Grønlandsposten - 16.03.1950, Blaðsíða 3

Nr. 6
GRØNLANDSPOSTEN
71
danske billedbøger, men vi maatte jo have to sæt til hvert
sygehus, et til almindelige patienter og et til dem med epi-
demiske sygdomme.
Udlaanstallene
— Hvad siger den samlede udlaansstatistik — kan De
nævne nogle tal, eventuelt fra før og nu?
— I 1933—35 var hele udlaanet fra Godthaab paa 584
bind. Til eleverne udlaantes 226 bind og det øvrige udlaan
til saavel danskere som grønlændere udgjorde 358 bind. Fhv.
seminarielærer Gad overtog biblioket her i sommeren 1938.
Han udarbejdede en duplikeret katalog over alle bibliotekets
skønlitterære bøger, som han udsendte om foraaret til alle
danske og dansktalende grønlændere. Dette katalog med-
førte en stor stigning i udlaanet. Aaret efter udvidede
Gad kataloget, saa det ogsaa omfattede faglitteratur og
noder. I faglitteraturen findes en speciel gruppe, som vi
kalder »Groenlandica«, det vil sige alle bøger om Grønland
og grønlandsk-udgivne bøger med undtagelse af enkelt-bio-
grafier. Det udvidede katalog udkom i marts 1940 og man
kan godt sige, at folk derefter stormede biblioteket for at
laane bøger, og udlaanstallene steg stærkt. I aaret 1939— 40
udlaantes 1174 bind til elever i seminariet, højskolen og ef-
terskolen, desuden 353 bind til danske laanere og 558 bind
til grønlændere. Til Godthaabs udsteder udlaantes 81 bind,
saa det samlede udlaanstal kom op paa 2166 bind. For
1947—48 var udlaanstallene saaledes: 1057 bind til elever-
ne, 490 bind til danskere og 1052 bind til grønlændere, ialt
2599 bind. Af faglitteratur udlaantes til Sukkertoppen 8
bind, til Holsteinsborg 2 bind og til Fiskenæsset 3 bind. Af
skønlitteratur udlaantes til Frederikshaab 6 bind og til Fæ-
ringerhavn 21 bind. Af aarets udlaansstatistik kan anføres:
Skønlitteratur (danske bøger, oversættelser og børnebøger)
1416 bind, udenlandske bøger 15, ialt 1431. Af faglitteratur
gruppe 1 (Groenlandica) 651, og af gruppe B (al anden fag-
litteratur) 475 bind, af faglitteratur 1126 bind. Desuden
udlaantes 42 bind noder. Gruppe B var fordelt i følgende
hovedgrupper: skrifter af blandet indhold 7 bind, filosofi 6,
religion 35, geografi og rejser 91, samfundsvidenskab 22,
naturvidenskab og matematik 37, praktiske fag 34, kunst,
spil og sport 72, litteratur og sprog 11, historie 94 og perso-
nalhistorie 86.
I Egedesminde bibliotek udlaantes i 1934—35 ialt 220
bind, i 1938—39 ca. 300 bind og i 1947 48 ialt 930 bind.
I Julianehaab bibliotek udlaantes i 1941—42 ca. 700 bind,
i 1943—44 ca. 800 bind og i 1947—48 ialt 359 bind, nemlig
241 til grønlændere og 118 til danskere.
Den grønlandske literatur.
- Hvilken bog — eller bøger udlaanes mest?
— Indenfor den til grønlandsk oversatte litteratur har H.
C. Andersens oKalualårutit, paa dansk »Fortællinger«, været
udlaant 15 gange, Augustinus Lynges »Ukiut 300-ngornerat«,
300-aaret, 23 gange, Fr. Nielsens »Tfimarse«, Thomas, 25
gange, Karl Heilmanns »Issigingnårtitsissutit mardluk«, to
smaa skuespil, 15 gange og Hans Lynges »Erssingitsup
piumasså«, de usynliges ønske eller hensigt, 19 gange.
Fortæl noget om grønlandske forfattere og digtere.
— Grønland har ikke mange, som vi kan henføre under
forfatter-betegnelsen. De spændende bøger er de mest ef-
terspurgte. Hans Lynge, Julianehaab, der for tiden er i
Danmark, maa kaldes forfatter. Han har, mens han opholdt
sig i Julianehaab, skrevet mange fortællinger og artikler.
