Grønlandsposten - 16.03.1948, Síða 9

Nr. 6
GRØN LANDSPOSTEN
69
kan henvende sig til Styrelsen eller til den særlige Til-
lidsmand, som Styrelsen har givet dem, Frøken Preisler.
De grønlandske Piger finder skam hurtigt ud af, hvorledes
de skal bære sig ad, og de skifter Pladser lige saa meget
som andre unge Piger.
Information taler ogsaa med Broberg, som be-
kræfter Eske Bruns Udtalelser og føjer til:
Dette Depositum, som Familien ikke faar tilbage fra
Styrelsen, hvis Pigen skifter Plads og det kan hun altsaa
godt spiller en kedelig Rolle. Det virker i mangfoldige
Tilfælde som Løntryk, fordi Folk helt urimeligt vil sikre
sig Pengene tilbage gennem at betale saa meget mindre
i Løn. De 800 Kroner, som Styrelsen forlanger, kommer
jo imidlertid aldeles ikke Pigen og hendes Arbejde ved. I
Kolonibestyrerhjemmet, hvor hun var ansat, havde man alt-
saa den fantastiske Opfattelse, at Pigen var »købt«. Men
jeg synes jo nok, at en Kolonibestyrer skulde vide bedre
Besked og sørge for, at hans Kone vidste bedre Besked,
end at hun kunde svare Ja til, at hun ansaa de 800 Kr. som
Betaling for Pigen.
Chr. Vibe i Korsør.
20. Januar refererer Sorø Amtstidende et Fo-
redrag, »Grønland i en Brydningstid", som Magi-
ster Chr. Vibe Aftenen før holdt paa Klubhotellet
i Korsør ved »Frit Danmark«s og »Norden"s Møde.
Det hedder i Anmeldelsen:
Vibe fremhævede straks den enorme Interesse, Grønland
har faaet under og efter Krigen. For Danmark maa For-
pligtelsen overfor Kojonien føles saa meget stærkere, som
der ude i Verden er ved at rejse sig Røster om, at intet
Land har Ret til at lade større Omraader blive liggende
uudnyttede hen. Han vilde dog konstatere, at danske For-
skere har gjort en langt større Insats paa Grønland end no-
get andet Land i et tilsvarende Omraade, og den er blevet
gjort for beskedne Midler.
Der er blevet syndet meget med Hensyn til Arbejdets
Mekanisering. Indtil for tre Aar siden fandtes der ikke en
Bil paa Grønland. Aabningen af Grønland har været disku-
teret, men den tilhører sikkert en fjern Fremtid. Grøn-
lænderne maa først gøres konkurrencedygtige. Under Kri-
gen groede meget frem paa Grønland. Grønlænderne fik
Øjnene aabnede udadtil, ikke fordi der kom Amerikanere
derop, men fordi de fik Lov til at virke selv, og de havde
Landets Styrelse paa nært Hold. Paa Befrielsesdagen følte
Grønlænderne sig som Danske og de vil bestræbe sig paa
at blive betragtet som gode danske Borgere. Efter Krigen
har Danmark været lydhør overfor Grønland og har sat et
Opbygningsprogram i Gang.
Grønlandske Kvinders Valgret.
25. Januar omtaler Social-Demokraten Medde-
lelsen om Kongens Underskrift paa Indstillingen
om fuld politisk Ligeret for Mænd og Kvinder
paa Grønland. 450 socialdemokratiske Kvinder
rejste sig og klappede, da Statsministeren paa et
Kvindestævne i sin Tale bragte Meddelelsen.
Social-Demokraten opsøgte tre Grønlænderinder,
den 21-aarige Marie Bendtsen fra Julianehaab,
den 28-aarige Tliala Nathannen fra Frederikshaab
og den 21-aarige Arnaic Marck fra Upernavik.
Da udtalte alle tre Glæde over Budskabet, Thaia
Nathansen sagde:
Jeg er meget glad over, at grønlandske Kvinder nu har
faaet politisk Ligeret, og jeg er sikker paa, at Kvinderne
deroppe ikke har noget imod at træde offentligt frem. Jeg
har oplevet grønlandske Kvinder paa en Talerstol, hvor de
talte om baade rent politiske Emner, Børnenes Undervisning
og meget andet. Det Problem, der vel staar først for at
løses, er Forskellen i Mænds og Kvinders Adgang til Ud-
dannelse. Den ligger mange Kvinder paa Sinde, ved jeg.
For 10 Millioner Kroner Civilisation.
Ekstrabladet har den 28. Januar et Interview
med Vicedirektør Enke Brun. Det indledes:
Grønlands Styrelses Planer for 1948 omfatter Arbejder
til et samlet Beløb af henved 10 Millioner Kr. Heraf gaar
de 6 7 Millioner til Vejrtjenesten og de 3 Millioner til
civile Nyanlæg og Moderniseringer forskellige Steder paa
Grønland, fortæller Vicedirektør Eske Brun, der p. t. leder
Grønlands Styrelse, medens Direktør Oldendow er sygemeldt.
Der er Planer nok, fortsætter Eske Brun, men hvor
mange af dem, der kan gennemføres, er vanskeligt at sige.
Det afhænger af, om Materialerne bliver til at skaffe, og
om Pengene kan bevilges. Jeg ønsker derfor meget gerne
at understrege, at det foreløbig kun er Planer. Vi undgaar
næppe at blive nedskaaret. Sidste Aar blev vi skaaret ca.
25 pCt. ned.
Vicedirektøren omtaler Oprettelsen af Hermetikfabrik-
ken ved NarssaK og siger: Vi regner med en meget bety-
delig Afsætning af Lammekonserves i Grønland, saaledes at
vi slipper for en saa stor Import af Konserves fra Dan-
mark. Den aarlige Slagtning anslaas til ca. 15.000 Lam,
der hvert skulde give ca. 15 kg Kød senere bliver Tallet
stigende. Det giver rundt regnet 225.000 kg Kød om Auret
Befolkningstallet er godt 20.000. Foruden det regnes der
med en Afskibning af ca. 2000 kg fersk Lam til forskellige
Steder i Grønland.
Der bygges fire nye Elektricitetsværker i Grønland, i
Julianehaab, i Godthaab, i Holsteinsborg og i Egedesminde.
De bliver hver paa 300 HK og skulde ogsaa kunne forsyne
den private Befolkning. Godthaab vil faa et nyt Bogtryk-
keri. Det gamle kan ikke længere klare Produktionen, og
det er for uøkonomisk og for umoderne at arbejde i. Det
nye Bogtrykkeri betyder navnlig, at der kan udgives flere
Bøger paa Grønlandsk. Danske Bøger kan det ikke rigtig
betale sig at trykke deroppe. M aaske kommer det ogsaa
til at betyde en Udvidelse af de danske og grønlandske
Blade. . .
. . . Hele Arbejdet i Grønland gaar ud paa at gøre
Landet til et Amt. Men det vil kræve et kolossalt Lovgiv-
ningsarbejde paa alle Felter. Alene det at indføre dansk
Retspleje paa Grønland vil kræve det meste af at Justits-
ministerium. Dansk Retspleje er baseret paa, at Danmark
er et lille og tætbefolket Land. Grønland er et stort og
tyndtbefolket Land. Her har vi en Dommer for maaske
hver 50.000 Mennesker. I hele Grønland er der 20.000 Men-
nesker. Og een Dommer paa Grønland vil sige det samme
som hvis Europa fra Nordkap til Middelhavet havde maaske