Grønlandsposten - 16.06.1944, Síða 3

Nr. 12
GRØN LANDSPOSTEN
135
at deres hunde allerede traadte ned i vandfyldte
huller. Nogle af dem, der flænsede, faldt igen-
nem isen og fortalte pudsige historier om de fa-
rer, de vel havde overstaaet. Saaledes var der
en af dem, der var faldet i en Vaage og var kom-
met op i en anden. Det paastodes, at han maat-
te have gjort forsøg paa at flænse en narhval un-
der isen. Saa forlød det, at dette slædespor ik-
ke var sikkert mere, man maatte en anden vej.
Alt var travlhed.
Arbejdet vedvarede i adskillige dage, og der
fandtes stadig flere dyr under isen ved hjælp af
spejle. Skønt fangsten var stor, gik der ikke det
mindste til spilde. Alt blev bragt hjem og kom
til gavn.
Lige til nu hører man stadig upernavikerne
og folk fra omegnen udtale deres taknemmelighed
over den store fangst. Vi vilde gerne ogsaa ha-
ve hjulpet folkene i det nordligste af distriktet,
men det har endnu ikke kunnet lade sig gøre
grundet afstanden. Der er kommet folk saa langt
borte fra som Kuk og Sdr. Upernavik, som er
kørt hjem med fulde slæder, undertiden flere gan-
ge.
Just i en trangstid fik vi en fangst af 91 nar-
hvaler, hvilket vi var glade og taknemmelige over
og sent vil glemme.
Ny hædersbevisning til vore
helte paa Grønlands nord-
østkyst.
Grønlands administration har modtaget med-
delelse om, at De Forenede Staters regering har
tildelt kaptajn Ib Poulsen, sergeant Marius Jensen
og afdøde korporal Eli Knudsen ordenen »Legion
of Merit«. Ordenen er den 9. juni i aar overrakt
gesandten i Washington af De Forenede Staters
understatssekretær hr. Edward Stettinius.
I den anledning har landsfoged Eske Brun
sendt minister Kauffmann følgende telegram:
»Venligst bring De Forenede Staters regering
den hjerteligste tak for de hædersbevisninger,
som er tildelt kaptajn Ib Poulsen, sergeant Ma-
rius Jensen og korporal Eli Knudsen. Vi er alle
meget stolte over vore landsmænds gode tjeneste
og meget opmuntrede ved dette tegn paa De For-
enede Staters værdsættelse af Grønlands bidrag
til den fælles sag«,
Landlov?
Saa har vi sommer igen — saadan da! Sneen
ligger paa alle fjeldene endnu; men enkelte visne
græstotter stikker frem, isen er sprængt væk, og
skonnerter og baade futter ud og ind; forleden
kom det første skib, og saa er det sommer, selv-
om kartoflerne ikke kommer hjemmefra.
Folk i Grønland længes altid efter skib. I
tider, hvor det er farligt at sejle, er vi søfolkene
dobbelt taknemlige; men ogsaa ellers er det dem,
vi kan takke for de fleste opmuntrende, aandelige
og materielle tilførsler til landet.
Det er ikke bare sjov at være sømand, selv-
om man stikker tilsøs af egen fri vilje og holder
af saltvand og skibsplanker, og hvormeget en sø-
mand end holder af at sejle, er det sjældent, at
han ikke efter en lang tur længselsfuldt spejder
mod land.
Og nu ser vi igen i transithavnene flokke af
langsomt sjokkende søfolk, ørkesløst drivende op
og ned ad den lille vej, hjemløse, uden bekendte,
de kan ty ind til og med en utaalelig hale af un-
ger efter sig. Hvad skal de foretage sig paa den
saa eftertragtede landlov, hvis ikke de er fanati-
ske fodsportsmænd, der vil trave op og ned ad
barfjeldet? Og det kan man vist ikke vente af en
sømand. Standser de paa vejen for at snakke
med nogle af de indfødte, dukker den lille, bom-
uldsjakkede politibetjent straks op med stav og
kasket for at overbevise sig om, at intet upas-
sende finder sted, — en paapasselighed, der er
al ære værd, men ikke særlig behagelig for folk
med pæne hensigter. Et par gange om ugen kan
de søge til filmsforestillingen i gymnastiksalen,
hvis en saadan findes. Nogle ganske faa er maa-
ske saa heldige at træffe paa et menneske, der
beder dem hjem til kaffe, men selv de mest gæst-
fri her har jo ikke tid, kræfter, raad, plads og
materialer til at tage et helt mandskab ind, oven-
ikøbet mange gange iløbet af en sæson.
Med færre ord; vi savner her i landet en
slags sømandshjem eller kantiner, saavel nu som
i fredstid, og hvis transithavnene opretholdes ef-
ter krigen, hvad man dog maa formode, saa er
det et overkommeligt antal steder, det drejer sig
om.
Jeg ved ikke, hvordan sømandshjem plejer at
være indrettet, og jeg tvivler ikke om, at det
som saameget andet vil være vanskeligere at faa
lavet godt her end andre steder p. gr. af barsk
klima, mangel paa arbejdskraft og den store af-