Grønlandsposten - 16.03.1950, Blaðsíða 2

70
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
Det grønlandske biblioteksvæsen maa
snarest ophjælpes.
Trangen til læsning ved kolonier og udsteder er stor, og i hele det vældige land
findes kun én offentlig tilgængelig læsestue.
Statsminister Stauning blev en gang spurgt om hans syn
paa den danske ungdoms boglæsning. Staunings svar
var kort og klart. Han sagde: Jeg foretrækker at
ungdommen læser selv saakaldte reaktionære bøger, end at
den ingen bøger læser! For den grønlandske ungdom, for
alle læsehungrende i hele det vidtstrakte Grønland, er ad-
gangen til bogen betydeligt vanskeligere end hjemme i Dan-
mark. Vel har vi biblioteker heroppe, men det udvalg af
bøger, de har til raadighed, er altfor ringe, og sprogsvan-
skelighederne gør sig jo ogsaa gældende, idet det er de fær-
reste grønlændere, der kan læse og fatte en dansk bog.
Grønlandsk litteratur findes, men dels er udgivelsen af saa-
danne bøger hidtil foregaaet meget tilfældigt, dels er det
uhyre vanskeligt at faa sendt de bøger, man har, ud til
udsteder og bopladser, hvor trangen til grønlandsk læsning
er meget stor. Men selv om man tænkte sig, at der med
de nuværende bøger kunne raades bod paa denne vanskelig-
hed, ville bogudvalget være altfor ringe, hvis det skal om-
fatte grønlandsk litteratur alene. Det grønlandske samfund
er for lille til, at det kan bære en oversættelse til grøn-
landsk af alle de bøger, danske som udenlandske, som det
ville være nyttigt at gøre tilgængelige for det grønlandske
folk. Der maa derfor en udvikling til, i pagt med det nye
Grønland, som nu skal skabes; den grønlandske folkeskoles
indsats for at gøre alle landets børn fortroliga med det
danske sprog skal være den kulegravning, der betinger, at
kulturens rige gaver stilles paa det grønlandske folks bord
i form af alle de bøger, som for tiden og i kommende
tid vil blive trykt paa grønlandsk og paa dansk. Først naar
det er sket vil det grønlandske biblioteksvæsen kunne kom-
me til at udfolde sig paa helt ønskværdig maade. Men i
tiden indtil da maa det udfolde sin virksomhed saa godt,
som det lader sig gøre, trods alle vanskeligheder — og skuf-
felser.
Hvordan arbejder da det grønlandske biblioteksvæsen -
og fra hvornaar skriver det sig. Vi retter dette spørgsmaal
til lederen af centralbiblioteket i Godthaab, kateket Motz-
Jeld Hammeken, der sidste aar under et besøg i Danmark
havde lejlighed til at sætte sig ind i begyndelsesgrundene
til moderne dansk biblioteks-teknik.
Første bogfortegnelse fra 1850.
— Det grønlandske biblioteksvæsen er i hvert fald mindst
100 aar gammelt. Allerede unde>- missionærernes tid herop-
ne skabte man en bogsamling, som tilhørte missionariatet.
Vi har en bogfortegnelse liggende i Godthaab seminariums
bibliotek. Den er udarbejdet omkring 1850 og titlen lyder
»Fortegnelse over laanebogsamlingen for Sydgrønland ved
Godthaab Seminarium«. Fortegnelsen blev trykt i 1862 og
uddelt til laanerne. Vi har en del af disse bøger endnu,
men de fleste er dog kasserede. Grundlaget for den nuvæ-
rende biblioteksordning heroppe skabtes i 1933, hvor Statens
bibliotekstilsyn i Danmark begyndte at udsende regelmæs-
sige bogforsendelser til Grønland. Det var resultatet af et
samarbejde mellem Grønlands styrelse, Udvalget for folke-
oplysningens fremme i Danmark og Det kgl. bibliotek. Jeg
regner med at fra omkring samme tid begyndte udsendel-
sen af bøger til de fleste præstegæld og efterskolerne. Det
vil derfor være rigtigst at sige, at det organiserede biblio-
teksvæsen i Grønland skriver sig fra 1933.
Virksomheden under krigen.
Hvordan foregaar udlaanet kolonierne imellem, og fra
koloni til udsteder og bopladser?
De opsendte bøger kaldtes vandrebogsamlinger, som
cirkulerede ret tilfældigt. Da krigen begyndte og Grønland
blev adskildt fra Danmark for en stund, blev arbejdet med
disse vandrebogsamlinger overtaget af Godthaab semina-
riums bibliotek og under hele krigen foregik herfra udveks-
lingen af de »vandrebøger«, der fandtes i landet. Straks
efter krigen blev alle bøgerne hjemsendt. I 1946 oprettedes
3 centralbiblioteker, nemlig ved Julianehaab efterskole,
Godthaab seminarium og Egedesminde efterskole, og van-
drebogsamlingerne fra Statens bibliotekstilsyn er siden da
sendt til disse tre steder, som fordeler de modtagne bøger
i hver sit omraade. Thule, Angmagssalik og Scoresbysund
har dog særskilte vandrebogsamlinger. Med hensyn til
spørgsmaalet om udlaan til udsteder og bopladser tager jeg
Godthaab seminariums bibliotek som eksempel. I 1939
prøvede vi at sende bogpakker ud til de større udsteder i
Godthaab-distriktet, men læselysten blandt beboerne var
meget ringe dengang. I udstederne er der jo ikke mange,
der kan tale dansk, og af grønlandske bøger til udsendelse
havde vi ikke mange. I efteraaret 1949 prøvede vi igen at
sende bogpakker ud, denne gang til 3 større udsteder, og
med enkelte grønlandske bøger imellem. Resultatet af det-
te forsøg kende vi endnu ikke, idet bøgerne først skal af-
leveres til os i marts. Med bopladserne har vi ingen for-
bindelse i biblioteksmæssig henseende.
Bøger til skibe og sygehuse.
Har De udlaan til skibsbesætninger?
Under krigen blev gjort et forsøg med skibsfarts-bib-
lioteker. Skonnerterne »Klapmydsen«, »Fylla« og »Bjør-
nen« flk bogkasser fra os og de blev udvekslet efter et halvt
aars forløb. Desuden havde vi en bogkasse med i den nu-
værende marinekutter »Maagen«, som den gang var i Grøn-
lands styrelses tjeneste.
- Hjemmefra véd De, at udlaanet til sygehuse er me-
get populært. Han man gjort en indsats herfor?
Vi har ikke noget udlaan disse steder, men jeg er
klar over, at det er en meget vigtig opgave at sætte ind
for. I begyndelsen skulle det være grønlandske bøger og