nummerorden. »Desværre« er bogen,
som alt videnskabeligt om nordboudgravninger-
ne i moderne tid, skrevet paa engelsk med et
kort resumé paa dansk. Man kan baade bekla-
ge dette og anse det som en fordel. Jeg skal
ikke nærmere komme ind paa dette. Ihvertfald
betyder det, at et dybere kendskab til arkæologer-
nes epokegørende arbejder er udelukket for et
stort, stærkt interesseret publikum. Givet er det,
at vi efterhaanden, som de arkæologiske vidne-
sbyrd bliver afdækket, snart maa have en revide-
ret udgave af dr. Nørlunds blændende, popu-
lære fremstilling fra 1934.
Roussells bog er udkommet i 1941 og er i
sig selv et bevis for, at de derhjemme, trods
trange tider, har arbejdet støt videre med det,
der laa for, hævet himmelhøjt over den hær-
gende, myrdende hverdag. Hans arkitektur-ar-
kæologiske værk er et led i den stolte bygning,
som dansk arkæologi har bygget, bygger og vil
fortsætte at bygge videre paa til ære for Dan-
mark, dansk videnskab og i særdeleshed for
dansk videnskabeligt virke i Grønland.
Finn Gad.
For Danmarks Genrejsning.
Som meddelt i foregaaende nummer af Grøn-
landsposten har grønlændere og danske overalt
i landet sluttet varmt op omkring tanken om
indsamlingen »For Danmarks Genrejsning.« For-
uden de tidligere meddelte udtalelser fra forskel-
lige dele af Grønland erfarer vi ogsaa fra vor
korrespondent i Christianshaab, at tanken ogsaa
der er blevet modtaget med forstaaelse og vel-
vilje af befolkningen.
Mange steder har især ungdommen vist stor
opfindsomhed med hensyn til maader al støtte
sagen paa. Fra nogle steder erfarer vi, at man
paatænker at opføre komedier og holde sports-
opvisninger, andre steder vil man foranstalte ba-
sarer og forskellig underholdning, altsammen til
fordel for »Danmarksindsamlingen«.
For os danske er det især glædeligt at erfa-
re den umiddelbare begejstring, hvormed tanken
er blevet grebet af den grønlandske ungdom. Vi
hørte sidst om sportsklubbens fodboldturnering
ved Kutdligssat, og nu meddeles fra Sukkertop-
pen, at Sukkertoppens sportsforening søndag den
9. maj har foranstaltet en fodboldkamp, hvor
den tabende part ifølge foreningens skik skulde
betale et vist beløb, der af den vindende part nu
bliver videregivet til »Danmarksindsamlingen«.