Grønlandsposten - 16.09.1945, Side 11

16. Scpt.
GRØNLANDSPOSTEN
2(K1
Upernavik har det været daarligt med havkattefangst
i de sidste tre aar, og her er heller ikke mange sæler.
Befolkningen her har dog mulighed for at tjene en
del penge ved kulbrydning, hvis de tager sig sammen
dertil. Hele distriktet kunde udmærket klare sig selv,
hvis befolkningen blot var lidt mere energiske og
paaholdende. Er man fanger ved et sted, hvor der
ikke er fangst, ja, saa maa man tage bort til et andet
sted og skaffe sig fangst. At være dansk embedsmand
ved Upernavik og være med til at afhjælpe kaarene
deroppe burde være et æreshverv, der af Styrelsen
blev tildelt stabens bedste mænd —.
— Hvorledes ser De paa det grønlandske folks
fremtidige udvikling —?
— Vort folks udvikling er betinget af erhvervenes
udvikling og fulde udnyttelse: fangst, fiskeri og
faareavl eller helst en kombination af alle tre dele,
hvor der er mulighed derfor. Oplysningen i det brede
befolkningslag maa fremmes, maaske kan dette bedst
ske ved oprettelse af centralskoler. Paa de højere
skoler bør al undervisning foregaa paa dansk, og
ogsaa børneskolerne bør have dansk som fag, selv
om undervisningen her maa begyndes paa moders-
maalet. Vi maa til at betragte det grønlandske og
danske folk som et folk med samme ansvar og plig-
ter og rettigheder. Der er i øjeblikket brug for gode
lærerkræfter — vi venter os meget af de unge lærere,
der nu kommer op fra Danmark efter at have til-
bragt alle hesættelsesaarene dernede —.
— Og hvilken fremtid ønsker De for Deres egne
børn —?
— Min kone og jeg har talt meget sammen om
vore børns fremtid. Vi vil gerne, de skal lære noget
virkeligt, baade drengene og pigerne. Pigeskolen her
er jeg ikke helt tilfreds med, og hvis jeg kunde skaffe
pengene dertil, vilde jeg helst sende mine børn til
Danmark til uddannelse, ikke for at blive der, men
for at lære at forstaa dansk aand og tankegang og
det menneskeliv, der rører sig ude i verden. Vi vil
gerne se dem udviklet som rigtige mennesker, lige-
gyldigt om de bliver tømrere, haandværkere eller
lærere. De skulde gerne naa til at kunne være med
til at hjælpe deres landsmænd frem, være med til
at samle vore to folk, danske og grønlændere. Jeg
er glad for, at det er lykkedes at bringe vor ældste
søn saa vidt, og han skulde meget, meget gerne en-
gang kunne fuldende sine studier og tage et arbejde
op, hvor han kan være til gavn og støtte for sine
landsmænd —.
Ångmalortok Olsen med sine sniaa søskende.
Her slutter vi vor samtale. Enhver, der har kendt
Pastor Jens Olsen og lorstaaet at vurdere hans
sjældne evner som lærer og opdrager for det grøn-
landske folk, vil dele hans forhaabninger og ønsker
for dette folks fremtid. Med mænd som Jens Olsen
i de mest krævende og ansvarsfuldeste stillinger paa
Grønland vil Grønlands fremtid i dag tegne sig lysere
end nogensinde.
Grønland
i den danske presse.
Det har mange gange undret danske tjenestemænd
paa Grønland, hvor lidt den danske dagspresse be-
skæftiger sig med Grønland og forholdene heroppe, og
hvor daarligt orienteret pressen gennemgaaende er om
indre grønlandske anliggender. Der kan gaa inaane-
der, uden at man træffer Grønlands navn i avisen,
og træffer man det endeligt, er det som regel i forbin-
delse med en eller anden det grønlandske samfund
uvedkommende ligegyldighed, som naar en ameri-
kansk avis ganske kritikløst slaar til lyd for ameri-
kansk suverænitet over Grønland, eller naar en eller
anden tilfældig udlænding kommer til at nævne
Grønland i forbindelse med verdensomflyvninger —
eller naar søgelyset rettes mod verdens uranforekom-
ster. Saa husker man pludseligt paa Grønland som
dansk land, eventyrlandet med de store uanede mu-
ligheder og sætter store overskrifter over lidetsigende