Grønlandsposten - 16.03.1950, Blaðsíða 4

72
GKØNLANDSPOSTEN
Nr. 6
Kun én læsestue i Grønland.
— Hvilke aldersklasser er repræsenteret blandt laaner-
ne — har bibliotekerne navnlig forbindelse med ungdommen?
— Vore yngste laanere er børneskolens ældste klasse,
det vil sige elever i 13—15 aars alderen, men vore mest flit-
tige laanere er unge mennesker imellem 15 og 25. Der kom-
mer ogsaa enkelte i aldersklassen 25- 35 aar.
— Findes der læsestuer ved de offentlige grønlandske
bogsamlinger?
— Nej, alle bibliotekerne, undtagen Godthaabs og Ege-
desmindes, findes i præstegaardene, og her er der ingen læ-
sestuer. Den eneste læsestue i Grønland findes i Godthaab-
seminariets annex, det er en højskoleklasse, og den er aaben
hver dag imellem kl. 17 og 18.
— Hvem foretager bogvalget?
— Det er meget forskelligt. Grønlands styrelse opsen-
der de vigtigste bøger, især om Grønland, samt en del tids-
skrifter. Desuden opsender Statens bibliotekstilsyn en del
faglitteratur, bl. a. historiske værker. Dertil kommer at
seminarieforstanderen for Godthaabs vedkommende køber
en del bøger en gang aarligt igennem koloniens bogsalg.
Betydningsfuldt er de boggaver, vi modtager hjemmefra,
fra enkeltpersoner og fra mange forlag. F. eks. kan jeg
nævne, at biblioteket i 1947 modtog ca. 200 bind blandet lit-
teratur fra nogle af Grønlands-delegationens medlemmer.
Fra rigsdagen modtager vi ogsaa en del. Under krigen fik
vi 3 store samlinger amerikanske bøger, baade fag- og skøn-
litteratur, af den amerikanske kunsul i Godthaab, Penfield.
De kom fra Rockefeller Foundation. I sommeren 1940 blev
Julianehaab kirkebibliotek flyttet hertil, men efter bibliote-
karens gennemgang blev mange af bøgerne kasseret.
Ungdommen ønsker sportsliteratur.
Hvilke bøger lægger man mest vægt paa at have —
giver man laanerne praktisk vejledning og sætter bibliote-
karen sine laanere igang med opgaver udfra det læste?
— Seminarieeleverne ønsker navnlig bøger om sport, f.
eks. om fodbold, som den grønlanske ungdom jo er meget
interesseret i. Indenfor naturvidenskaben ønsker de bøger
om kemi og geologi. Vi har i biblioteket lidt af den slags
litteratur, men for det mest er det gamle udgaver. Vi bur-
de have flere rejsebeskrivelser. Indenfor gruppen »Groen-
landica" burde vi have Rinks eskimoiske eventyr og andre
bøger om Grønland. Billedbøger og lette børnebøger trænger
vi ogsaa til. En del laanere vil have kriminalromaner, men
dem har vi ingen af, og saadanne ting maa folk altsaa selv
skaffe sig. Give opgaver til laanere ud fra det læste gør
vi ikke. Vort biblioteksvæsen er jo endnu saa ung en orga-
nisation.
Læses fortrinsvis underholdende bøger — og hvilken
del af faglitteraturen er der navnlig efterspørsel af?
— Udlaanstallet fra 1947—48 viser, at ca. 65 O/o falder
paa den underholdende litteratur. I denne gruppe er, bort-
set fra Groenlandica-bøgerne, følgende forfattere mest læst:
H. C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Hall Caine, Jack Lon-
don, Rudyard Kipling, St. St. Blicher, Carit Etlar, Selma
Lagerløf, Bertha Holst, Johs. V. Jensen, Tory Gredsted,
Jules Verne, Cooper, Charles Dickens, Bjørnstjerne Bjørn-
son, Roberts dyrefortællinger og Estrid Ott. I Groenlandi-
ca-gruppen læses mest religiøs og historisk litteratur. Ende-
lig er der faglitteraturen paa dansk. Her er det navnlig
religion og kirkehistorie, rejsebeskrivelser, kemi og geologi,
kunst og spil — samt bøger om verdenskrigene. Ogsaa en
del læser personalhistorie.
Der maa bøger ud til alle pladser.
Hvilke personlige ønsker har De for det grønlandske
biblioteksvæsens fremtid?
— Først og fremmest bør der rejses et hovedbibliotek
for landet og to centralbiblioteker — i helt nye og hensigts-
mæssige bygninger. Dernæst bør oprettes biblioteker i alle
kolonier, først og fremmest børnebiblioteker. Og efter min
mening burde de anbringes i børneskolerne i stedet for i præs-
tegaardene. Bestanden burde i den første tid i hovedsagen
omfatte grønlandske bøger samt danske børnebøger. Sene-
re kunne man, under større forhold, indlemme bøger for
voksne. I bogsamlingerne bør ogsaa findes noder til under-
visning paa klaver og orgel. Paa den maade kunne
man ophjælpe det grønlandske musikliv. I større udsteder
helst i alle udsteder — burde der være samlinger af grøn-
landske bøger. Naar en ny grønlandsk bog udkommer, kun-
ne kommunen købe f. eks. 4 eksemplarer af den, hvoraf
de 2 straks gaar i udlaanet, medens de andre 2 gemmes,
indtil de første er opslidt. Men det er nødvendigt at ind-
binde alle bøger, ellers gaar de altfor hurtigt til. Nu til
sommer rejses det nye, moderne Sydgrønlands bogtrykkeri
i Godthaab, hvortil ogsaa er knyttet bogbinderi. Jeg haa-
ber dets kapacitet vil vokse, og at det vil have gode mate-
rialer til bogindbinding. For Groenlandica’ens vedkommende
maa vi saa vidt muligt samle alle de værdifulde grønland-
ske bøger, og alle bøger om Grønland. Det er meget vigtigt
for os at have en saa fyldig samling af disse bøger som
muligt. Naar folk kommer til os og vil laane Rinks eski-
moiske eventyr og sagn, maa vi desværre meddele, at vi ikke
ejer dette grønlandske hovedværk. Jeg haaber paa det bedst
mulige biblioteksmæssige samarbejde imellem Grønland og
Danmark, saa grønlænderne kan gaa fremad og begge par-
ter lære at forstaa og respektere hinandens meninger.
g-
Et hjertesuk fra Østkysten.
Kateket fra Angmagssalik paastaar at
befolkningen mangler selvtillid.
er paa Østkysten sidder vi, som om vi med
vilje er blevet isoleret fra andre landsmænd.
Paa afstand betragter vi, hvordan man i
vestkysten har travlt med at planlægge Grøn-
lands fremtid, og forbedringer for at ophjælpe
grønlænderne paa alle omraader. Det kan vi ik-
ke lade være med at glæde os over og vil gerne
støtte det. I disse dage er det ligesom kullisserne
bliver løftet op for et skuespil der hedder: Grøn-
land og Grønlands fremtid.
Ogsaa her paa østkysten er der et og andet,
der trænger til omlægning, særlig med hensyn til