Grønlandsposten - 01.01.1950, Blaðsíða 6

6
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
Landsfoged Simony.
ser en smule op og gør os nogle overvejelser om hvad
dette betyder.
Ser vi os tilbage, vil vi se en udviklingslinje gennem
mere end 200 aar, en udvikling, der nok er sket i etaper,
men som, ihvert fald i historiens lys, er jævn og stadig føl-
ger det maal, der engang er sat for det danske arbejde
heroppe, det grønlandske folks udvikling til før eller siden
at kunne staa i fri forbindelse med den øvrige verden.
Den etape, det afsnit i Grønlands historie, vi idag staar
for at skulle forlade, har sit særlige præg derved, at det
grønlandske folk i denne periode har udviklet sig fra hoved-
sagelig at være en fangerbefolkning til nu i hovedsagen at
være en fiskerbefolkning. Hvad der sikkert kendertegner
udviklingen i denne periode mere er, at den naturaløkomomi,
der oprindelig var grundlaget for det grønlandske samfunds
økonomiske liv, og hvorefter det paahvilede enhver selv at
skaffe sig alt, hvad han skulle bruge, og hvor udveksling af
varer skete ved et direkte bytte, nu helt er blevet afløst
af en penge-økonomi saaledes, at saa godt som enhver form
for vareudveksling sker med penge som middel.
At dette har betydet en stor omvæltning i det grøn-
landske folks forhold, vil staa enhver klart.
Men endnu er denne nye leveform ikke ført helt til
bunds, endnu er den kun i ringe grad en del af det grøn-
landske samfunds daglige tilværelse, det er stadig staten,
uden nogen betydende indblanding fra befolkningens side,
der fomidler hele det økonomiske liv heroppe, medens be-
folkningens egen indsats indskrænker sig til den mest enkle,
den mest ukomplicerede form for økonomisk virksomhed,
den alene at fremskaffe et raaprodukt. Hele den øvrige
virksomhed, der er nødvendig for at gøre raaproduktet til
en egnet salgsvare, og dermed til noget af økonomisk vær-
di, har indtil idag udelukkende paahvilet staten.
Noget af det, der vil ske nu, vil være, at der vil blive
aabnet muligheder for, at befolkningen under den ene eller
den anden form vil kunne faa andel i og indflydelse paa
dette arbejde, ligesom det vil give befolkningen større ind-
flydelse paa andre omraader indenfor samfundets liv.
Det, der først springer i øjnene af det, vi hidtil har
hørt om den nye tid, er naturligvis de forøgede rettigheder,
der vil blive aabnet muligheder for, men det vil være min
pligt at gøre opmærksom paa, at i samme omfang, som ret-
tighederne stiger, vokser forpligtelserne for enhver heroppe.
Det siger sig selv, at den større indflydelse fra befolk-
ningens side, ikke vil kunne komme paa een gang, den maa
komme lidt efter lidt og maa naturligvis foreløbig, som hid-
til, ske under statens ledelse og dermed under tilsyn og le-
delse af de myndigheder, staten har placeret her i landet.
Det vil, som hidtil, paahvile de danske tjenestemænd
og andre myndigheder her i landet, at lede og vejlede i det
arbejde, der foregaar heroppe, men det bliver den grøn-
landske befolkning selv, der med en forstaaelse af, hvad
der kræves derfor, og med en energisk indsats, skal føre
udviklingen frem.
Ved den lovgivning, der bliver resultatet af kommissio-
nens arbejde og med de myndigheder, der i overensstemmel-
se med denne lovgivning vil blive placeret her, i det vil der
blive aabnet muligheder for, at det grønlandske samfund
efterhaanden kan udvikle sig til et frit økonomisk samfund,
men det bliver befolkningen selv, der maa forstaa, at der
her b^ver givet den en chance og som ved sin indsats, sit
arbejde, bliver bestemmende for, hvornaar det endelige
resultat kan naaes.
Specielt til embedsmændene og til andre, der arbejder
neroppe i statens tjeneste, vil jeg gerne sige, at hvilke
ændringer i Grønlands fremtidige administration, der end
vil blive besluttet, vil vor opgave i hovedsagen blive den
samme som den, der altid har paahvilet den danske tjene-
stemand i Grønland, foruden at udføre det daglige arbejde
hver indenfor sin administrationsgren, at udføre det paa en
saadan maade, at den bliver til hjælp og vejledning for det
folk, vi er sat til at arbejde imellem.
Det er en given sag, at der stadig vil blive stillet stør-
re og større krav til os, men det maa staa os alle, enhver
der er gaaet ind i det grønlandske arbejde, klart, at intet ar-
bejde heroppe har sit formaal i sig selv, hvad arbejde vi
end har at udføre, hvilken institution eller administrations-
gren vi end tilhører, arbejder vi i en fællessag, og det’er
fortsat vigtigt, at vi gensidigt har og kan have tillid til
hinanden, og ikke mindst, at det folk, vi er sat til at ar-
bejde imellem, særligt naar vanskelighederne melder sig,
altid vil kunne henvende sig til os med tillid.
Ved indgangen til aaret 1950 vil det da være mit’nytaars-
ønske for alle heroppe, at enhver, grønlænder eller dansk,
vil forstaa, at vel gaar vi ind til en ny tid med bedre mu-
ligheder, men at forudsætningen for, at disse muligheder
kan udnyttes, vil være, at vi alle yder vort bidrag, at vi
alle gaar ind i den nye tid med et alvorligt ønske om at
yde en virkelig indsats.
Jeg vil gerne slutte med paa landsfoged Christensens og
egne vegne at sende Dem alle en hjertelig hilsen, det gæl-
der den grønlandske befolkning i hele landet, det gælder
medlemmerne af de grønlandske raad, embedsmændene, vejr-
tjenestens personale og de danske haandværkere, til enhver
heroppe, nær og fjern, sender vi vore hjerteligste hilsener
med ønskerne om et godt og lykkeligt nytaar og med en tak
for godt og tillidsfuldt samarbejde i det forløbne aar.