Grønlandsposten - 16.05.1943, Page 9

Grønlandsposten - 16.05.1943, Page 9
Nr. 10 GRØNLANDSPOSTEN 117 Grønlandsnyt. Kaskelot drevet iland ved Godthaab. Ved Kangek, Godthaab, fandtes den 19. april en strandet kaskelot. Antagelig er den selv løbet paa grund, da det meddeles, at den var varm endnu, da den blev fundet. For alle tilfældes skyld sendte man et stykke kød ind til lægen i Godthaab til undersøgelse, og [da man saaledes havde beroliget sig, gav man sig til at spise løs, og man havde gjort et godt indhug i byttet, da lægens advarsel mod at spise kødet naaede frem. Da imidlertid ingen var døde endnu, spiste man roligt videre, og kødet blev fordelt viden om. Heldigvis skete der intet, men det skyldes mere heldet end omtanke. Man kan aldrig være sik- ker, naar det drejer sig om kød fra et dyr, hvis dødsaarsag man ikke kender, og selv om ikke alt kødet behøver at være fordærvet, kan enkel- te stykker godt være det og foraarsage alvorlige forgiftningstilfælde. Kajakulykke ved Julianehaab. Den 26. marts er fangeren Ignatius Tittussen ved Kekertarssuarak, Julianehaab, omkommet i kajak, idet han kæntrede ved stranden, hvor den stærke dønning slog ham mod stenene, saa han fik kraniebrud. Alle oplivningsforsøg var forgæves. Barnedaab i Julianehaab. Assistent Finn Christoffersens og frues lille datter døbtes søndag den 2. maj i Julianehaab kirke. Hun fik navnet Naja Annie Cristoffersen. Nyfødte. Fru telegrafassistent Nielsen, Julianehaab, har lørdag morgen den 8. maj faaet en søn. Med sorg har forældrene desværre senere maat- tet meddele, at deres lille dreng døde mandag aften. Mandag morgen den 10. maj har fru fuld- mægtig Andersen, Godthaab, faaet en søn. Alt vel. Onsdag den 12. maj har fru minør Johanne Svensson, Julianehaab, faaet en søn. Alt vel. I kamp med hvalros. Den 28. april hjemkom motorbaaden »AnveK« til Egedesminde med 5 hvalrosser. En af fan- gerne, Gideon Geisler, var under fangsten kom- met i kamp med en hvalros, der pludselig var dukket op bag en isskodse. Da Gideon under kampen med hvalrossen mistede bevidstheden, kan han desværre intet huske om, hvad der skete, men en anden fanger, Jens Geisler, saa kajakken ligge kæntret paa vandet og reddede den bevidstløse Gideon. Hvalrossen var ikke anskudt og forsvandt igen efter at have klemt fangeren haardt mellem sine forluffer. Gideon maatte herefter holde sengen i nogen tid, men lægen har erklæret ham udenfor fare. „Guldkorset*4 opfores i Egedesminde. Den 26. og 27. april opførtes Svend Jørgen- sen’s »Guldkorset« i efterskolens gymnastiksal i Egedesminde. Stykket var oversat af Jens Fre- deriksen og iscenesat af Nicolaj Rosing, der og- saa var mester for de smukke dekorationer. Oversættelsen skal have været endnu bedre end originalen. Takket være de medvirkendes spil- ledygtighed blev stykket en stor succes og ind- bragte de lo omtalte aftener 150 kr., der blev delt mellem indsamlingerne til brandlidte Ma- thilda Wæver, et kommunalt tømrerværksted og et nyt forsamlingshus. Paa grund af den store interesse, der vistes stykket, opførtes det igen den 28. april og ind- bragte da 96 kr., der alle gaar til Dan marksind- samlingen. Mange interesserede saa stykket al- le tre gange. Pressen havde faaet særlig indby- delse, meddeler vor korrespondent, der med før- ste postlejlighed vil tilsende os et nærmere referat. Bryllup i Scoresbysund. Søndag den 2. maj fejrede bestyrer Hendrik Høegh sin datter Najaraks og telegrafist Albrecht Cortzens bryllup i Scoresbysund. Bjørn ved Godthaab? Onsdag den 12. maj rygtedes det i Godthaab, at nogle fiskere havde set tre bjørne under en fisketur i Godthaabljorden lidt nord for koloni- en. Bjørnene var sprunget i vandet fra et skær og var svømmet paa tværs af strømmen udstø- dende høje, skrækindjagende brøl. Da man imid- lertid ikke havde riffel med i baaden, havde man skyndt sig tilbage til kolonien for at adva- re befolkningen. Meddelelsen rygtedes hurtigt over hele Godthaab og satte sindene i bevægel- se, og det varede ikke længe, før en tapper jæ-

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.