Grønlandsposten - 16.03.1948, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 16.03.1948, Blaðsíða 4
GRØN LANDSPOSTEN Nr. 6 64 op for danske Fiskere. Den Beredvillighed gik langt ud over. hvad der er Tale om denne Gang. Det er her understreget, at de grønlandske Fiskeres Fangstmuligheder skal skærmes, og hvis man overhovedet kan tale om en Lettelse i Monopolet, saa er den saa lempelig, at selv ikke den mest bekymrede Modstander af Monopolophævelsen vil kunne have noget at indvende. Ogsaa før Krigen behandlede Landsraadene Emnet om grønlandske Fiskeres Uddannelse paa danske Skibe. Baade Sydgrønlands og Nordgrøn- lands Landsraad viste stærk Interesse for Sagen. Saaledes sagde f. Eks. Pastor Gerhardt Egede i 1939: Holsteinsborgerne lærte rentabelt Motor- baadsfiskeri. Det var kun de Fremmede, der ud- nyttede de store Muligheder til Havs, men en Læ- rer maatte der til. Naar Fjordfiskeriet engang giver mindre Resultat, bør man have lært at gaa til Søs. Grønlændernes Erhvervsinteresser maa ikke tilsidesættes. Som man ser tyder alt paa en overordentlig velvillig Indstilling fra grønlandsk Side. Men der der er stadig Modstandere af Tanken. Oppositio- nen har fortrinsvis støttet sig til Bekymringen over, at der ikke vil blive taget tilstrækkeligt Hensyn til Erhvernes Interesser. Naar man imid- lertid læser Grønlands Styrelses Meddelelse om det Forsøg, der nu skal gøres, saa undgaar man ikke at lægge mærke til Understregningen af, at en Videreførelse af Eksperimentet er betinget af en Garanti for, at Grønlændernes Erhversinteres- ser ikke bliver tilsidesat paa nogen Omraade. Nu gælder det. . . Det bliver gjort et betydningsfuldt Skridt fremad. Der bliver endelig rakt en hjælpende Haand frem. Der sker noget. Alle har længtes efter, at der skulde ske noget. Det er nu af Be- tydning for hele det grønlandske Fiskerierhvervs Fremtid, at Befolkningen selv slutter op om Pla- nen, som faar Støtte ikke blot i Grønlands Sty- relse, men i selve Statsministeriet og hos Stats- ministeren, som er stærkt interesseret i Spørgs- maalet. De unge Fiskere vil gennem denne første Sommers Forsøg faa Lejlighed til at vise Evner og Dygtighed. Resultatet i Fremtiden afhænger af Grønlænderne selv. Der er Lejlighed til at vise, om der er Kraft nok i Befolkningen til at tage et saa langt Skridt fremad, som Indførelsen af moderne Fiskeri er. Th. Grønland tager Stilling til Konimissionsspørgsmaalet. Endnu en Række kendte Mennesker fra Grønland svarer paa Spørgsmaalet: . Anser De Oprettelsen af en Grønlandskommission for paakrævet eller ikke?« Dr. phil. Paul Gelting, Godhavn: Uden nøjere Præcision af hvad man vil behandle i Kommis- sionen er det vanskeligt at tage Stilling til Spørgs- maalet. Det vil afhænge af hvilke Retningslinier og hvilke Arbejdsmaal, man giver Kommissionen. Landsfogedmedhjælper Peter Dalager, Godhavn: Jeg mener, at Betænkningen gælder Femaarspla- nen, og derfor maa vi indtil videre se hvilke Resul- tater de fem Aar vil bringe. Derefter vil man kunne se hvilke Ændringer Styrelsesloven kan trænge til. Nedsættelsen af en Kommission er usikkert for Tiden paa Gund af Verdenssituationen. Lærer Chr. Berthelsen, K’utdligssat: Jeg er stemt for Nedsættelsen af en Grønlandskommis- sion, da der synes at være vigtige, uafklarede Problemer, som kræver indgaaende Drøftelse blandt de Sagkyndige for at der kap falde Ro øver Ar- bejdet. Kolonibestyrer Frederik Lynge, K’utdligvsaf: Kommissionen var nødvendig før 1925. Siden da har vi faaet Rigsdagens Grønlandsudvalg, og dér udføres Kommissionsarbejdet i Samarbejde med Grønlands Styrelse og Landsraadene. Alt Kommis- sionsarbejde kan udføres der, og selv om der ned- sættes en Kommission, skal alt Kommissionsarbejde sendes videre dertil. Betænkningen af 1946 fast- sætter en Femaarsplan indenfor hvilken der skal arbejdes og ikke diskuteres. Naar Tiden er udlø- bet faar vi se hvad der bliver nødvendigt, enten et udvidet Rigsdagens Grønlandsudvalg eller en Kommission. Hvis der skal nedsættes Kommis- sion bør der være flere Kommissioner, hver med sit Arbejdsomraade. Lad Kommissionerne sidde her i Landet. Det er jo dog for os, de skal arbejde Det bliver billigere, og der bliver bedre Adgang tjl at høre et større Antøl Grønlænderes Menin-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.