Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 8

200
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16 — 1945
er formodentlig af den Grund, at begge Landsraad
hovedsageligt bestaar af Tjenestemænd. Men det er
betænkeligt, at det frie Erhverv er saa lidt repræ-
senteret, og Diæterne for dets Udøvere burde sikkert
forhøjes. Morten P. Porsild.
Fra fanger til præst.
En samtale med pastor Jens Olsen,
Upernavik, der den 30. august kunde fejre
sit 25 aars præstejubilæum.
Pastor Jens Olsen fortæller om sin egen fortid og sit folks fremtid.
— M/S »Disko« ligger ved Egedesminde! Grønlands
første skib fra Danmark efter freden i Europa. Med
»Disko« er fulgt en ung grønlandsk gymnasieelev og
dansk frihedskæmper Angmalortok Olsen, søn af pa-
stor Jens Olsen, Upernavik. Angmalortok, der gaar
i III G paa Birkerød Gymnasium, blev af sin fader
sendt hjem til Danmark i 1937 for fra barns ben af
at tilegne sig dansk sprog, kultur og tankegang og
faa den bedst mulige uddannelse for engang igen at
kunne vende tilbage til Grønland og være med til
at bryde vejen fremefter for det lille grønlandske
samfund. Den unge gymnasieelev er kommet op med
»Disko« paa en kort rejse for at hilse paa sine for-
ældre og søskende, der er kommet ned til Egedes-
minde for at træffe deres søn og bror.
Der er stolthed og glæde i pastor Jens Olsens øjne
over at gense sin søn udviklet som en rask ung dansk
mand, og meddelelsen om, at sønnen havde været
aktiv deltager i frihedskampen hjemme, har ikke
gjort glæden mindre. De smaa søskende ser med
kendelig beundring op til deres store bror, selvom
det kniber lidt med forstaaelsen, for trods sin grøn-
landske fødsel og barndom har Angmalortok dog
næsten glemt sit modersmaal under de mange aars
opvækst og opdragelse i Danmark: han taler fly-
dende og rent dansk, men det kniber meget med det
grønlandske, og tiden er for kort til at genopfriske
det.
Efter at den første gensynsglæde har lagt sig, bli-
ver der tid til en lille samtale med pastor Jens Olsen,
som vi beder fortælle lidt om sit liv og virke i Grøn-
land. Et par gange før har vi truffet hinanden. Før-
ste gang var i Thule i 1936, hvor vi lærte pastor
Jens Olsen at kende som en overordentlig dygtig
lærer og foregangsmand for polareskimoerne, hvis
præst og leder han da var. Han forstod tilbunds po-
lareskimoernes psyke og livskrav og levede deres
eget liv med en tilpasningsevne, som enhver frem-
med maatte beundre. Naar vi senere i Thule bragte
samtalen hen paa pastor Jens Olsen, lyste folks øjne,
og man sagde: Jens Olsen var ikke blot vor præst,
han var en stor fader for os allesammen og har gjort
os uendelig meget godt.
Med sit spillende humør og lune glimt i øjenkro-
gene fortæller pastor Jens Olsen nu om sig selv.
— Jeg er født i Holsteinsborg den 13. maj 1894.
Min far var da kolonitømrer, men blev senere ud-
stedsbestyrer ved Korrurssok. Min første skolegang
fik jeg hos en saakaldt læser, og det blev ikke til
ret meget, men senere kom Gustav Olsen som kateket
til stedet, en mand, som jeg kom til at sætte pris
paa.
Da jeg var 12 aar, gav min far mig min første
kajak, og det var fars ønske, at jeg skulde gøre flittig
brug af den og blive en rigtig fanger. Jeg husker
tydeligt, at han sagde til mig, at han havde givet
mig kajakken, for at jeg skulde være »uartig« med
den, hvormed han mente, at jeg skulde være dristig
og ikke give op, fordi andre maaske gjorde det. Jeg
huskede altid siden disse ord, og jeg husker en be-
givenhed fra min skoletid, hvor vist selv far syntes,
jeg var for dristig. Det var midt i en skoletime, hvor
der pludseligt blev raabt, at en fanger havde sat sin
harpun fast i en hvidhval. Jeg bad om at faa fri til