Grønlandsposten - 16.10.1947, Blaðsíða 5

Nr. 4 GRØNLANDSPOSTEN 81
foran i Arbejdet. Lad de danske Erhverv finde
deres alierypperste Folk frem.. Giv Plads for vo-
re bedste Fiskere. Have og Fjorde vrimler med
Fisk, og Verden trænger til Mad. Lad de bedste
Kvægavlere, Jordbrugere og Gartnere komme til.
Grønland kan kødforsyne og grøntsagsforsyne sig
selv. Her kan ogsaa gro Skov. Send vore bed-
ste Teknikere, Byplanlæggere, Husbyggere, Vej-
og Havnebyggere og saa videre.
Sundhedsstyrelsen er i Gang, men lad ogsaa
de andre »Væsener« komme til. Jeg nævner f.
Eks. Fyr- og Vagervæsenet, for her trænger til
ordentlige Fyr. Lad Marinekommandoen sørge
for sikker Afmærkning af alle indenskærs Sejl-
ruter. Hvor det tiltrænges! Her bliver Arbejde
for mange, ja, for Folk fra alle Ministeriers Om-
raade. Det vil blive Grønlands Styrelses store og
fornemme Arbejde at koordinere alle disse Kræf-
ters Udfoldelse langs hele Kysten.
— Der hersker blandt alle Enighed om, at
Produktionen skal fremmes mest muligt. Hvad
synes De, at Forudsætningerne for en øget Pro-
duktion maa være?
— Først og fremmest skal der finde en Sam-
ling Sted om de bedste Produktionssteder. Det er
Spild af megen Kraft og kostbar Tid med de
mange smaa Bebyggelser langs Kysten. De er
anlagt i en fjern Fortid af Hensyn til Sæltræk-
ket, men nu er det Fiskeriet og Græsgangene,
det gælder fremfor noget.
Her maa Grønlænderne hjælpe til. De maa*
forstaa, at de staar hele Udviklingen i Vejen ved
deres stædige Fastholden ved de smaa og daarli-
ge Pladser. Og der er mange af dem. De store
Arbejdspladser trænger til Bopladsernes ledige
Arbejdskraft.
Her er en stor Opgave for Landsraadsmed-
lémmerne at løse. Og det kan ikke klares ved
Tale og Beslutninger paa Landsraadsmøderne. De
enkelte Medlemmer, der alle er Folkets kaarne
Sønner, maa berejse deres Omraade og paavirke
deres Landsmænd i den rigtige Retning. Og de
skal blive ved med det til det hjælper.
Dernæst — naar man har fundet frem til de
rigtige Steder, de givtige Kolonisteder og Udste-
der, saa byg Kaj-, Vand- og Lysanlæg. Saa kom-
mer Bygden af sig selv. Teknikken i Orden spa-
rer Tid, Penge og fremmer Produktionen.
Ungdommen og Fremtiden.
— Deres Syn paa Spørgsmaalet om Grønlands
Aabning eller delvise Aabning. . .
— Lukket lang Tid fremover endnu for Ind-
vandring af Hr. Hvemsomhelst. Men til Gengæld
spærret op. paa vid Gab for de bedste Sønner og
Døtre, Danmark kan give.
— Den grønlandske Befolkning skal naturlig-
vis med i Arbejdet for at danne et normalt Sam-
fund. Hvordan faar man den med?
— Skridt for Skridt skal den med fremover.
Det maa være Udviklingens eneste Bremse, at
den nye Tid ikke maa skride helt hen over Hove-
det paa dem. Vi maa forstaa, at det ikke er nok
at tage Grønlænderne med i Produktionen og bru-
ge deres rent legemlige Arbejdskraft. Der maa
ogsaa sørges for deres aandelige og moralske Ud-
vikling. Og her maa vi have Tag i Ungdommen.
Det er den, der er Fremtiden.
Giv den unge grønlandske Kvinde bedre Ud-
dannelsesmuligheder. Hun trænger til det. Høj-
nes hendes Kaar vil det give bedre og sundere
Hjem, sundere Børn og større Fart “i Udviklin-
gen. Kvindens Kaar i et Samfund er hele Verden
over Maalestokken for Kulturtrinnet det paagæl-
dende Sted.
Værnepligt, Disciplin, Punktlighed, Ordenssans.
De unge Grønlændere? Ja, nu fremsætter jeg
en Tanke, som muligvis vil chokere. Jeg kunde
simpelthen tænke mig en særlig Værnepligt ind-
ført heroppe. Det er selvfølgelig ikke Militaris-
me, jeg tænker paa, og enhver, der kender mig,
ved, at saadan noget ligger mig fjernt. En Ind-
kaldelse af den bedste Del af den grønlandske
Ungdom mellem 19 og 21 til en særlig anlagt
militær og almenmenneskelig Uddannelse vil give
Mulighed for at lære den netop det, en rig Frem-
skridtstid kræver: Disciplin, Punktlighed, Ordens-
sans, Viljestyrke, Maalbevidsthed. Jeg tænker
mig Uddannelsen lagt under Søværnet. Den skal
omfatte Sømandskundskab, Samfundslære, Dansk,
Regning, Skrivning og Sportsgrene som Gymna-
stik, Fodbold, Haandbold, Kajakroning, Skiløb og;
Slædekørsel foruden naturligvis Skydning. For
Fuldstændighedens Skyld vil jeg tilføje, at Grøn-
lænderne som alle andre Folkeslag ikke blot har
Pligt, men ogsaa Ret til at deltage i deres Lands
Forsvar.
Vi har i vore Værn derhjemme Folk, der vil
kunne være de rette Lærere for den grønlandske
Ungdom. Der er for mig ingen Tvivl om, at hvis
man ad denne Vej kan faa samlet og uddannet