Grønlandsposten - 16.10.1947, Side 10

86
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
— Men der spekuleres jo ogsaa i Byplaner.
Hvad bliver det til med dem — og hvornaar?
— Topograferne har slidt i det i Sommer/De
har afsluttet det Arbejde, der er grundlæggende
for vor senere Tilrettelæggelse af Byplanlægnin-
gen. Det er lækkert Arbejde, Topograferne har
udført. Det betyder rent reelt, at vi kan begynde.
— Paa hvad?
- Faktisk bare begynde! Det er det, der
har manglet i mange Aar. Nu skal vi hjem og
tegne Yejrtjenestebygninger, først paa Vestkysten
og bagefter fortsætter vi paa Østkysten. Det er
den vigtigste Opgave i Øjeblikket. Absolut den
vigtigste.
— Men hvad med alle de andre Bygninger?
— Det, der er begyndt, skal foreløbig fort-
sættes. Vi maa prøve paa at faa lavet noget af
det færdigt.
Det nye, der kommer.
— Men der er projekteret en Mængde nye
Ting. . . .
— Ja, ja. Der er Rejefabrikken i Narssak og
det nye Fiskerianlæg ved Frederikshaab, Bogtryk-
keriet i Godthaab, Udvidelsen af Skibsværftet i
Holsteinsborg — der er det nye Maskinhus til
Kulbruddet i K’utdligssat, hvor Produktionen skal
fordobles. Der skal ogsaa bygges Marketenderi
og Omklædningsbygning lige ved Minen i K’ut-
dligssat. Der skal.vi iøvrigt ogsaa have en Byg-
ning, som hurtigt og let kan flyttes samtidig med
at Minen flyttes.
— Sygehusene?
- Venter vi med til Amtslægernes Rapport
foreligger.
—- Hvad med Teknikken og Arkitekturen. Gaar
det som det skal med Arkitekternes ingeniørmæs-
sige Assistance?
— Direktør Oldendow arbejder med Sagen.
Men endnu er vi ikke blevet spurgt om Enkelt-
heder, saa jeg ved ikke, hvordan det gaar. I hvert
Fald tør jeg sige, at den tekniske Afdeling, der
skal være et Samarbejde mellem Arkitekter og
Ingeniører af forskellig Art, er Alfa og Omega
for Udviklingen paa vort Felt. Der er en Mæng-
de. Omraader, hvor den rent ingeniørmæssige Er-
faring absolut maa kræves for at vi kan udføre
vort Arbejde paa betryggende Vis. Der er natur-
ligvis Omraader, hvor man ikke kan vente, at Ar-
kitekten skal have den tilstrækkelige Indsigt. Og
Lederen af den tekniske Afdeling skal ikke være
Jurist. Han skal sikkert heller ikke være Arkitekt.
Jeg holder paa, at han skal være Tekniker. Jeg
har set i Norge, hvordan man bærer sig ad, naar
man skal gøre et Stykke Arbejde rigtigt. Jeg har
været paa Studierejse i Finmarken, som Norge nu
er i Færd med at genopbygge efter Tyskernes
Hærgen. Der har man sendt en Stab af dygtige
Teknikere op, og det er ogsaa Teknikere, der le-
der Arbejdet: . .
Saa vidt Arkitekt Himmelstrup, som glædede
sig til at begynde Arbejdet hjemme og til at sam-
le Æbler i sin Frugtplantage ved Lillerød.
Th.
Allerede i næste Nummer af »Grønlandsposten«
vil der komme Svar paa det, der mangler Besva-
relse i dette Interview. Umiddelbart før Redaktio-
nens Slutning har vi haft en Samtale med Direk-
tør Oldendow, som giver udtømmende og ganske
nye Oplysninger om Styrelsens fremtidige Organi-
sation.
Sydgrønlands Landsraad.
Kort Referat af Mødet i Godthaab i Sommer
— det første efter Krigen.
Sydgrønlands Landsraad holdt 1. Juli og de følgende 12
Dage Møde i Godthaab. Det var det første Møde efter Kri-
gen og efter at Delingen i Syd og Nord fra 1. April er
traadt i Kraft.
Vi bringer her et kort Uddrag af de vigtigste af Dags-
ordenens 35 Punkter:
Formanden, Landsfoged C. F. Simony indledte Mødet
med Mindeord om Kong Christian den Tiende og udtalte om
vor nye Konge bl. a.:
Kong Frederik den Niende kender allerede Grønland
fra sit Besøg heroppe i 1921 sammen med sine Forældre, og
efter de Meddelelser, der er tilflydt os, har vi Grund til at
haabe, at Hans Majestæt i nær Fremtid vil forny sit Kend-
skab til Grønland.
Formanden slog fast, at vi med Delingen i de to Lands-
dele er inde i den Prøvetid, der skal være en stor Del af
Grundlaget for Grønlands fremtidige Administration, Lands-
fogeden udtalte videre, at man bør være forsigtig med at
følge en enkelt Linie, naar man skulde tage Standpunkt.
Han tvivlede ikke om, at den hidtidige Styreform i Hoved-
sagen har været rigtig, men Krigen har sat en Skillelinie,
saaledes at en Ændring i Indstillingen til Arbejdet nu er
paa sin Plads. Jeg vil tro, sagde Simony, at man heroppe
allerede er ved at være præget af Utaalmodighed. Det maa
da ikke glemmes, at vi i Dag lever i en Verden, der skal
genopbygges efter Historiens største Ødelæggelser.
Raadet henstillede til Styrelsen, at 10 Procents Tillægget
paa private Rekvisitioner fra Firmaer i Danmark bortfal-
der, saaledes at Reglerne bliver ens for Danske og Grøn-
lændere.