Grønlandsposten - 16.03.1948, Síða 8

68
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
største Opgave. Paa kun to Aar skal 20 nye meteorologiske
Stationer skyde op langs Vestkysten og Østkysten. Opgaven
vil blive et Kapløb med Tiden og vil ikke alene stille store
Krav til Styrelsen, men ogsaa til en Række danske Fabrik-
ker, som netop under Højtryk er begyndt Fremstillingen af
Tusinder Tons Materiel til de kommende Anlæg. Danmarks
Udgift til de nye Anlæg er alene for 1948 budgetteret til
10 Millioner Kroner. Og yderligere regner man med, at o
Millioner vil gaa med i 1949. Arbejdet bliver 100 pCt.
dansk, og Danskere og Grønlændere skal i Forening bemande
Stationerne, medens Driften fremover til Dels vil blive
betalt af International Civil Aviation Organization,
Alternativet, at Danmark nu selv fra Grunden opfører
nye Stationer eller til Dels overtager noget af det brugelige
Materiel, eksisterer ikke. Det vil nemlig ikke være muligt
fremover at skaffe Reservedele til de amerikanske Anlæg,
og Prisen paa det Materiel, der kunde være Tale om, er
uforholdsmæssig høj. Endelig maa der kræves en saadan
Ensartethed, at det bliver muligt at flytte rundt med
Mandskabet, saaledes, at Folkene, der skal betjene Stationer,
som ligger i øde østgrønlandske Omraader, efter bestemte
Perioder kan udskiftes med Mandskabet paa Stationer, der
vil rejse sig i Tilknytning til Kolonierne paa Vestgrønland.
Artiklen slutter: Det danske Fremstød nu indebærer
for Grønland visse Perspektiver. Da Stationerne skal gaa
i Døgndrift, vil det antagelig være nødvendligt at indlægge
elektrisk Lys, og i Grønlands Styrelse arbejdes der saa
smaat med Planer om i første Række at forsyne de Kolo-
nier, der faar Stationer, med Kraftanlæg. Hidtil har kun
Sygehusene haft smaa private elektriske Værker, men nu
skulde Muligheden ikke være fjern for at de grønlandske
Kolonier omsider faar indlagt elektrisk Lys. I Grønlands
Styrelse tumler man i det hele taget med mange Fremtids-
planer. Det grønlandske Fiskeri skal udbygges, og med
Henblik herpaa er der for nylig afgivet Bestilling hos dan-
ske Virksomheder paa et Par Fiskemelsfabrikker, som siden
skal afskibes og opføres deroppe.
Slavehandel og Stavnsbaand.
Land og Folk bringer 18. Januar en trespaltet
Artikel under Overskriften »Grønlænderne er
under Stavnsbaand i Danmark«. Det hedder i
Artiklen:
Land og Folk er blevet bekendt med Forhold vedrø-
rende Grønlænderes Rejse til Danmark og Ophold hernede,
som vi kunde have bragt under Overskrifterne: »Grønlæn-
dere som Slaver i Danmark« eller: »Slavehandel med Grøn-
lænderinder«. Naar vi benytter en behersket Overskrift, er
det et Udtryk for, at Grønlands Styrelse med et mildest talt
forunderligt Arrangement sikkert ikke tilstræber et Forhold,
der dækkes af nævnte kraftige Overskrifter.
Artiklen bringer for Folk, der har lidt Kend-
skab til Forholdene, en Række forunderlige
»Kendsgerninger«. Vi citerer et Par af dem, der
staar under Overskriften »Ogsaa Slaver i deres
eget Land«. Det er tidligere Lærer i K’utdligssat,
Børge Poulsen, der staar for dem:
Det er ikke ualmindeligt, at Grønlændere i Grøn-
land betragter sig som Slaver i deres eget Land. Som Re-
gel har de god Grund dertil. Deres Aflønning og deres Ind-
tjeningsmuligheder sætter dem normalt i Stand til under'
elendige Kost- og Boligforhold, at føre en Tilværelse som
illustreres bedst med Betegnelsen Slavetilværelse . . .
Medens dansktalende Grønlændere f. Eks. pænt maa
sige »De« til Danskerne, saa er det tilsyneladende en uskre-
ven Lov, at Danskerne siger »du« til Grønlænderne. Sker
det nu, at en dansk Familie er blevet saa glad for den bil-
lige Arbejdskraft, som f. Eks. en grønlandsk Husassistent
er, saa kan Familien, hvis den rejser til Danmark, erhverve
sig paa det nærmeste Haands- og Halsret over vedkom-
mende Grønlænder formedelst 800 Kroner, som erlægges til
Grønlands Styrelse. Skulde det nu ske, at Husassistenten
kunde tænke sig at søge en Stilling, hvor der bydes en
menneskelig Behandling og en anstændig Løn, da kan noget
saadant stort set ikke lade sig gøre. Beløbet 800 Kroner
garanterer i Realiteten, at Husassistenten forbliver hos
vedkommende Familie.
Under Overskriften »Grønlænder udtaler sig«
kommer Formanden for Grønlandske Forening
Carl Broberg med en Række Udtalelser om Spørgs-
maalet. En anden Overskrift hedder »800 Kroner
for at se sin Søster« og endelig siger Broberg un-
der en tredje Overskrift »Jeg har købt dig for
800 Kr.!«:
For tre Maaneder siden var jeg ude for et Tilfælde med
en Grønlænderpige, der var ansat hos en Fru S. her i Kø-
benhavn. Hun havde forladt sin Plads, fordi hun ikke kun-
de holde ud at være der, og hun kom da til mig for at søge
Raad. Jeg sagde til hende, at hun skulde gaa tilbage igen
for ikke at miste sine Rettigheder, men det vilde hun ikke.
Saa ringede jeg hendes Herskab op og spurgte om jeg
maa tte faa en Samtale med Fruen. Jeg tog derefter sam-
men med den unge Pige ud til Fru S. Den unge Pige holdt
stadig paa, at hun ikke kunde holde ud at være der, selv
om hun ogsaa skulde miste sine Rettigheder. Da Fru S.
hørte det, udbrød hun:
— Jamen, du kan ikke rejse, for jeg har betalt 800 Kr.
for dig!
Jeg spurgte forfærdet: — Betragter De da dette,
som De har købt den unge Pige for 800 Kr?
Saa sagde Fru S. et kort og klart lille Ord: — Ja.
Da sagde jeg til den unge Pige: — Saa kan Du lige saa
godt tage dit Tøj med det samme og rejse, for jeg vil ikke
have, at en af mine Landsmænd skal udsættes for noget
saadant.
— Men hvad saa med mine 800 Kr., protesterede Fru S.
Burde vide bedre Besked.
Dagen efter, den 19. Januar, smiler Vicedirek-
tør Brun over endnu en trespaltet Overskrift,
denne Gang i Information, som forelægger ham
Affæren og spørger om Stavnsbaandet er rigtigt.
— Nej, siger Brun, det er ikke rigtigt. Grønlandske
Piger kan sige deres Plads op naar som helst paa normal
Vis. Det eneste, Styrelsen forlanger naar den giver Til-
ladelse til at engagere en grønlandsk Pige i Huset, er Sik-
kerhed for, at man ikke tager dem herned og saa lader dem
sejle deres egen Sø. Sige op kan hun imidlertid ganske
som enhver anden og søge sig en ny Plads. Grønlænderinderne