Grønlandsposten - 16.10.1947, Blaðsíða 9

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
85
vande, hvor vi vilde opholde os, hvis der blev sør-
get rigtigt for os paa Fiskeriets Omraade, udeluk-
kende udnyttet af fremmede. Det er meget util-
fredsstillende.
Det er ikke det eneste Sted i Sukkertoppens
Omegn, men jeg skal nøjes med at nævne dette
som et Eksempel. Jeg tvivler heller ikke om, at
der indenfor andre Kolonidistrikter findes lignen-
de Storforekomster, hvor der kunde faas et me-
get stort Fiskeriudbytte. Vore nuværende Plad-
ser er jo ikke oprettet med Henblik paa Fiskeri,
men af Hensyn til Sælfangsten, og derfor ligger
de ikke ved de fiskerigeste Steder.
Jeg vil derfor foreslaa, at Styrelsen snarest
muligt anskaffer Skonnerter til Brug som Salte-
rier. De vil blive til langt større Gavn end de
lidet rummelige smaa Fiskepakhuse. Og vil man
saa flytte dem til et Sted, hvor der er flere Fisk,
saa er det blot at lette Anker. Hvis vi ikke vil
fortrænges af de fremmede maa vi snarest have
Skonnerter til Fiskeindhandling. Vi er selv end-
nu for fattige til at anskaffe dem.
Lad rette Vedkommende tage sig kraftigt af
dette, saa Fiskerne snart kan faa større Fortje-
neste. Uden Penge er intet Fremskridt muligt.
Selv om Fiskernes Ønskeseddel er lang, saa
lad dette foreløbig være nok.
Lauritz Kreutzmann,
Sukkertoppen.
Der er sat for meget Byggeri i Gang.
Arkitekternes Sommerarbejde i Grønland er endt.
Lige inden Arkitekt Olav Himmelstrup forlod
Grønland for at tage hjem med Sommerens Re-
sultater fra Opmaalinger og Undersøgelser i Grøn-
land, havde »Grønlandsposten« en kort Samtale
med ham. Paa Spørgsmaalet om, hvad en Arki-
tekts Hovedindtryk af den bygningsmæssige Si-
tuation i Grønland er netop nu, svarede Himmel-
strup:
— Vi har sat for meget i Gang. Mere end
der er Arbejdskraft til heroppe. Mange Steder er
Arbejdet slet ikke begyndt, fordi Arbejdskraften
meget naturligt i første Række gaar derhen, hvor
Pengene hentes — til Produktionen. I Fremtiden
maa vi indskrænke os til eet, højst to Byggefo-
retagender i hvert Koloni-Distrikt i Løbet af et
Aar. Vi kan umuligt have flere Byggerier i Gang
med den Arbejdskraft, der er til Raadighed.
— Hvad har De navnlig koncentreret Dem om
paa Rejsen i Sommer?
— Foruden at vi har inspiceret de Byggear-
bejder, der er i Gang, har Arkitekt Ole Haslund
og jeg arbejdsmæssigt delt Grønland imellem os.
Haslund tog Sydgrønland fra Godthaab og sydef-
ter til Nanortalik, og jeg selv Nordgrønland fra
Godthaab til den nordligste beboede'Plads. Vi har
maalt Huse op overalt, og vi har iagttaget hvor-
dan Grønlænderne har indrettet deres Huse. Vi
maa nemlig lære deres Boligforhold og Boligvaner
at kende for senere at kunne danne en Boligstan-
dard i Grønland.
Har De saa faaet tilstrækkeligt Grundlag
i denne Sommer?
Vi har samlet et stort Materiale. Person-
lig har jeg maalt cirka 35 typiske Huse op, og
Haslund har naaet et lignende Antal. Vi vil ri-
meligvis med det Materiale, vi nu har, og paa
Grundlag af de Oplysninger, vi har faaet af Be-
boerne i Husene, om økonomiske Forhold og Fa-
miliernes Størrelse, kunne udlede betydeligt for-
bedrede Boligtyper.
Den rigtige Tid at gribe ind.
— Hvor ligger da de væsentligste Mangler i
Grønlændernes Huse?
— I selve Husets Konstruktion som Regel.
De er -usunde, utætte, raadne og forfaldne. Grøn-
lænderen har nemlig hverken Værktøj eller For-
udsætning for at bygge det bedre. Vedligehol-
delsen kniber'det ogsaa med de fleste Steder. Men
vi kan gribe ind i det rigtige Øjeblik nu. I Aar
kommer der 92.000 Kubikfod Træ til Udhandling.
Jeg har foreslaaet Styrelsen, at der skal indføres
Restriktioner, saa at det Træ, der er afsat til Hus-
bygning virkelig ogsaa gaar til Husbygning. Det
skal anvendes til Huse og ikke for Eksempel til
Baade.
— Hvordan er det med Laanene?
- Næsten alle bygger med Laan, enten fra
Handelen eller Sysselkassen. Dette Spørgsmaal
er iøvrigt belyst i »Grønlandsposten« Nr. 2 i Aar.