Grønlandsposten - 16.10.1947, Page 11

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
87
Tandlæge Baarregaard havde sendt Forslag om Forbed-
ring af Tandplejen i Grønland. Han ønskede 6—8 Tandlæ-
ger sendt ud, desuden Tandteknikere og Indretning af Tand-
klinik i de projekterede Røntgenbaade. Isak Lund under-
stregede, at det er gaaet stærkt tilbage for Befolkningens
Tænder, og mente, at Betænkningens 2 Tandlæger til Vest-
grønland er for lidt. Egede konstaterede, at det hidtidige
Tandlægearbejde maa betragtes som Lapperier og at Tand-
lægearbejdet i Aar nærmest er gaaet i Staa. Han foreslog
to Tandlæger i Nord- og to i Sydgrønland. Lynge vilde ha-
ve Kortfilm om Tandpleje, og Formanden Skoletandpleje ind-
ført. Resultatet af Forhandlingen blev en Udtalelse, hvori
Landsraadet beder om det størst mulige Antal Tandlæger,
regelmæssig Skole'tandpleje og det fornødne Antal Tandtek-
nikere. Landsraadet mener, at Samfundet bør bære denne
Udgift, da Spørgsmaalet er sundhedsmæssigt vigtigt.
Styrelsen har udbedt sig Forslag til Sømandsuddannel-
se af unge Grønlændere. Af Forhandlingerne fremgik det,
at danske Skonnertførere er interesseret i Spørgsmaalet.
Man kunde tænke sig at forsyne de grønlandske Søfolk med
Søfartsbøger, som viser Data og Uddannelse. Der vil være
Mulighed for supplerende Uddannelse paa Styrelsens Skibe.
Men Sproget vil rimeligvis danne en stor Vanskelighed.
Landsraadet anbefalede, at der bliver givet Adgang til Ud-
dannelse i elementært Sømandsskab som Grundlag for sene-
re Uddannelse i Styrelsens Skibe og paa danske Naviga-
tionsskoler.
Derefter vedtog man at anbefale, at der indføres Som-
mertid fra 1. April til 30. September, og at der i den Tid
kan indhandles Fisk til Klokken 20.
• Efter en lang Diskussion blev et Forslag om at lade
Prisen paa Hvalkød falde bort stemt ned med 8 Stemmer
mod 2, og det blev vedtaget at indføre Akkord paa Flæns-
ningen.
Enstemmigt gik Raadet ind for, at Kolonistedernes Bu-
tikker skal bestyres af Grønlændere paa eget Ansvar.
Tidligere søgte Styrelsen at sprede Befolkningen af Hen-
syn til Fangsten. Nu er imidlertid det modsatte Tilfældet
med Styrelsens Planer. Fremtidig vil man udvide Fiskeriet
ved de bedste Fiskepladser og undgaa de smaa Pladser.
Derfor maa- Befolkningen samles paa de større Steder. Af
samfundsmæssige Hensyn foreslog da Landsraadet, at der
skabes en Ordning, hvorefter der ydes Tilskud til Flytnin-
ger for Befolkningen paa de smaa Steder. Det vilde bevir-
ke, at man hellere flytter til større Steder med bedre Livs-
betingelser.
Det kniber stærkt for Julianehaab at klare Forsyningen
til sine Udsteder. Egede Boassen fremsatte Forslag om at
oprette en Koloni ved Nanortalik. Den skulde have Udste-
nerne AugpilagtoK, Sydprøven og Sletten. Ogsaa Frederiks-
dal skulde som Udsted forsynes fra Nanortalik. Dette Ko-
lonidistrikt vilde omfatte 18 1900 Mennesker. Forslaget blev
vedtaget med den Motivering, at det er den eneste naturli-
ge Maade at hjælpe Erhvervet op paa i Syddistriktet.
Mange Steder tager man meget let paa Bestemmelserne
om Beskyttelse af Fugleyngelen. I Sommer konstateredes
det, at endog Lovens Haandhævere, Stedets Myndighed,
overtraadte dem kraftigt. Ogsaa Danske og fremmede er i
de senere Aar ofte blevet truffet paa forbudt Omraade.
Frederik Lennert foreslog Oprettelse af Søpoliti, og Lands-
raadet gik med til en Indstilling. Inspektionen vil rimelig-
vis kunne foretages i Forbindelse med den grønlandske Ma-
rinekommando, eventuelt med grønlandsk Besætning under
Kommando af en Marineofficer. Midlet skal være hurtig-
gaaende indenskærs Motorbaade.
Ved de større Udsteder, der ligger fjernt fra Lægesta-
tionerne trænges der til flere danskuddannede Jordemødre
til at aflaste Lægerne i deres Arbejde. Der forelaa Forslag
i fra Egede Motzfeldt om dette. Det henstilledes at søge fle-
re Elever sendt hjem til Uddannelse.
