Grønlandsposten - 16.12.1943, Blaðsíða 7

Nr. 24
GRØNLANDSPOSTEN
283
Lærere: Leder pastor Schultz-Lorentzen, fru
Schultz-Lorentzen, lærerinde Else Pe-
tersen og fru Nørgaard.
Godthaab: 10 børn i 5 klasser.
1. -2. klasse: Keld Lamberth.
3. klasse: Jens Christian Chemnitz.
4. klasse: Troels Malmquist.
5. klasse: Inge Fuglsang-Damgaard, Finn Lynge.
2. mellem: Ib Knudsen, Per Knudsen, Erik
Fuglsang-Damgaard, Ingrid Schultz-
Lorentzen og Steen Malmquist.
Lærere: Seminarieforstander Fuglsang-Dam-
gaard, fru Fuglsang-Damgaard, cand.
mag. Finn Gad, fru Gad, seminarie-
lærer Frederik Nielsen, lærerinde El-
len Larsen, cand. mag. Thorlåksson,
mag. Vibe, fru Bugge og tømrer
Kragh-Olsen.
Undervisningen foregaar i seminariets lokaler.
Julianehaab: 9 børn i 5 klasser.
1. klasse: Ib Klausen og Ingrid Chemnitz.
2. klasse: Aase Andersen og Hanne Illum Jacobi.
3. klasse: Ole Illum Jacobi og Hans Ole Borum.
4. klasse: Klaus Klausen og Max Andersen.
Vibeke Thane deltager i hovedfagene i fjerde
klasse og faar desuden privatundervisning i stof
spec. tilrettelagt som for 7. a 8. kl..
Lærere: Forstander V. Borum, pastor A. Klau-
sen, lærerinde Gylding-Sabroe og fru
E. Borum (haandarbejde).
Undervisningen foregaar i indrettet loftværel-
se i førstelærerboligen samt i indrettet værelse
paa loftet af præsteboligen. Der undervises hver
dag fra 8,45 til 14,45, dog haandarbejde derudover.
— For de efterhaanden mange forældre, der har
børn i de danske skoler i Grønland, har det væ-
ret en stor glæde og betryggelse, at disse skoler,
takket være administrationens forstaaelse og kir-
ke- og skolevæsenets beredvillighed, er blevet op-
rettet og videreført, saaledes at disse børn, har kun-
net faa den undervisning og opdragelse, som børn
i tilsvarende alder hjemme i Danmark. Skolerne
vil nu komme til at fortsætte til krigens ophør.
Men kommer krigen til at trække længere ud end
til dette skoleaars udløb, vil der rejse sig en del
vanskeligheder med hensyn til oprettelse af et for-
øget antal klasser — og maaske især med hensyn
til lærebøger, hvorpaa der allerede nu er knaphed.
Vi haaber dog, at ogsaa dette problem faar sin
bedste løsning helst ved at krigen slutter, saa
børnene kan komme hjem og fortsætte skolegan-
gen i Danmark.
Smaa istapper.
Interview med Rønnebærret.
Det var i efteraaret 1941 — et sted paa den
grønlandske kyst det var forresten i selve Tor-
nerosehavn. Vi sad paa rælingen af et af kyst-
fartøjerne og sludrede sammen — og som det nu
gaar enhver samtale her i Grønland, saa endte
ogsaa denne inden længe ved vores egne smaa
forhold indenfor vort eget lillebitte samfund.
Fejlen ved det hele —, sagde Rønnebærret,
er, at vi allesammen hver især tror, at vi er
smaa ufejlbarlige guder, og at det er de andre,
der er idioter — vi ser skjæven i vor broders
øje uden at se bjælken i vort eget, og det gælder
os alle uden undtagelse nedefra og opefter — og
omvendt. Den dag, vi satte foden i land her paa
Grønland, gik vor udvikling faktisk i staa. Vi
var hermed blevet placeret i et bestemt samfund,
hvor vi hurtigt opdagede, at det bare gjaldt om
at bide fra sig til højre og venstre — ikke saa
meget for at udfylde sin plads som for at hævde
sig i samfundet, give lige saa flotte middage som
Petersen og rekvirere lige saa megen spiritus som
Jensen og iøvrigt holde et vaagent øje med sine
naboer, saa ingen løfter hovedet højere end En
selv.
Trædemøllen er i gang ingen af os vover at
springe fra eller indvende noget herimod, fordi
ingen har mod til at tage følgerne — og jeg tør
forsikre Dem, at den, der vover at sige sin me-
ning og staa ved den, vil hurtigt blive en ensom
mand. Vort samfund er for lille til at taale kri-
tik indefra, og Styrelsen har viseligt sørget for,
at vi har været fri for den udefra. Det er selv-
følgeligt det letteste baade for den og os — saa
hyggeligt og betryggende for os allesammen og
vi fortsætter med at gaa og skumle i krogene og
lader os regere af sladderen — og de, der har
ansvaret, faar aldrig en ærlig mening at høre
undtagen, hvad rygter og bagtale bringer til torvs,
og hvor kan vi forlange, at de skal tage hensyn
til det? Vent De blot, til De kommer til Godt-
haab; De vil hurtigt komme ind i samme svik-
mølle som alle vi andre, og det, man vil skrive
i Deres blad, vil ikke blive det rigtige, men det,
som formodes at vække mindst kritik ovenfra.—/
Men skriv De da det rigtige —!
Maaske, men jeg er bange for, jeg har
været saa længe her i dette søvndyssende Torne-
roseland, at jeg ikke længere ved, hvad det rig-
tige er. Maaske vil jeg alligevel prøve engang,