Grønlandsposten - 01.06.1950, Qupperneq 11

Nr. 11-12
GRØNLANDSPOSTEN
139
Faareavl, have- og skovbrug.
Kommissionen er af den opfattelse, at fiskeriet fremde-
les vil være Grønlands bærende erhverv, men samtidig øn-
sker man at fremhæve, at det af forsyningsmæssige grunde
og som et særdeles værdifuldt led i produktionslivet vil
være af den største betydning at ophjælpe det grønlandske
faarehold og havebrug paa samme maade, som man vil op-
hjælpe fiskeriet.
Som betingelse for en udvidelse af faareavlen vil det
være nødvendigt, at der fremskaffes mere vinterfoder, og en
forudsætning for et større høstudbytte er, at der træffes for-
anstaltninger til gennemførelse af kunstig vanding, at der
skaffes materiale til brug ved indhegning af engene, for at
disse kan være tilstrækkeligt beskyttede mod husdyrene,
samt at der skaffes større forsyninger af kunstgødning.
Kommissionen foreslaar, at der tilvejebringes den for-
nødne adgang for faareholderne til at opnaa laan paa lem-
pelige vilkaar til gennemførelse af de omhandlede foran-
staltninger.
Indvinding af nye græsarealer.
Til en udvidelse af faareholdet vil ogsaa indvinding af
nye græsarealer være nødvendigt, og man har i denne for-
bindelse anbefalet, at staten vederlagsfrit gennem faare-
avlsstationen stiller de nødvendige maskiner og redskaber til
raadighed ved nyrydningsarbejde, dog under forudsætning
af, at vedkommende faareholder selv har ladet foretage de
nødvendige forudgaaende arbejder med indhegning, afgrøft-
ning og lettere stenrydning.
Man henstiller samtidig, at der gøres en indsats for en
forbedret racehygiejne, bl. a. ved et virkeligt propaganda-
og oplysningsarbejde blandt faareholderne, samt ved en ef-
fektiv udnyttelse af den ordning, som faareavlsstationen har
indført, hvorefter faareholderne fra stationen kan laane avis-
væddere eller faa byttet mindre værdifulde væddere med
bedre egnede alvsdyr. Det foreslaas at faareavlsstationen
ved Julianehaab flyttes ind i fjorden, og at stationen faar
til opgave ogsaa at foretage fodrings- og planteavlsforsøg i
større grad, end det hidtil har været tilfældet, og i det hele
taget bliver organiseret som et egentligt landbrugsinstitut.
For at søge det grønlandske havebrug udviklet, foreslaar
man, at der til landbrugsstationen knyttes en havebrugs-
konsulent.
Kommissionen har drøftet forskellige forslag til fremme
af hjemmeindustrien og anbefaler, at der til faareavls- og
landbrugsstationen anskaffes en kartemaskine, som de en-
kelte faareholdene eller faareavlsforeninger kan leje for
kortere eller længere tid.
Endelig har man anbefalet, at der ydes arbejdet med
henblik paa oprettelse af et mindre skovbrug i det sydlige
Grønland største mulig støtte.
Kulbrudet i Kutdligssat skal nedlægges.
Der skal dog først tilvejebringes en passende
brændselsreserve.
Efter en kort gennemgang af den historiske
udvikling indenfor kulbrydningen har man med
udgangspunkt i kulregnskaberne for aarene 193C/31
- 1948/19 foretaget en opstilling over totalomkost-
ningerne ved kulproduktionen og kostprisen pr.
ton og sammenholdt denne med udhandlingsprisen,
hvorved man er naaet frem til det samlede aarli-
ge driftsresultat. Beregningen viser, at der —
bortset fra aaret 1934/35 — er arbejdet med et
underskud, der i de senere aar har været i stærk
stigning og i 1948/19 naaede op paa ca. 400.000 kr.
Bedriften producerer .for øjeblikket ca. 7.400
tons kul til en enhedspris paa ca. 105 kr. pr. ton,
medens udhandligsprisen i de senere aar har ud-
gjort 50 kr. pr. ton; omregner man produktionen
til en tilsvarende brændværdimængde udenlands-
ke kul, svarer produktionen til ca. 4.700 tons til
en fremstillingspris af 168 kr. pr. ton, medens
amerikanske og engelske kul kan leveres væsent-
ligt billigere, hvortil kommer, at smuldprocenten i
de grønlandske kul giver et betydeligt svind, og
reducerer mulighederne for økonomisk fyring me-
get betydeligt.
Hertil kommer, at arbejdsforholdene i den nu-
værende mine er meget slette samtidig med at
afskibningsforholdene paa den aabne kyst i et is-
fyldt farvand ikke muliggør en rationel kulbryd-
ning i større omfang.
Arbejdskraften overføres til andre erhverv.
Paa baggrund heraf, og ud fra det synspunkt, at den
produktionsindsats, der under disse forhold ydes i kulbrudet,
vil kunne gøre bedre fyldest andetsteds, har kommissionen
ikke næret betænkeligheder ved at foreslaa, at kulbrudet
ved Kutdligssat nedlægges, saa snart man har tilvejebragt
en passende brændselsreserve (f. eks. 2 aars forbrug) i
landet. Under hensyn til, at det lokale samfund i Kutdlig-
ssat, der for øjeblikket er paa godt 1.000 personer, praktisk
talt udelukkende lever af kulbrudet, og til at der ikke fin-
des tilstrækkelige betingelser for at drive andre rationelle
erhverv i Kutdligssat, er man dog af den opfattelse, at ned-
læggelsen ganske vist bør gennemføres hurtigt, men ikke
hurtigere end det er muligt at overføre, eventuelt omskole,
arbejdskraften til andre erhverv, saaledes at man undgaar
de uønskede sociale vanskeligheder, der opstaar ved en plud-
selig nedlæggelse af bedriften.
Selv om man paa grund af kullenes kvalitet ikke fra
sagkyndig side mener, at en rationel kulbrydning i Grøn-
land selv under bedre betingelser vil kunne komme til at
bære sig, med mindre man kommer op paa en meget stor
produktion, der ikke kan eksporteres til lønnende priser,
har man dog henstillet, at de kulforekomster, der findes ved
Atanikerdluk, i de kommende aar gøres til genstand for en
nærmere undersøgelse.
Den dyre marmorbrydning.
Kommissionen har opstillet et likvidationsregnskab for
den periode, der ligger efter marmorbrydningens standsning
i 1940; denne regnskabsopstilling har givet til resultat, at