Grønlandsposten - 16.03.1950, Blaðsíða 8

76
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
af dem. Hellefisken kan tørres til ræklinger, men
der er et stort men ved det. Helleflynder og
rødfisk bliver der kun fanget meget faa af. Med
hensyn til fiskeriet burde man faa de faktiske op-
lysninger frem af folk, der har kendskab til det,
og ikke lægge planer paa løst grundlag.
I aar er man begyndt med fiskeriundersøgel-
ser i Angmagssalik-fjorden; her bør man ogsaa
tage Sertnilik-fjorden med i undersøgelserne. Vi
haaber en undersøgelse maa føre til, at der banes
vej for bedre erhvervsmuligheder.
Her er mange lakseelve, men der fanges ikke
mange laks af befolkningen. De, der bor i nær-
heden af lakselevne, sigeer at lakse-bestanden er
gaaet betydeligt tilbage fra 1937 til 1949.
Angmagssæterne, som kommer om foraaret,
gaar ogsaa meget stærkt tilbage i antal. Ved Kingo
fik man i foraaret meget færre end sidste aar. Ti-
nitekilak, hvor folk fra gammel tid tog hen og fi-
skede en masse angmagssætter, er ligeledes gaaet
meget stærkt tilbage som fiskeplads.
Befolkningen mangler baade.
Aarene 1948—49 har været meget daarlige
for erhververne. Kommuneraadet, som jo udeluk-
kende bestaar af fangere, ønsker stærkt at sæl-
skind maa blive sat op i pris, eftersom alle varer
i butikken stiger. Men sælfangsten gaar tilbage,
saa det er maaske unødvendigt med saadan en
ordning!
Kommuneraadet maa i fællesskab med befolk-
ningen stræbe efter bedre metoder for haj fiske-
riet. For folk, der ønsker at tjene penge, er det
ikke nok med fiskeriet fra isen, man maa ogsaa
fiske om sommeren; men her melder sig spørgs-
maalet om baade. Sidste aar kom der to store
baade op, som er beregnet til forsøg for befolk-
ningen, men de tager saa meget vand ind, at man
er bange for at bruge dem til dette formaal; de
bruges som pramme naar der kommer skib, ellers
ligger de fortøjet nede ved standen. Der ligger
ogsaa store engelske pramme ved kolonien, som
er fortræffelige til fiskerbaade, men de ligger til
ingen nytte. Hvorfor har befolkningen da ingen
baade selv, vil man spørge. Det er fordi det
ikke er til at købe baade. Bestyreren siger, at
maa fra Egedesminde kan købe baade til 600 kr.
paa afdrag. Men de er altfor dyre. Her til ko-
lonien kommer der aldrig brædder, som man selv
kan bruge til baadebygning. De brædder, der
kommer op, kan end ikke slaa til til husene) der
skal bygges,
Angmagssalik’erne tror at kajak og sælfangst
er det eneste rigtige. Det er af flere blevet sagt
til mig, at jeg meget hellere skulle have anskaf-
fet mig en kajak, da jeg kom herover, i stedet
for en jolle. Der bliver mange vanskeligheder at
overvinde for en foregangsmand. Der er ingen
vilje til at anskaffe sig bedre redskaber og mo-
dernisere med hensyn til hajfiskeriet. Den gamle
nøjsomme levemaade har gjort folk træge og dræbt
lysten til i fælleskab at stræbe fremad. Ang-
magssalik’erne har igennem tiderne faaet for
megen hjælp, nu betragter de det ikke længere
som nedsættende at modtage fattighjælp, og de
er underdanige og gør sig sølle overfor dem, der
giver dem hjælp. Selvfølgelig faar ikke alle hjælp
men altfor mange. Man mærker, at folk mang-
ler selvtillid til at begynde paa noget af eget ini-
tiaviv.
Naar der skal oprettes nye udsteder er det
meget nødvendigt, hvad ogsaa landsraadet gjorde
opmærksom paa, at sende virkelig dygtige udsteds-
bestyrere herover, udstedsbestyrere, der har kend-
skab til fiskeri og som kan tage fat som foregangs-
mænd og lære befolkningen at sætte ind for et
udvidet fiskeri.
Jakob Lyberth,
Kateket.
Kun én offentlig læsestue i
Grønland.
I mere end 100 aar har man i Grønland
kendt til en biblioteksmæssig indsats. Det er egent-
lig imponerende. Ganske vist forblev indsatsen lige
op til vore dage helt paa det beskedne, men det
skyldes landets store udstrækning og de, navnlig
før i tiden, uhyre vanskeligheder, der var forbun-
det med at komme i forbindelse med de forskellige
beboede pladser.
1 omstaaende interview fortælles om biblioteks-
arbejdets opstaaen heroppe og dets spæde udvikling
igennem et hundrede aar. De fremsatte udtalelser
konkluderer i, at ogsaa paa dette punkt maa der
gøres en rationel indsats i den nye tid, der nu
stunder til for Grønland og det grønlandske folk.
Et betydeligt skridt fremad er fornylig gjort igen-
nem den frivillige indsamling af bøger til Grøn-
land, som »Berlingske Tidende«, i samarbejde med
Grønlands styrelses kulturelle afdeling, startede nu
i vinter, og som har indbragt langt over 15,000 bø-
ger, navnlig børne- og ungdomsbøger. Det er og-