Grønlandsposten - 16.03.1948, Side 7
Nr. 6
GRØNLANDSPOSTEN
67
Hvad Aviserne hjemme skrev om Grønland og grønlandske Spørgsmaal i Aarets
første to Maaneder.
Medens Skibsfarten har været indstillet har
der kun været faa og korte Meddelelser om, hvad
de danske Dagblade og den danske Offentlighed har
ytret om Grønland. Der har imidlertid været skre-
vet og sagt forskelligt, meget forskelligt, om Grøn-
land, Grønlænderne og Administrationen. »Grøn-
landsposten« giver her et kort Uddrag af Omtalen.
9 amerikanske Kongresmedlemmer om
Grønland.
31. December 1947 bringer Ekstrabladet en
trespaltet Kæmpeoverskrift der hedder »De fleste
af dem ved intet om Problemet«. Artiklen er
ledsaget af 9 Portrætter. For at undersøge de
forskellige Anskuelser i Amerika vedrørende Grøn-
lands fremtidige Stilling har United Press paa
Ekstrabladets Foranledning spurgt en Række
amerikanske Kongresmedlemmer om deres Syn
paa Problemet Grønland. Det hedder i Artiklen:
Det er karakteristisk for alle de adspurgte Kongres-
medlemmer, at de i Øjeblikket er stærkt optaget af Pro-
blemer, der forekommer dem at være af væsentligt større
Betydning, end Grønlands fremtidige Stilling. Nogle mener
desuden, at Tilrettelæggelsen af USAs Politik i Grønlands-
Spørgsmaalet er en Opgave for Udenrigsministeriets særlige
Sagkyndige. Det synes som om Kongresmedlemmerne er til-
bøjelige til at betragte selve den Politik, som De forenede
Stater anlægger med Hensyn til Grønlands Stilling, som en
Detaille, som det amerikanske Udenrigsministerium maatte
raade for.
Robert Clipperfield, der er Formand for det udenrigs-
politiske Nævns Underudvalg for det nationale Forsvar, er
ikke underrettet om Grønlands-Problemets nærmere Enkelt-
heder, men han stoler paa Udenrigsministeriets Afgørelse i
Sagen. Dog anser han det ikke for udelukket, at Spørgs-
maalet om et amerikansk Køb af Grønland eventuelt vil
blive drøftet i Forbindelse med Marshallplanen.
Marion Bennett, republikansk Medlem af Repræsentan-
ternes Hus giver Udtryk for den Opfattelse, at USA burde
gøre Erhvervelsen af Grønland fra Danmark til en Betingelse
for, at der kunde ydes Danmark økonomisk Bistand i
Forbindelse med Marshallplanen. Han tilføjer, at USA uden
Tvivl vilde være villig til at betale en rimelig Pris for Grøn-
land, men at Drøftelserne om dette Spørgsmaal burde tages
op hurtigst muligt.
Thomas Lane, demokratisk Medlem af Repræsentanter-
nes Hus, erklærer, at det efter hans Opfattelse er absolut
nødvendigt for USA at have Kontrol over Grønland, hvad
enten Sagen saa bliver ordnet ved Køb eller ved en Overens-
komst. Han motiverer denne Opfattelse med Grønlands Be-
tydning for de amerikanske Forsvarsplaner for den vestlige
Halvkugle. Mike Monroney, Helen Douglas og Pete Jarman
der er demokratiske Medlemmer af Repræsentanternes Hus,
giver sammen med de republikanske Medlemmer Karl
Mundt, Chester Merrow og James Fulton Udtryk for deres
Interesse for Grønlands-Spørgsmaalets Løsning. Fælles for
dem er, at de opfatter Grønlands-Problemet som en Sag
der varetages af Udenrigsministeriet.
Grønlandskommissionen.
1. Januar bragte Politiken Artiklen »En Grøn-
landskommission maa nedsættes i Aar«, som er
blevet citeret i Grønlandsposten i Uddrag. Udover
hvad vi tidligere har bragt, kan vi her citere
et Afsnit af Handelsinspektør Malmquists Udta-
lelse, som ikke før har været nævnt. Malmquist
slutter:
Det, der skal til i Grønland i Dag for at skabe de
bedste Betingelser for Befolkningens Erhverv, er nye Veje.
De kan kun skabes i Samraad med Sagkyndige fra Grøn-
land og nye Impulser udefra. Dette gælder i fuldt Maal
ogsaa Handelen i Grønland. Under den bestaaende, af
Rigsdagen fastlagte Styreform, er privat Handel tilladt
mellem Grønlænderne, men der forefindes kun Mulighed for
Indkøb udefra gennem Monopolhandelen, til dennes særlig
fastlagte Priser. At lære den grønlandske Bofolkning Del-
tagelse i det økonomiske Liv maa blive en Fremtidsopgave,
som vi ikke for tidligt kan begynde at arbejde hen imod.
Maalet maa foreløbig være, at Befolkningen efterhaanden
kommer til at gøre en Indsats og vinder Erfaring ved at
overtage de bestaaende Handelsanlæg som kooperative Fore-
tagender. Men før de nævnte og mange andre Spørgsmaal,
herunder en ændret Styreform i Grønland, kan bringes ud
i Livet, maa der paa Rigsdagens Bord foreligge en Betænk-
ning afgivet af Sagkyndige fra Grønland og det øvrige
Danmark.
De meteorologiske Stationer og de øvrige
store Opgaver.
Berlingske Tidende bragte 18. Januar en
stor Artikel under Overskriften »Kæmpemæssig
Opgave for Grønlands Styrelse«. Det hedder i
Artiklen:
Grønlands Styrelse er blevet styrtet ud i sin hidtil