Grønlandsposten - 16.03.1948, Qupperneq 3

Nr. 6
G RØN LAN DSPOSTEN
63
skefiskeriet har været i stærk Udvikling, og det
vokser stadig. Indhandlingslisterne viser for blot
de sidste 10 Aar en Forøgelse i Produktionen, som
mere end noget andet tilkendegiver, at det er
Torskefiskeriet, der hovedsageligt danner Rammen
om den grønlandske Befolknings Økonomi. - De
gamle Dages Naturaløkonomi er blevet afløst af
Nutidens Pengeøkonomi. Tidligere kunde det en-
kelte Individ og den enkelte Familie bestaa i sig
selv og ved sig selv. Det er ikke muligt længere.
De enkelte Individer maa slutte sig sammen i
Grupper og de enkelte Grupper i Samfund. Det
er groft set ethvert Samfunds egentlige Opbyg-
ning. Økonomien er det umiddelbare Grundlag.
Tiden og Udviklingen har ført Grønlænderen bort
fra Naturaløkonomien. Men han er ikke endnu
kommet helt over i Nutidens Pengeøkonomi og
Samfundsøkonomi. Grønland og Grønlænderne be-
finder sig paa et Mellemstadium, som hverken
Samfundet eller det enkelte Individ kan føle sig
tilfreds med. Der er ingen Vej tilbage. Det sid-
ste Stykke Vej til Maalet maa tilbagelægges. De
grønlandske Samfundsorganer er endnu kun skit-
seret. De er ufuldstændige og virker kun spora-
disk. En organiseret Økonomi og et Sammenhold
i Befolkningen er en absolut Forudsætning for, at
et normalt Samfund kan blive skabt og bestaa.
Produktivitet og Fælleskab skaber Midlerne, Selv-
stændigheden, Uafhængigheden og Arbejdsglæden.
Et Sammenhold mellem de 'grønlandske Fiskére
indbyrdes vil smitte af og virke paa hele Samfun-
det. Men Produktiviteten og Sammenholdet er for
en stor Del afhængig af Kunnen. Øg her støder
vi igen paa de danske Fiskere, som nu beredvil-
ligt vil lære Grønlænderne moderne Metoder, Drif-
tighed og Sammenhold. Det Initiativ, der nu bli-
ver taget, kan blive afgørende for Dannelsen af
et fast Underlag for en videre Opbyggelse af et
velordnet og normalt Samfund i Grønland. Det
er betydningsfuldt for Udviklingen og Fremskrid-
tet, at den grønlandske Fisker nu anlægger en
besindig Vurdering og tager en fast Beslutning.
Der er nu Anledning til i Handling at vise, at der
ligger Vilje og Beslutsomhed bag de mange Yt-
ringer i Skrift og Tale om Fremdrift, Fremskridt,
Fremgang, Fremadstræben og Udvikling.
Hvad Grønlænderne mener. . .
Der har adskillige Gange, baade før og efter
Krigen, fra Landsraadenes Side været rejst Spørgs-
maal om de unge grønlandske Fiskeres Uddannelse
paa danske. Skibe, Der har ogsaa været Ønsker
om Adgang til søgaaende Fiskeri. Et hurtigt Blik
bagud i Tiden vil vise, hvor den grønlandske Be-
folkning staar. Deres Repræsentanters Udtalelser
i Landsraadene viser Retningslinien.
Saa sent som i 1947 blev Spørgsmaalet berørt
i Sydgrønlands Landsraad. Det viste sig under
Behandlingen af Sømandsuddannelsen. Udsteds-
bestyrer Ferdinand Knudsen, AugpilagtoK, hæv-
dede blandt andre, at den sømandsmæssige Ud-
dannelse er af stor Betydning ! Grønland, hvor
Erhvervet har en saa fast Tilknytning til Søen.
Han fandt endog, at en Afspærring for Fiskere,
som er danske Statsborgere burde ophæves helt.
Paa de forenede Landsraads Møde i 1945 blev
der eenstetnmigt vedtaget en Udtalelse, hvori det
hedder: »Lanclsraadet udtaler sig for, at der i
videst muligt Omfang gives unge Grønlændere
Adgang til paa Styrelsens Skibe og andre Fartøjer
at lære Sømandsskab, og at eventuelle fremtidige
større Kystfartøjer helt eller delvis drives med
grønlandske Besætninger, og Grønlænderne bliver i
Stand til at drive søgaaende Fiskeri og Fangst".
Paa samme Landsraadsmøde faldt en Række
Udtalelser, som kaster Lys over den grønlandske
Lyst og Vilje til at gøre en Indsats og yde et Ar-
bejde til Selvhjælp og til det grønlandske Sam-
funds Hjælp. Her er i Flæng et Par Udtalelser:
Nilc. Rosing: Hvis det er Meningen, at vi en-
gang skal staa paa lige Fod med andre Nationer,
saa maa vi snarest have Forbindelse med dem,
der staar os nærmest, nemlig Danskerne. Det er
ogsaa paakrævet, at der gives den, der har Vilje
og Evne til det, Adgang til mere selvstændige
Erhverv. . . Grønlænderne maa have bedre Mulig-
heder for at lære søgaaende Fiskeri. Man kunde
for Eksempel lade dem komme om Bord i danske
Skibe og deltage i Fiskeriet paa lige Vilkaar med
Besætningen: Meningen med Forslaget er at give
den unge Grønlænder en videre Horisont ved for
Eksempel, at lade ham lære Fiskeri om Bord i de
danske Fartøjer og give ham samme Betingelser
som de ombordværende. Den nuværende Form
for Fiskeriet er ikke længere tidssvarende.
Karl Kreutzmann, Kangåmiut, udtalte: Blandt
Ungdommen er der stærke Ønsker om mere Om-
fattende Erhverv, især blandt Fiskere og Søfolk,
Jeg forstaar, at det ikke drejer sig om en total
Aabning af Landet, men paa de Omraader, hvor
f. Eks. færøske Fiskere kan lære Grønlænderne
bedre Fiskeri.
I Landsraadsmødet 1945 viste der sig iøvrigt
at være en stor Beredvillighed til at lukke Landet