Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 2

194
GRONLANDSPOSTEN
Nr. 16 — 1945
Sydgrønlands landbrug.
Faareavlsbestyrer K. N. Christensen,
Julianehaab, fortæller om sit arbejde med det
grønlandske landbrug og dettes muligheder.
Lederen af faareavlsstationen i Julianehaab, land-
brugskandidat K. N. Christensen, var i sommer paa
et kort besøg i Godthaab-distriktet for sammen med
forsøgsleder Steffansson at undersøge mulighederne
for en flytning af Godthaabs faareavlsstation til et
mere gunstigt sted i Godthaabs-fjordens indre, hvor
betingelserne for faareavl er langt gunstigere end
ved yderkysten. Paa tilbagerejsen til Julianehaab
blev der om bord paa »Disko« lejlighed til en lille
samtale med hr. Christensen, som vi bad om at for-
tælle lidt om sit mangeaarige arbejde ved det grøn-
landske landbrug.
— Hvorledes fandt De paa at tage til Grønland
som landbrugsmand —? spørger vi hr. Christensen,
mens »Disko« for en let norden stævner sydover, og
Grønlands fjelde lidet indbydende for en landmands
plov og harve blaaner i horisonten i øst.
— I 1924 havde jeg fuldendt min uddannelse som
landbrugskandidat ved landbohøjskolen i Køben-
havn, og aaret efter knyttede jeg mig som land-
brugskyndig medlem til Bendixen-ekspeditionen, der
dette aar berejste en del af Sydgrønland for at un-
dersøge erhvervsmuligheder. Vi kom først til Linde-
naufjorden, hvor vi oprettede et par fangsthytter, og
herfra gik rejsen videre i baad til Julianehaab-di-
striktet for at undersøge landbrugsforholdene her.
Jeg kom dengang til det resultat, at muligheder for
danske landmænd i Grønland var meget ringe, og
dette er stadigt mit standpunkt den dag i dag. Og-
saa dengang var der hjemme røster fremme om, at
der heroppe var basis for en større udvandring af
danske landmænd, men det er der ikke.
Vi rejste hjem igen til Danmark samme efteraar,
men allerede aaret efter traadte jeg ind i Styrelsens
tjeneste for igen at tage op til Julianehaab og over-
tage ledelsen af faareavlsstationen der, da den da-
værende leder, Lindemand Valsøe, var blevet syg.
Jeg var herefter stationens leder i to aar, indtil Val-
søe igen blev rask, og ansattes derefter som dennes
medarbejder og blev i 1936 ved Valsøes pludselige
død stationsleder.
Omfattende forsøg er gjort med fremmede
græsser og landbrugsplanter.
— Hvori bestod faareavlsstationens arbejde paa
det tidspunkt —?
— Om sommeren foretog vi opdyrkningsarbejder
ude i distriktet, hvor vi ryddede marker og drænede
mosejord med tilsaaning med græs for øje. Om vin-
teren arbejdede vi hjemme paa stationen —.
— Hvilke græsarter anvendtes til markerne —?
— Vi brugte de mest haardføre danske græsarter
som engrapgræs og engrævehale. De groede godt,
men holdt sig kun i et par aar, hvorefter de uddøde,
men afløstes næsten af sig selv af grønlandske rapgræs-
arter og andre grønlandske græsser. Der findes flere
grønlandske rapgræs- og svingelarter, der egner sig
godt til dyrkning, blandt andet rød svingel —.
— Har man forsøgt at indføre græsser fra andre
arktiske lande —?
— Ja, i høj grad. Jeg har haft mange prøver fra
nordrussiske egne omkring 70 grader nord — ogsaa
rapgræs, rævehale og svingel — og de har vist sig
at være udmærkede og kunde holde sig i nogle aar,
men det var ikke muligt vedvarende at faa tilstræk-
keligt med frø, hvorfor de efterhaanden er groet efter
i grønlandske arter. Og da vi ikke kan regne med
tilstrækkelige frøforsyninger fra Rusland, tror jeg,
at de grønlandske græsser for fremtiden vil være de
bedste og billigste —.
— Er der ogsaa gjort forsøg med andre landbrugs-
planter —?
— Ja, vi gjorde ogsaa samtidig forsøg med roer,
vikke, ærter, havre, byg, lucerne, ja, omtrent samt-
lige danske landbrugsplanter, men faa lykkedes —.
— Hvad med spergel —?
— Spergelen har givet ganske godt udbytte —.
— Hvilke roearter har kunnet dyrkes —?
— Alle kaalfamiliens roearter har kunnet gro, især
de tidlige arter, og de er blevet dyrket i stor udstræk-
ning, ogsaa af grønlænderne og navnlig turnipsar-
terne, der her udelukkende anvendes til spisebrug.
Men ogsaa kaal, gulerødder, radiser, salat, spinat,
persille og de fleste andre almindelige haveplanter
dyrkes —.
— Giver kartoffeldyrkningen noget større ud-
bytte —?
— I bedste tilfælde giver kartoflerne op til 10 fold
i udbytte. Ogsaa her giver de tidlige arter mest. Kar-
toflen kræver rigeligt med staldgødning og god for-