Grønlandsposten - 16.03.1948, Qupperneq 3

Grønlandsposten - 16.03.1948, Qupperneq 3
Nr. 6 G RØN LAN DSPOSTEN 63 skefiskeriet har været i stærk Udvikling, og det vokser stadig. Indhandlingslisterne viser for blot de sidste 10 Aar en Forøgelse i Produktionen, som mere end noget andet tilkendegiver, at det er Torskefiskeriet, der hovedsageligt danner Rammen om den grønlandske Befolknings Økonomi. - De gamle Dages Naturaløkonomi er blevet afløst af Nutidens Pengeøkonomi. Tidligere kunde det en- kelte Individ og den enkelte Familie bestaa i sig selv og ved sig selv. Det er ikke muligt længere. De enkelte Individer maa slutte sig sammen i Grupper og de enkelte Grupper i Samfund. Det er groft set ethvert Samfunds egentlige Opbyg- ning. Økonomien er det umiddelbare Grundlag. Tiden og Udviklingen har ført Grønlænderen bort fra Naturaløkonomien. Men han er ikke endnu kommet helt over i Nutidens Pengeøkonomi og Samfundsøkonomi. Grønland og Grønlænderne be- finder sig paa et Mellemstadium, som hverken Samfundet eller det enkelte Individ kan føle sig tilfreds med. Der er ingen Vej tilbage. Det sid- ste Stykke Vej til Maalet maa tilbagelægges. De grønlandske Samfundsorganer er endnu kun skit- seret. De er ufuldstændige og virker kun spora- disk. En organiseret Økonomi og et Sammenhold i Befolkningen er en absolut Forudsætning for, at et normalt Samfund kan blive skabt og bestaa. Produktivitet og Fælleskab skaber Midlerne, Selv- stændigheden, Uafhængigheden og Arbejdsglæden. Et Sammenhold mellem de 'grønlandske Fiskére indbyrdes vil smitte af og virke paa hele Samfun- det. Men Produktiviteten og Sammenholdet er for en stor Del afhængig af Kunnen. Øg her støder vi igen paa de danske Fiskere, som nu beredvil- ligt vil lære Grønlænderne moderne Metoder, Drif- tighed og Sammenhold. Det Initiativ, der nu bli- ver taget, kan blive afgørende for Dannelsen af et fast Underlag for en videre Opbyggelse af et velordnet og normalt Samfund i Grønland. Det er betydningsfuldt for Udviklingen og Fremskrid- tet, at den grønlandske Fisker nu anlægger en besindig Vurdering og tager en fast Beslutning. Der er nu Anledning til i Handling at vise, at der ligger Vilje og Beslutsomhed bag de mange Yt- ringer i Skrift og Tale om Fremdrift, Fremskridt, Fremgang, Fremadstræben og Udvikling. Hvad Grønlænderne mener. . . Der har adskillige Gange, baade før og efter Krigen, fra Landsraadenes Side været rejst Spørgs- maal om de unge grønlandske Fiskeres Uddannelse paa danske. Skibe, Der har ogsaa været Ønsker om Adgang til søgaaende Fiskeri. Et hurtigt Blik bagud i Tiden vil vise, hvor den grønlandske Be- folkning staar. Deres Repræsentanters Udtalelser i Landsraadene viser Retningslinien. Saa sent som i 1947 blev Spørgsmaalet berørt i Sydgrønlands Landsraad. Det viste sig under Behandlingen af Sømandsuddannelsen. Udsteds- bestyrer Ferdinand Knudsen, AugpilagtoK, hæv- dede blandt andre, at den sømandsmæssige Ud- dannelse er af stor Betydning ! Grønland, hvor Erhvervet har en saa fast Tilknytning til Søen. Han fandt endog, at en Afspærring for Fiskere, som er danske Statsborgere burde ophæves helt. Paa de forenede Landsraads Møde i 1945 blev der eenstetnmigt vedtaget en Udtalelse, hvori det hedder: »Lanclsraadet udtaler sig for, at der i videst muligt Omfang gives unge Grønlændere Adgang til paa Styrelsens Skibe og andre Fartøjer at lære Sømandsskab, og at eventuelle fremtidige større Kystfartøjer helt eller delvis drives med grønlandske Besætninger, og Grønlænderne bliver i Stand til at drive søgaaende Fiskeri og Fangst". Paa samme Landsraadsmøde faldt en Række Udtalelser, som kaster Lys over den grønlandske Lyst og Vilje til at gøre en Indsats og yde et Ar- bejde til Selvhjælp og til det grønlandske Sam- funds Hjælp. Her er i Flæng et Par Udtalelser: Nilc. Rosing: Hvis det er Meningen, at vi en- gang skal staa paa lige Fod med andre Nationer, saa maa vi snarest have Forbindelse med dem, der staar os nærmest, nemlig Danskerne. Det er ogsaa paakrævet, at der gives den, der har Vilje og Evne til det, Adgang til mere selvstændige Erhverv. . . Grønlænderne maa have bedre Mulig- heder for at lære søgaaende Fiskeri. Man kunde for Eksempel lade dem komme om Bord i danske Skibe og deltage i Fiskeriet paa lige Vilkaar med Besætningen: Meningen med Forslaget er at give den unge Grønlænder en videre Horisont ved for Eksempel, at lade ham lære Fiskeri om Bord i de danske Fartøjer og give ham samme Betingelser som de ombordværende. Den nuværende Form for Fiskeriet er ikke længere tidssvarende. Karl Kreutzmann, Kangåmiut, udtalte: Blandt Ungdommen er der stærke Ønsker om mere Om- fattende Erhverv, især blandt Fiskere og Søfolk, Jeg forstaar, at det ikke drejer sig om en total Aabning af Landet, men paa de Omraader, hvor f. Eks. færøske Fiskere kan lære Grønlænderne bedre Fiskeri. I Landsraadsmødet 1945 viste der sig iøvrigt at være en stor Beredvillighed til at lukke Landet

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.