Det er foreslaaet, at Rævefredningen skal udvides saa-
dan, at den begynder 1. Marts, i Stedet for som nu 1. April,
og slutter 1. December i Stedet for 1. Oktober. Alle
var enige om, at man vilde møde Utilfredshed hos Rævefan-
gerne ved denne Udvidelse. Men for Bestanden vilde den
have stor Betydning. Den nærmere Bestemmelse om dette
Spørgsmaal skal tages paa Fællesmødet næste Aar efter at
de nødvendige Detailoplysninger er indhentet hos Fangere
og Udstedsbestyrere.
Den nye .Ordning med at sætte Foderkasser ud til Ræ-
vene for at ophjælpe Bestanden, har vist sig at være ud-
mærket. Landsraadet føjede den Bestemmelse til, at et
Omraade paa 2 Kilometer fra Kasserne skal være fredet.
Overtrædelser straffes med Bøder og Konfiskation af de
fangne Ræve. Ogsaa Spørgsmaalet om Hvalrosfredning blev
udskudt til Fællesmødet.
Raadets Behandling qf Problemet om Rensdyrfredning
og Reservater mundede ud i en Udtalelse, hvori det bl. a.
hedder: Landsraadet finder ikke paa det foreliggende Grund-
lag at kunne udtale sig om en Fredning af Rensdyr i Orn-
raader, hvor Forsøg med Blodsfornyelse foretages, idet det-
te i Sydgrønland formentlig vil betyde total Fredning af
den bestaaende Rensdyrbestand, Landsraadet henstillede
iøvrigt, at Undersøgelserne vedrørende Indførelse af Tam-
rener maa blive fortsat, eventuelt med Iværksættelse af
Forsøg.
Allerede paa Fællesmødet i 1946 var Spørgsmaalet om
Repartitionens Afskaffelse paa Dagsordenen, og den blev
vedtaget faktisk eenstemmigt. I Aar forelaa der en Skri-
velse fra Statsministeriet, som slutter sig til Landsraadets
Indstilling.. Ministeriet udbad sig blot Forslag i Anledning
af paatænkte Foranstaltninger til en Regulering af Kommu-
nernes Indtægter. Efter en kort Diskussion udtalte man:
»Landsraadet er ikke bekendt med, at nogen Kommune i
Sydgrønland har saadanne Indtægter, at de er tilstrækkelige
til Gennemførelse af de i Rigsdagsbetænkningen nævnte al-
mennyttige B’oranstaltninger, og er uforstaaende overfor, at
en saadan Tanke skulde opstaa.
Endvidere ønsker man at henlede Opmærksomheden paa
saaledes som det tidligere en nævnt — at Interessen for
Repartitionen ofte har medført, at Kommunerne ikke hat-
anvendt tilstrækkelige Midler til foreskrevne Foranstaltnin-
ger, og at Repartitionsbeløbet derfor ofte ikke giver et Bille-
de af Kommunekassernes virkelige Status«.
Det blev oplyst, at Kravet om udvidet Danskundervis-
ning stadig er voksende. Det er efterhaanden blevet saa-
dan, at en Lærer, der ikke kan Dansk, ikke er anset af Be-
folkningen. Egede udtalte bl. a.: Det er vor Pligt at for-
berede os paa en eventuel Aabning af Landet, og' den bed-
ste Maade, vi kan gøre det paa, er at lære af Kulturfolk.
Og det kan ikke ske gennem den foreliggende grønlandske
Litteratur. Landsraadet er Talsmand for en snarlig Gen-
nemførelse af udvidet Danskundervisning. Men det kan ik-
ke angive, hvordan den skal tilrettelægges.
Iøvrigt udtalte Landsraadet sin Tilfredshed med Forsla-
get om Delingen af Børneskolen i en dansk- og grønlandsk-
sproget Afdeling og med, at der aabnes Mulighed for Mel-
lemskoleundervisning for grønlandske Elever.
Under de videre Forhandlinger om Skolevæsenet frem-
førtes det Forslag, at der skulde opføres et Hjem for uden-
bys. Elever paa Kolonistedet. Det er vanskeligt for Foræl-
drene at finde. et godt Sted til Børnene at bo, og af den
Grund opgives Undervisningen ofte. Efter Forslaget skulde
der opføres et Hjem til 50 Børn, som skulde ledes af en
Økonoma. Landsraadet foreslog i en Udtalelse Oprettelse
af disse særlige Plejehjem og Tilskud til Forældre, som sen-
der deres Børn til Koloniskoler eller andre større Skoler.
Th.