Grønlandsposten - 16.03.1948, Qupperneq 6

66
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
Kontorassistent Hendrik Lennert, Holsteins-
borg, mener, at en Kommission er paakrævet nu.
Lennert anfører i sit Svar, at Kommissionen skal
sammensættes af sagkyndige fra alle Etater og
Erhverv og af udenforstaaende Fagmænd.
Stationsleder Leo Christiansen, Holsteinsborg:
Jeg gaar absolut ind for Tanken om Nedsættelsen
af en Kommission. Den bør efter min Mening be-
staa af sagkyndige Folk hjemmefra og af initia-
tivrige Folk fra Grønland, Folk, der er inde i Ar-
bejdet, og som har høstet praktiske Erfaringer
heroppe. En Kommission er paa sin Plads, for-
udsat at den kommer til at bestaa af Folk, der
virkelig vil arbejde paa at sætte Sving i Sagerne
og ikke blot, som saa ofte set, virker for en per-
sonlig Tilfredsstillelse. Det skal ikke være saa-
dan, at der dannes en lang Række Underkommis-
sioner, der sidder og sylter Sagerne, og det vil
ikke være godt, hvis Kommissionen faar samme
Indstilling, som man i Styrelsens Kontorer gen-
nemgaaende har haft i en Række Aar. Der
skal sidde Folk fra selve Grønland i Kommissio-
nen. Det er jo nemlig saadan, at gamle Grøn-
landsfarere glemmer deres egne aarelange Besvær-
ligheder, naar de først er kommet hjem. Det er
en rent menneskelig Foreteelse. Den Sløvhed,
der saa mange Steder kan ses i Grønland, skyl-
des en Følelse af, at man ikke interesserer sig
for Problemerne hjemme.
Pastor Jokum Knudsen, Thule: Med de om-
fattende Problemer og de for Grønland specielle
Opgaver skulde Nedsættelsen af en Grønlands-
kommission være en Selvfølge. Det er Stedet for
en samlet, alsidig og grundig Drøftelse af Spørgs-
maalene. Jeg forudsætter, at Kommissionen
ogsaa bliver sammensat af låndsraadsvalgte Med-
lemmer og af Sagkyndige fra Grønlands forskel-
lige Tjenestegrene.
I næste Nummer af »Grønlandsposten« følger
endnu en Række Svar. Blandt andet foreligger
der en Del fyldige Svar fra Julianehaab. Skønt
det vel endnu er for tidligt at afgive noget ende-
ligt Skøn over hvor Tjenestemænd og Embeds-
mænd i Grønland staar, saa kan det dog siges, at
alt tyder paa en stor Majoritet for Oprettelsen af
Grønlandskommissionen snarest. Indtil nu viser
Svarene, at 79 pCt. stemmer for, 11 pCt. imod og
10 pCt. har intet fast Standpunkt eller ingen In-
teresse for Spørgsmaalet.
Th.
Sukkertoppens Kamikhunde
forsvinder.
Befolkningen i Sukkertoppen har taget en fast
Beslutning. Hundene skal slaas ned. I Februar
blev der holdt et Møde, hvor man opnaaede en
frivillig Ordning. Nu er alle voksne Hunde slaaet
ned, og der er kun nogle faa Hvalpe tilbage. De
faar kun Lov til at leve til Pelsen er anvendelig.
Kolonibestyrer Brandt skriver i et Brev: »De-
mokratiets Principper har sejret her. Jeg er fuld af
Beundring for den tabende Del, der ganske givet
mister ikke saa lidt ved Hundeholdets Ophør. Mod-
standerne kæmpede bravt for Hundeholdets Be-
staaen, men den har sportsmandsmæssigt bøjet sig
for Nederlaget. Hundene er slaaet ned overalt i
de sydgrønlandske Kolonisteder, men ved Juliane-
haab, Frederikshaab og Godthaab har Faarehol-
det foranlediget det. Ved Sukkertoppen er der intet
Faarehold, men det har været muligt at faa Be-
folkningen til at indse, at Fordelene ved at have
Hunde er færre end Fordelene ved ikke at have
dem. Det, der maaske er mest værd at lægge
Mærke til, er, at ikke en eneste har forsøgt at
gennemtrumfe sit Hundehold mod Flertallets Øn-
ske. Det har ikke været nødvendigt at udfærdige
nogen kommunal Vedtægt, men det har været
muligt at tale sig tilrette om Sagen. Der maa
være Fremtid i en Befolkning, hvis Medlemmer
sætter Samfundets Interesser over deres egne mere
begrænsede. I hvert Fald har dette Resultat gi-
vet Opmuntring. Man kan altsaa naa noget her-
oppe ad Forhandlingens Vej«.
Paa Mødet blev det slaaet fast, at Hundehol-
det i Sukkertoppen medførte en Forringelse af de
hygiejniske Forhold. Det gik baade ud over Be-
boelsen og Varerne, Tønderne, Saltet og Saltfisken
som til Stadighed var udsat for Hundenes Ben-
løftning. Der. blev ogsaa peget paa, at Hundene
utvivlsomt ofte har været Smittebærere af alskens
Sygdomme, at de ikke altid er blevet fodret paa
tilstrækkelig Maade og at de derfor har virket
som Spredere af Affaldsdyngerne.
Nu forsvinder Hundene helt fra Sukkertoppen.
Renovationen vil maaske lide ved det, og der kom-
mer ikke flere Kamikstrømper af Hundeskind fra
Sukkertoppen. Men Befolkningen har altsaa set,
at et Hundehold i Kolonien ikke længere er mo-
tiveret. Der er naaet et Skridt fremad paa den
lange Hygiejnens Vej, der endnu maa tilbagelæg-
ges i Grønland.