Grønlandsposten - 16.03.1948, Blaðsíða 4

GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 6
64
op for danske Fiskere. Den Beredvillighed gik langt
ud over. hvad der er Tale om denne Gang. Det
er her understreget, at de grønlandske Fiskeres
Fangstmuligheder skal skærmes, og hvis man
overhovedet kan tale om en Lettelse i Monopolet,
saa er den saa lempelig, at selv ikke den mest
bekymrede Modstander af Monopolophævelsen vil
kunne have noget at indvende.
Ogsaa før Krigen behandlede Landsraadene
Emnet om grønlandske Fiskeres Uddannelse paa
danske Skibe. Baade Sydgrønlands og Nordgrøn-
lands Landsraad viste stærk Interesse for Sagen.
Saaledes sagde f. Eks. Pastor Gerhardt Egede i
1939: Holsteinsborgerne lærte rentabelt Motor-
baadsfiskeri. Det var kun de Fremmede, der ud-
nyttede de store Muligheder til Havs, men en Læ-
rer maatte der til. Naar Fjordfiskeriet engang
giver mindre Resultat, bør man have lært at gaa
til Søs.
Grønlændernes Erhvervsinteresser maa ikke
tilsidesættes.
Som man ser tyder alt paa en overordentlig
velvillig Indstilling fra grønlandsk Side. Men der
der er stadig Modstandere af Tanken. Oppositio-
nen har fortrinsvis støttet sig til Bekymringen
over, at der ikke vil blive taget tilstrækkeligt
Hensyn til Erhvernes Interesser. Naar man imid-
lertid læser Grønlands Styrelses Meddelelse om
det Forsøg, der nu skal gøres, saa undgaar man
ikke at lægge mærke til Understregningen af, at
en Videreførelse af Eksperimentet er betinget af
en Garanti for, at Grønlændernes Erhversinteres-
ser ikke bliver tilsidesat paa nogen Omraade.
Nu gælder det. . .
Det bliver gjort et betydningsfuldt Skridt
fremad. Der bliver endelig rakt en hjælpende
Haand frem. Der sker noget. Alle har længtes
efter, at der skulde ske noget. Det er nu af Be-
tydning for hele det grønlandske Fiskerierhvervs
Fremtid, at Befolkningen selv slutter op om Pla-
nen, som faar Støtte ikke blot i Grønlands Sty-
relse, men i selve Statsministeriet og hos Stats-
ministeren, som er stærkt interesseret i Spørgs-
maalet. De unge Fiskere vil gennem denne første
Sommers Forsøg faa Lejlighed til at vise Evner
og Dygtighed. Resultatet i Fremtiden afhænger
af Grønlænderne selv. Der er Lejlighed til at
vise, om der er Kraft nok i Befolkningen til at
tage et saa langt Skridt fremad, som Indførelsen
af moderne Fiskeri er.
Th.
Grønland tager Stilling til Konimissionsspørgsmaalet.
Endnu en Række kendte Mennesker fra Grønland svarer paa Spørgsmaalet:
. Anser De Oprettelsen af en Grønlandskommission for paakrævet eller ikke?«
Dr. phil. Paul Gelting, Godhavn: Uden nøjere
Præcision af hvad man vil behandle i Kommis-
sionen er det vanskeligt at tage Stilling til Spørgs-
maalet. Det vil afhænge af hvilke Retningslinier
og hvilke Arbejdsmaal, man giver Kommissionen.
Landsfogedmedhjælper Peter Dalager, Godhavn:
Jeg mener, at Betænkningen gælder Femaarspla-
nen, og derfor maa vi indtil videre se hvilke Resul-
tater de fem Aar vil bringe. Derefter vil man
kunne se hvilke Ændringer Styrelsesloven kan
trænge til. Nedsættelsen af en Kommission er
usikkert for Tiden paa Gund af Verdenssituationen.
Lærer Chr. Berthelsen, K’utdligssat: Jeg er
stemt for Nedsættelsen af en Grønlandskommis-
sion, da der synes at være vigtige, uafklarede
Problemer, som kræver indgaaende Drøftelse blandt
de Sagkyndige for at der kap falde Ro øver Ar-
bejdet.
Kolonibestyrer Frederik Lynge, K’utdligvsaf:
Kommissionen var nødvendig før 1925. Siden da
har vi faaet Rigsdagens Grønlandsudvalg, og dér
udføres Kommissionsarbejdet i Samarbejde med
Grønlands Styrelse og Landsraadene. Alt Kommis-
sionsarbejde kan udføres der, og selv om der ned-
sættes en Kommission, skal alt Kommissionsarbejde
sendes videre dertil. Betænkningen af 1946 fast-
sætter en Femaarsplan indenfor hvilken der skal
arbejdes og ikke diskuteres. Naar Tiden er udlø-
bet faar vi se hvad der bliver nødvendigt, enten
et udvidet Rigsdagens Grønlandsudvalg eller en
Kommission. Hvis der skal nedsættes Kommis-
sion bør der være flere Kommissioner, hver med
sit Arbejdsomraade. Lad Kommissionerne sidde
her i Landet. Det er jo dog for os, de skal arbejde
Det bliver billigere, og der bliver bedre Adgang
tjl at høre et større Antøl Grønlænderes Menin-