Grønlandsposten - 01.06.1950, Page 7
Nr. 11-12
GRØNLANDSPOSTEN
135
ogsaa bør overtage sparekassernes virksomhed og
administrationen af erhvervslaan. Laaneinstitutio-
nen tænkes ledet af en bestyrelse paa 3 medlem-
mer med landsfogeden som formand. Endelig paa-
peges ønskeligheden af en art tinglysningsordning
og af oprettelse af et effektivt brandvæsen paa
alle større pladser.
Den sociale forsorg.
Den grønlandske socialforsorgs nuværende sta-
de synes i det store og hele at svare til den ud-
vikling, det grønlandske samfund indtil nu har
gennemløbet. Saalænge man imidlertid endnu ik-
ke ved, i hvor høj grad de i kommissionsbetænk-
ningerne indeholdte forslag, der alle tager sigte
paa at forbedre livsvilkaarene for den grønland-
ske befolkning, vil slaa igennem, synes det heller
ikke med sikkerhed at kunne afgøres, hvilken so-
ciallovgivning man i detailler bør sigte henimod
som bedst stemmende med befolkningens sam-
fundsopfattelse.
Forsorgsudvalg i kommunerne.
Kommissionen har i anden sammenhæng ment,
at den grønlandske befolkning selv i et vist om-
fang vil være i stand tii at deltage i dækningen
af de udgifter, der er forbundet med de opgaver,
som i Grønland henlægges til kommunerne, her-
under saaledes de sociale udgifter. Det vil derfor
være naturligt, om der blev givet landsraadet en
afgørende indflydelse paa dannelsen af en moder-
ne differentieret social lovgivning. Som følge der-
af har man blot peget paa forskellige problemer
og visse retningslinier for deres løsning. Man
har dog stillet forslag om at det lokale forsorgs-
væsen koncentreres paa eet organ, et forsorgsud-
valg, nedsat af det kommunale styre indenfor hver
kommune.
Kommissionen har anset det for ønskeligt, at
al offentlig hjælp fremtidig i modsætning til nu
bliver ydet i form af penge og kun undtagelsesvis
i form af naturalier, og at ogsaa trang opstaaet
som følge af arbejdsløshed skal kunne afhjælpes en-
ten ved ydelse af understøttelse eller ved ydelse af
jattighjælp. — Da det grønlandske samfund maa
anses for at være for lille til, at det økonomisk kan
bære specialinstituter til behandling af døve, blinde,
aandssvage m. v. foreslaas det, at der træffes en
ordning, hvorefter grønlændere, der er trængende
til særforsorg, kan blive optaget paa danske sær-
forsorgsanstalter.
Med hensyn til børneforsorgen peges der paa,
at der bør gives det offentlige beføjelser svarende
til dem, der er tillagt de danske børneværnsud-
valg, nemlig at føre tilsyn med børn, at træffe
forebyggende foranstaltninger og i særlig grove
tilfælde at kunne træffe beslutning om fjernelse
af et barn fra hjemmet.
Endvidere har man anset det for ønskeligt,
om der blev aabnet mulighed for, at moderen til
et barn født uden for ægteskab kan modtage bør-
nebidrag forskudsvis udbetalt af det offentlige.
Ulykkes- og aldersdomsforsorg.
For saa vidt angaar erstatning i ulykkestil-
fælde er man af den opfattelse, at det ikke vil
være naturligt at overlade de grønlandske myn-
digheder selv at fastsætte disse regler, bl. a. for-
di der paa dette omraade bør gennemføres ensar-
artede regler for alle, saavel grønlændere som
andre danske, og uanset om de paagældende
er beskæftiget hos staten eller i private virksom-
heder. Kommissionen har derfor henstillet, at
dette spørgsmaal snarest muligt tages op til for-
handling med vedkommende fagministerium.
Med hensyn til alderdomsforsorgen har man
slaaet til lyd for en ordning, der opererer med en
tilstrækkelig alderdomsunderstøttelse, saaledes at
modtageren ikke er henvist til at maatte fremskaf-
fe supplement fra anden side for at kunne opret-
holde livet.
Kommissionen gaar endvidere ind for, at der
bliver truffet en ordning, hvorefter grønlændere
og danske tjenestemænd i Grønland og disses børn
under ophold i Danmark kan sikres adgang til al-
mindelig sygekassehjælp.
Spiritussalget frigives.
Kommissionen har ogsaa taget spørgsmaalet
om adgangen til køb af spiritus op til behandling.
De gældende regler, hvorefter der er principielt
forbud med salg af spiritus, vin og øl til den grøn-
landske befolkning, hvorimod danske tjenestemænd
og andre fastansatte over 25 aar (altsaa ogsaa
fastansatte grønlændere) har en vis adgang til at
rekvirere spiritus, øl og vin gennem Den kgl.
grønlandske handel, har givet anledning til beret-
tiget kritik, idet der paa dette omraade er gen-
nemført en fundamental forskellig behandling af
de personer, der er sendt op hjemme fra, og selve
den grønlandske befolkning, som ordningen tilmed
atter bar opdelt i forskellige grupper, der er stil-
let væsentlig forskelligt. Denne forskelsbehand-
ling maa paa dette som paa andre omraader bort-