Alle hans bøger er duplikerede undtagen én, tigorKårå pissarå
(Den der tager først faar den). »De usynliges ønske eller
hensigt« er duplikeret i Julianehaab i 1938. Bogen er i to hef-
ter med tegninger, men den er forlængst udsolgt. Den
handler om, hvordan kærligheden kan besejre de onde mag-
ter. Jeg kan kort gengive dens indhold: 2 brødre boede
paa en boplads, og de holdt meget af hinanden, og var unge
og stærke. I gamle dage var det i bopladserne skik, at alle
mændene og mange kvinder ved festlige lejligheder spillede
bold, og deltagerne delte sig da i to hold. En gang under
et saadant spil blev holdene uenige, og en spiller fortalte
brødrene, i et anfald af ondskab, at den mand, som de kald-
te deres fader, slet ikke var deres fader. Deres rigtige fa-
der var b'evet dræbt af den anden, for at han kunne faa
deres moder til kone. Dette gik brødrene meget nær til
hjerte, og de bestemte, at de ville dræbe manden, og gjor-
de det trods det, at deres moder var meget bedrøvet der-
over. Efter udaaden rejste den yngste, der hed UvdloriaK
(Stjerne), bort. Han mente, at han havde gjort ondt imod
en aand, og derfor maatte væk fra stedet. UvdloriaK el-
skede en ung kvinde, ArnanguaK (lille kvinde), og det
gjorde ham meget ondt at skulle forlade hende, men kvin-
dens kærlighed er stærk, hun fulgte sin elskede ud i ødemar-
ken. Her hjalp aanderne dem til at skabe grunlag for et
nyt liv, og da deres sjæle var blevet lutrede, vendte de til-
bage til deres boplads. De saa, at dette at leve sammen
med andre, var bedre end at leve alene i ensomheden
med alle deres mørke tanker. UvdloriaK havde udviklet sig
til at blive en stor aandemaner, og han heldbredte mange
syge, blandt disse hans broder. Bogen er meget læst, og
det var ønskeligt at faa den trykt og udsendt i nyt oplag.
Seminarielærer Augustinus Lynges bog, 300 aaret, der ud-
kom i 1931, handler om Grønlands fremtid. Det er en spæn-
dende roman. Den forudsiger, at fiskeriet i Grønland vil
udvikle sig saa stærkt, at det bliver landets største nærings-
vej. I stedet for pramme til fiskeriet bruger grønlænderne
skonnerter, og fiskerne opretter, paa andelsbasis, et stort
fiskekompagni. Danskerne var til at begynde med modstan-
der af dette nye, de mente, at grønlænderne skulle blive
ved deres sælfangst, men efterhaanden fik de øjnene op for
fiskeriets store betydning, og der anlægges derefter fisker-
havne og fiskerbyer. Organist Jonathan Petersen har ogsaa
skrevet en del duplikerede bøger. Den bedste hedder »Iml-
nerup sarfåne« (i livets strøm). Der fortælles her om en
fanger, der hedder Avgo, der søger det levende liv og finder
det deri, at han hjælper andre. Efterkoleforstander Fr.
Nielsens bog »Tumarse« er en slægtsroman, der udkom i
1934. I 1943 udsendte han en digtsamling »K’ilak nuna imaK«
(himmel, land og hav), men den er udgivet privat og er
forlængst udsolgt.
Pastor Karl Heilmann har skrevet tre bøger »issigingnår-
titsissutit mardluk«, 2 smaa skuespil, »piniartoK S&mo nu-
naKatailo«, Fangeren Såmo og hans bopladsfæller, og »ilu-
mutdle ivdlitaoK« — vidste du det ogsaa. Den udkommer i
marts. Karl Heilmanns bøger er meget læste.
Endelig bør nævnes afdøde overkateket Pavia Petersen,
Sukkertoppen, der har skrevet to bøger »ikingutigit« (Ven-
ner) og »niuvertorutsip pania« (Udstedsbestyrerens datter).
Pavia Petersen har oversat fra dansk til grønlandsk Alex-
andre Dumas’ store to binds roman »Greven af Monte
Christo«, som udlaanes meget.