Grønlandsposten - 16.09.1945, Blaðsíða 10

202
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16 — 1945
— Fortæl lidt om Deres indtryk af polareskimo-
erne. Naar vi andre fortæller om Thule og folket
deroppe, ryster man jo blot paa hovedet og regner
os for eventyrere. Fortæl om Deres virkelige indtryk
deroppefra —.
- Thules befolkning er en fangerbefolkning. Uden
fangst er der deroppe intet at leve af. Det er en meget
stræbsom og energisk befolkning, hvis fangere aldrig
betænker sig paa at tage ud paa fangst uden at
tænke paa, hvordan de skal komme hjem igen, og
naar der er mulighed for storfangst, bliver de ude.
Lad mig nævne et eksempel som bevis paa deres
energi og udholdenhed: et aar i marts maaned var
jeg taget ud for at fange sæler i garn. Jeg kom da
til Netsilivik, hvor jeg traf gamle Qissunguaq, der
gik med paa fangst. Vi fangede først ikke noget, men
saa sagde han, at han ikke vilde komme hjem igen,
før han havde faaet fangst. Da vi fandt et aandehul,
sagde han, at han vilde blive staaende der, til han
fik fangst. Først efter 24 timers forløb, i hvilket tids-
rum han havde staaet musestille paa isen, kom han
hjem igen og medbragte en sæl. Han havde da faaet
forfrysninger i den stærke kulde og maatte have tom-
melfingeren taget af.
Thuleeskimoen har en sund livsindstilling og for-
staar at leve sit liv. Jeg havde hørt om, hvorledes
man hjalp hinanden. Hvad jeg saa, overgik langt
mine forventninger, man havde et ærligt og dybt-
gaaende samfundssind, men man hjalp ikke de
dovne. Det var en Skam at være doven. Thulebefolk-
ningens fremtid er ganske afhængig af dens dygtige
fangere. Det er desværre rigtigt, at mange sydgrøn-
lændere har udøvet en daarlig indflydelse deroppe,
især paa kvinderne, fordi de, der er kommet op syd-
fra, har været lidet dygtige og intet har kunnet. Der
ligger en stor fare i at sende sydgrønlændere op som
fastansatte til Thule. De har ikke forudsætninger for
at leve sig ind i livet og tankegangen deroppe —
og nogle har endog ført drikkeriet med sig derop.
Thules fremtids lys er deres overleverings beva-
relse. De er fangere, og landet deroppe byder ingen
andre muligheder. Deres daglige liv leves paa fangst-
markerne, ofte langt fra hjemmet i maaneder i træk.
Hvem hernede kunde vel tænke sig at bruge maane-
der paa en rejse til Ellesmeresland paa den anden
side Smidts Sund eller frivilligt lade sig drive ud
med isen i Melvillebugten bare for et stykke bjørne-
skind til et par bukser? Hernede er folk stavns-
bundne, man fanger kun lige uden for sin egen dør.
Da jeg kom op til Thule, kendte man ikke kaste-
træet deroppe. Det lærte jeg dem at bruge, og nu
bruger de det allesammen. Hvad slædekørsel angik,
havde polareskimoerne intet at lære sydfra, derimod
nok hvad angik kajakken. Men ogsaa bestyrer Hans
Nielsen har lært polareskimoerne meget og spillet en
enestaaende rolle under sit lange virke i Thule. Vi
havde det allerbedste samarbejde og var begge be-
sjælede af tanken om befolkningens bestaaen og vel-
færd som fangerfolk.
Efter at have virket i 15 aar mellem polareskimo-
erne og været med til at bygge deres kirke ved Thule,
kom jeg i 1938 ned til Jakobshavn og derfra igen
aaret efter til Godhavn. I 1939 var jeg hjemme i Dan-
mark som medlem af Grønlands-kommissionen for
at deltage i dennes møder. I 1941 forflyttedes jeg fra
Godhavn til Upernavik —.
— Hvad er den dybere aarsag til ulykken ved
Upernavik og de sidste aars elendighed deroppe —?
— Da jeg kom til Upernavik i 1941, var befolk-
ningen meget langt nede, undtagen nogle faa dyg-
tige og energiske fangere. Det var meget svært at
være præst deroppe, og min kone vilde gerne, at vi
skulde være flyttet sydpaa igen, men jeg vilde ikke
flytte, saa længe forholdene var saa elendige, og der
var et saa stort arbejde at gøre i alle retninger med
at hjælpe befolkningen paa fode igen. Hvad er ulyk-
ken ved Upernavik? Ja, maaske skyldes det desværre
for en stor del, at befolkningen har haft for mange
daarlige eksempler mellem deres overordnede, som
ikke har haft myndighed og handlekraft nok til at
holde igen. Der findes ogsaa ved Upernavik gode
og dygtige mennesker, men de er blevet færre og
færre. Fangsten er gaaet ned, og torsken er endnu
ikke kommet derop i større mængde, hvorimod der
er rigeligt med havkatte. Især har forholdene været
slemme i norddistriktet. Kraulshavns befolkning er
meget langt tilbage i Oplysning. Naar de skal vælge
en mand, vælger de ham, der kan tale bedst for sig,
uanset hvad han ellers dur til. Vi vilde meget gerne
have en myndig og dygtig mand derop som over-
kateket. Der er sæler deroppe endnu og ogsaa mulig-
hed for fangst, men befolkningen er lidet energisk,
og vinterfangst driver de næsten slet ikke, den træn-
ger de i lioj grad til at lære.
Ved selve Upernavik lever man slet ikke saa daar-
ligt i øjeblikket. Man samler her en hel del hajkod
og har mange muligheder for at tjene penge og har
ikke haft nogen trangstid. Ved Prøven og Søndre