Grønlandsposten - 16.10.1947, Blaðsíða 4

80
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
Der er et Stykke Vej igen —
Samtale med Oberst Gabel-Jørgensen om Grønlands Fremtid.
Ogsaa i Sommer har Oberst Gabel-Jørgensen
arbejdet i Grønland. Der er over Gabel-Jørgen-
sen en Vitalitet og Virilitet, som man faar Respekt
for, og han har et ukueligt Humør og en Energi,
som man forbløffes af og falder for. Hans Ansigt,
der virker mærkelig nøgent, er ikke smukt, men
fra hver Rynke -udstraaler der Charme. Intet
Under, at en Englænderinde forvekslede ham med
Amerikas forgudede Ike, General Eisenhower. Psy-
kisk har de Træk tilfælles, og Lighed er der vel
ogsaa i det Ydre.
Elsket af Grønlænderne er han. De skriver
til ham, sender rørende Gaver. Han kender dem,
og han kender de Forhold, de lever under. Han
har sat sig ind i deres Sorger og Glæder, deres
Vanskeligheder og deres store Øjeblikke. Efter
adskillige Aars Ophold helt inde paa Naturen og
Befolkningen har Gabel-Jørgensen taget imod med
aabent Sind og gemt det bedste i sit Hjerte. Men
han ser ogsaa den straalende Medailles lidt anløb-
ne Bagside. .
Lige paa Falderebet havde- Grønlands Radio
en Samtale med Oberst Gabel-Jørgensen. Dagen
efter tog han med 4. Disko hjem. Gabel — han
hedder sjældent mere — afbrød en Afskedsmid-
dag for at imødekomme Radioens Ønske. Jeg tror,
han selv følte, at han burde være med og ogsaa
her opmuntre og anspore. Det var ikke Obersten,
der kom til Mikrofonen. Det var det levende
Menneske Gabel-Jørgensen, der med oprigtig Kær-
lighed til Landet svarede paa Spørgsmaalene.
Stor Udvikling de sidste 20 Aar, men —
Interviewet i Radioen lød nogenlunde saaledes:
— En ny Tid er gaaet ind i Grønland. Disse
Ord skrives og siges tidligt og silde. Alle er kla-
re over det. Men kan De, Oberst Gabel-Jørgen-
sen, egentlig mærke nogen Forandring i Grønland
— bortset fra visse Nydannelser af rent praktisk
Karakter. Synes De, at der er sat fulde Sejl til i
Arbejdet for det saakaldt nye Grønland?
Gabel-Jørgensen svarede: — Det er i Aar 20
Aar siden, jeg første Gang kom til Grønland. Den
Junidag glemmer jeg aldrig. Det var det første
Aar, »Disko« sejlede, og det var lidt af et Even-
tyr at naa Grønland paa 9 Døgn. Jeg vil altid
huske det Øjeblik, da »Disko« gled ud af Taage-
banken ved KangeK. Der laa Landet i straalende
Sol og blaat. Lysblaa Himmel, mørkblaat Hav og
disblaa Fjelde. Men alt det er kendt. Siden op-
levede jeg som Geodæt i Grønland skønne, men
til Tider ogsaa haarde Somre til Fjelds og til Søs,
i Vest og i Øst, fra Melvillebugten rundt Kap
Farvel til Angmagssalik Norddistrikt. Jeg op-
naaede at se og opleve Grønland som faa kommer
til det. Paa den Maade har jeg nu en god Bag-
grund for Bedømmelsen af forskellige grønlandske
Forhold.
Jeg kan mærke Forskel fra dengang til nu.
Der har i de 20 Aar fundet en stor og rig Frem-
gang Sted paa saa mange Omraader. Men selv-
følgelig — der er et Stykke Vej igen og ogsaa et
Stykke før man kan sige, at alle Sejl er sat til.
— Efter den lange Tids Rejser i Grønland
maa De have dannet Dem Deres egen Teori om,
hvordan man bedst naar frem til et godt og
stærkt Samfund heroppe. . .
— Tja — meget synes at tale for, at de sidste
20 Aars rolige Udvikling skal fortsættes. Der er
jo i mange Retninger dejligt at være i Grønland".
Tænker vi mon egentlig tilstrækkeligt paa, at
det for Øjeblikket er et af de bedste Lande i
Verden at leve i. For det er det. Og dog skal
Udviklingen fremover i Fart nu. Det er Krigen
Skyld i. Enhver Krig sætter Fart i Tingene,
og en Verdenskrig medfører et helt Skred i Ud-
viklingen. Det maa ogsaa gælde Grønland.
Og nu vil vi ikke miste flere Kolonier. Vi vil
beholde Grønland. Men det vil koste Arbejde,
Snilde, Fantasi og sidst, men ikke mindst, Samar-
bejde.
Grønlands Styrelses fornemme Arbejde.
— Hvor skal efter Deres Mening de primære
Kræfter ligge i Arbejdet for at gøre Grønland
til et Land med fast sammensvejsede Samfunds-
faktorer?
— Jeg har naturligvis ikke nogen Patentløs-
ning at give paa dette Sted. Men Vejen fremover
synes mig at være den, at alle betydende Kræf-
ter i Danmark sættes ind paa Løsningen af den-
ne store Sag. Det er ikke Penge og Materiel
alene, der gør det. Der maa først og fremmest
de rette Personer til, Mænd og Kvinder af stor
Dygtighed og høj Moral. De skal sammen med
de mange gode Kræfter, der findes heroppe, gaa